Det er lidt småt med indlæg i min weblog for tiden. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst eller emner jeg gerne vil skrive om. Jeg tror faktisk jeg render rundt med 17 potentielle indlæg i mit hovede for tiden (og nogle af dem meget omfattende), men der mangler lige tiden til at få dem skrevet. Men Mew's koncert igår i en propfyldt KB Hallen må jeg lige give et par hurtige kommentarer med på vejen...

Det var min fjerde Mew-koncert, og bandet er således et af de navne jeg har set oftest live. Måske kun lige slået af Blue Foundation som sjovt nok netop var bandet der blev annonceret som et ekstra opvarmningsband et stykke tid efter at vi havde købt vores billetter.

Jeg vil sige at Blue Foundation skuffede mig, og det kan der måske nok være mange årsager til. Én kunne være situationen som opvarmningsband, og en anden kunne være at de ikke havde fyren med den elektriske cello (eller hvad det er?) med i går. Men frem for alt lød det for mig som om at deres musik led meget kraftigt under KB Hallens berygtede akustiske forhold. Jeg synes i hvert fald de har leveret klart bedre oplevelser de andre gange jeg har set dem.

Mew's nye album har slået benene væk under mig, på en måde det er lang tid siden jeg sidst har oplevet med en plade. "And the glass handed kites" er et mesterværk i mine ører, og jeg kan ikke rigtig lige nu se hvem der skal konkurrere med dem når jeg skal tænke på hvad der har været årets album for mig i år. Så det var selvfølgelig med store forhåbninger jeg så frem til at de gik på. De seneste år har Mew med deres "Frengers"-sæt turneret med et meget stramt gennem-korigraferet show hvor bandet det meste af tiden nærmest kun stod som silouetter foran en meget dominerende baggrund af underlige videoer og animationer. Det var et meget fængende show første gang jeg så det, og selvom de efterfølgende koncerter også har været rigtig gode har jeg alligevel efterhånden savnet lidt at de ville træde ud af mørket og skabe lidt mere direkte kontakt med deres publikum... Og gæt engang, i en hæsblæsende orkan af en koncert var det lige præcis hvad de gjorde igår. Videoerne kører stadig på baggrunden til mange af numrene, men det var som hele bandet var trådt et par skridt frem på scenen, og lyset var skruet op så bandet aldrig bare blev reduceret til silhoutter på en baggrund. Det var en koncert med masser af power fra allerførste tone og hele vejen igennem igår, og det lignede absolut ikke et band der var uvante eller usikre ved rampelyset. Jeg har aldrig set dem bedre, og nu må de da snart blive de verdensstjerner de kæmper så hårdt for at blive (og afgjort fortjener).

 


Manhattan skyline panorama set fra Brooklyn (26. aug. 21:50).

Jeg har været i New York City i nogle dage på en rimelig hurtigt og spontant arrangeret tur. Et par enkelte indtryk derfra er...

Da jeg med et par timers forsinkelse ankom til Newark lufthavnen torsdag eftermiddag ved 17 tiden lokal tid røg jeg selvfølgelig lige ind i en trafikprop hvor alt stod helt stille i Lincoln Tunnel på vej ind til byen. Men sådan er New York City vel. Efter at have fundet mig tilrette på mit hotel ville jeg lige ud og have en enkelt lille godnatøl inden jeg gik i seng. På det tidspunkt var klokken vel omkring 20 lokalt, men da det svarer til kl. 2 om natten i Danmark, var jeg selvfølgelig begyndt at blive lidt træt efter den lange rejse, og forestillede mig bare at finde et stille og roligt sted. Da hotellet lå lige om hjørnet til Times Square på Broadway, gik jeg selvfølgelig derned... Hvilket chok det var! Ok, jeg burde måske ikke være overrasket, men aldrig havde jeg forestillet mig det kunne være så proppet og kaotisk. De mange neonreklamer og storskærme der konstant blinkede og forstyrrede, alle menneskene og den larm der var, var så stressende at jeg var lige ved øjeblikkeligt at vende om og tage det første fly hjem til København for at finde et roligt sted midt på Strøget:-)

Siden hen blev jeg nu meget mere fascineret af Times Square, og der gik ikke en dag hvor jeg ikke lige tog en runde (eller to) for lige snuse til stemningen. Specielt om aftenen nød jeg disse ture på et sted som måske ikke ligefrem oser af god smag, men til gengæld er så ekstremt amerikansk at det er svært ikke at være lidt fascineret. Selv den lokale politi-station på pladsen har et neon-skilt der blinker, og midt i det hele er der placeret en lille bygning som huser noget så mærkeligt, for stedet i hvert fald, som et US Army rekruteringskontor. Også på denne lille bygning har de selvfølgelig en storskærm placeret, og der kører der så konstant sentimentale promotion-videoer for optagelse i den amerikanske hær!

I NYC har de en høj kø-kultur ved busstoppestederne. Selv midt i myldretiden står de én og én på række omhyggeligt helt ude langs fortovskanten, så de heller ikke spærrer for de forbipasserende fodgængere. Står der f.eks. 20 personer sådan når en stopfuld bus kommer som kun tager tre passager med, så bliver de sidste 17 pænt stående på linien uden så meget at blinke. Jeg var målløs både første og anden gang jeg så det. Kunne aldrig forestille mig det sådan i København:-)

Those bastards... De tog sgu min schweizerkniv i sikkerhedstjekket da jeg skulle ud og se Frihedsgudinden og Ellis Island. Og jeg kunne ikke få lov at få den igen bagefter:-/ Et godt råd i øvrigt er at bestille et adgangstegn et par dage før hvis man vil op i soklen som Frihedsgudinden står på (selve statuen er lukket for offentlig adgang). Jeg var heldig at tilsnuske mig et adgangstegn, tilsyneladende fordi jeg kom alene. Alle andre der stod foran mig i færge-køen fik kun lov at komme ud til øen Liberty Island, men ikke adgang op og kigge i museumet i soklen og ikke mindst nyde udsigten fra denne.

Tømmermænd er akkurat lige så slemme i NYC som derhjemme. "Spildte" en ellers flot klar og skyfri dag på den bekostning. Men skidt, aftenen før var nu ganske fornøjelig:-)

Jeg er ved at udvikle mig til en fotonørd (igen). Det meste af tiden i NYC havde jeg to kameraer på mig (og det er ikke inkl. mobilen). Det lille handy Canon med vridbart LCD-display til de hurtige "streetphotos" og ekstreme eller svære vinkler, og den store Panasonic med supertele som også er meget mere velegnet til fotografering i dårlig belysning uden flash. For det ikke skal være løgn købte jeg endda impulsivt yderligere to kameraer i museumsbutikken til "International Center of Photography". Da jeg opdagede at de havde Lomography kameraer dér, måtte jeg simpelthen have både en Holga og en Fisheye. De færreste kender dem nok, men rolig jeg er ikke gået helt amok. Skal de beskrives med kun ét ord, så må det nok være "legetøjskameraer", selvom mange brugere nok vil finde den betegnelse en fornærmelse for kameraer der er gået hen og blevet basis for en hel kult-fotokultur. Samlet har jeg vel også kun givet omkring 750 kr. for de to kameraer. Jeg vender nok tilbage til hvad det er for nogle i et senere indlæg, og forhåbentlig i hvert fald med nogle billeder i mit galleri på et tidspunkt (Nysgerrige kan f.eks. kigge på Flickr i grupperne "LOMO" og "Holgagraphy" hvis de vil se eksempler på billeder taget med forskellige Lomography kameraer). Iøvrigt kan man også på f.eks. Flickr finde rigtig mange "streetphotos" taget i NYC, og det er til at forstå, for det er en meget inspirerende by for den slags fotografering. Kun min blufærdighed forhindrede mig i at gå helt amok, og nå ja..., så måske også lige følgende lille oplevelse...

Jeg var på et tidspunkt søgt ned på et plateau lidt under gadeplan ved Columbus Circle for at tage nogle lidt mere dramatiske billeder nedefra af et monument og en skyskraber. Fik mine billeder, og opdagede så at det egentlig også så meget fedt ud at tage billeder op af trappen mod en anden bygning, og specielt når der også var folk der gik op og ned af trappen samtidig. Så jeg stod så der et stykke tid med lavt holdt kamera for at få nogle fede "streetphotos" (Plateauet er i forbindelse med en metronedgang, så der var jævnligt folk på vej op eller ned). Jeg ser godt ud af øjenkrogen på et tidspunkt at der står en mand med korslagte arme lidt bag mig og iagttager mig, men tænker ikke umiddelbart nærmere over dét før han efter lidt tid kommer hen og præsenterer sig som en politimand, og spørger hvad det er jeg laver. Det viser sig at han synes det ligner at jeg står og prøver at fotografere op under skørterne på piger på vej ned af trappen. Det fik vist lige min puls godt op et øjeblik, da jeg ikke lige synes det er det sjoveste at blive beskyldt for. Jeg vil nu mene at det skulle være kriminelt korte kjoler hvis der skulle have været bare i nærheden af "noget spændende" at se på mine billeder, og i øvrigt stod jeg åbenlyst lige midt i det hele uden på nogen måde at skjule at jeg tog billeder. Det viste sig da også at han heller ikke for alvor troede at det virkelig var dét jeg forsøgte, men han ville dog alligevel se noget id (Jeg ville også vise ham de billeder jeg havde taget, men dem gad han nu ikke se). Men jeg blev i hvertfald lidt mere tilbageholden med at bruge de lave kameravinkler på offentlige steder efter dén hændelse:-)

New York City er stor, ja. Meget stor. Men Manhattan synes jeg faktisk var overraskende overskuelig. Til dels selvfølgelig pga. det systematisk opbyggede og navngivne vejnet, men en gåtur på tværs af øen var heller aldrig voldsom lang. Og kan man lide at gå, så kan man hurtigt få besøgt mange forskellige bydele til fods. Vil man tage hele turen nord/syd til fods på én gang, så er det dog et større projekt.

Som sædvanlig er der en hel bunke billeder jeg skal have sorteret og puttet i mit Flickr-galleri. Jeg nåede ikke at hvile ordentlig ud efter hjemkomsten i søndags inden jeg startede på arbejdet, så har endnu ikke haft overskud til at kigge på dem (Dette indlæg er den første "overskudshandling" siden hjemkomsten, end ikke åbnet et eksemplar af mine morgenaviser fra ugen der er gået har jeg orket endnu:-)). Men jeg vil tro at jeg har billederne online om et par uger (og mon ikke også inden da jeg har krydret dette indlæg med et par enkelte skud)...

PS: Her ca. en uge efter jeg kom hjem, lider jeg vist stadig en smule af jetlag. Jeg tror jeg har været oppe de fleste nætter når morgenavisen er kommet ind af døren ca. ved 3-tiden:-/

Update 19/9: Der kommer nok til at gå nogen tid med at få alle billederne i galleriet. Først ramt af jetlag, og nu også hårdt af overarbejde som kan komme til at vare et godt stykke tid:-/ Det er dog lykkedes mig at få billeder fra de første 24 timer i New York lagt ud, men det er jo kun en brøkdel af hvad der er på vej...

Update 10/11: Jeg er langt om længe blevet færdig med at uploade mine New York City billeder, men mangler dog stadig i skrivende stund at putte nogle titler og beskrivelser på dem.

 

Det var en festival spækket med gode koncerter, men de musikalske højdepunkter for mig var nok Sonic Youth, The Tears, Junior Senior og Mikael Simpson. Et par små "anmeldelser":

Sonic Youth
Jeg forventede en fed larmende koncert - og jeg fik det. Det er nogle gamle drenge (og pige) efterhånden, men de har ikke mistet deres smag for det skæve, grimme og alternative. Heller ikke da guitaristen havde "sex" med sin guitar:-)

The Tears
Jeg havde ikke hørt deres "debutalbum" så flittigt inden koncerten, da det er svært at lade være med at sammenligne med Suede's første udgivelser fra 1993-94, og i den sammenhæng har The Tears nok ikke så meget nyt at byde på, på trods af de 11-12 år der er gået siden. Så meget desto mere imponerende var koncerten. Nej, den var på ingen måde banebrydende, men jeg glemte alt om at savne Suede og blev revet med af en god stemning. Ja, jeg synes ligefrem Brett Anderson og Bernard Butler strålede af velvære og godt humør (sammen) på scenen, hvad vist nærmest er uhørt for de to. Jeg gik derfra i opløftet stemning, og har iøvrigt hørt pladen flittigt og med meget større fornøjelse siden:-)

Junior Senior
Mange steder i udlandet er Junior Senior blevet dømt til at være en døgnflue. En underholdende og medrivende en af slagsen, men stadig en døgnflue. På en eller anden måde har jeg nok været tilbøjelig til falde til samme profesi, men efter koncerten fredag har jeg ændret mening. Junior Senior vil nok ikke andet end at underholde og feste, men det gør de så til gengæld også uovertruffent. Det er efterhånden en del år siden jeg sidst så dem som opvarmning til Superheroes, og må konstatere at de har udviklet sig kollosalt på scenen siden. De leverede fredag én lang suværen fest uden at tabe pusten undervejs på noget tidspunkt.

Mikael Simpson & Sølvstorm
Jeg har efterhånden set Mikael Simpson nogle gange. Måske burde jeg opsøge nogle flere nye navne på Roskilde istedet, men det er svært ikke at returnere igen til det man ved er godt. Og det var godt - igen:-) Jeg gentager nok lidt mig selv, men den mand er en stor entertainer, og han står for nogle af de mest underholdende koncerter der kan findes på dansk grund. Og det vel og mærke uden at ofre den musikalske orginalitet man også finder på hans plader. Faktisk får mange af numrene ekstra bid med fuldt live-orkester.

Men i øvrigt var det en festival hvor jeg stort set kun så gode koncerter. F.eks. også med Ikscheltaschel, Kent, Audioslave, Mew, Foo Fighters, The Raveonettes og The Go! Team. Desuden så jeg rækkende fra en smule af til en del af koncerter med navne som Velvet Revolver, M83, Black Sabbath, D-A-D, Bikstok Røgsystem, Efterklang, Green Day, Duran Duran, Joanna Newsom, Laid Back og Jamie Cullum.

Det er svært at udnævne egentlige skuffelser, men M83 fangede mig absolut ikke. På den anden side kendte jeg også kun ét af deres numre på forhånd, så det var egentlig ikke med en følelse af skuffelse jeg gik fra den koncert. Mere bare sådan et "nåja, det var så ikke lige noget"...

Jeg så kun kort Black Sabbath på afstand fra "slavetårnet", men fornemmede en sær stemning på den tæt proppede plads foran orange scene. Det var tydeligt at det var noget helt særligt for mange at se Ozzy og resten af Black Sabbath.

Foo Fighters vil jeg nok huske særligt fordi Dave Grohl løb ned fra scenen og ud til teknikertårnet hvor han pludselig - til stor jubel - dukkede op lige ved siden af hvor vi stod.

D-A-D nåede jeg ikke at se så meget af, da jeg ville over og høre hvad nyt Mew havde at byde på. Jeg har i øvrigt heller aldrig været særlig stor fan af D-A-D's optrædener på Roskilde hvor jeg synes der går alt for meget lir, syng-med og hitparade i den. Eller sagt på en anden måde så synes jeg alt for ofte D-A-D afbryder deres koncerter til fordel for en eller anden stunt eller "lad os engagere publikum" øvelse, fremfor at opbygge en sammenhængende og medrivende koncertoplevelse. Jeg vil nu sige at med den start jeg så på koncerten i år, virkede det faktisk som om de havde ændret stil på scenen i retning af noget der faldt mere i min smag, men jeg blev der alligevel ikke længe. Jeg ville stadig hellere over til Mew-koncert...

Jeg var spændt på at høre Mew's nye numre, men vi fik desværre ikke så mange som jeg havde håbet. Som altid leverer Mew en solid koncert som dog kræver lidt af lytteren fordi musikerne står i halvmørke det meste af tiden. Det er meningen at de filmklip der kører på baglærredet skal trække meget af det visuelle. Da de gamle numre i langt overvejende grad var båret af de samme stemningsbilleder som ved de tidligere koncerter jeg har set, begyndte en smule mæthedsfølelse at indfinde sig. De bliver nok nødt til at forny deres sceneshow lidt mere i længden hvis de vil holde på deres livefans tror jeg. Men stadig, en solid præstation. Bare ikke så overraskende og medrivende som første gang, da det i bund og grund bare var det samme show om igen.

Samlet set var det en af de rigtig gode festivaler. Godt vejr, god musik og god stemning. Rigtig hyggeligt alt i alt, også takket være godt selskab med usædvanligt mange af vennerne i år:-) Jeg har i efterhånden en del år tænkt at jeg nok havde besøgt min sidste festival. Jeg har trods alt været der siden 91 eller 92. Men selvom det ville være godt at slutte af med en af de rigtig gode festivaler, så har jeg lige nu svært ved at tro at jeg ikke også er i Roskilde igen næste år. Og dét på trods af at jeg - ligesom sidste år - har måtte tage nogle sygedage derefter. Jeg tror ikke at jeg som bymenneske kan tåle al den friske luft i en længere periode over flere dage;-)

Jeg tog en fuldstændig vanvittig stor mængde billeder. De fleste af dem er mislykkede fotos fra koncerter, men der er da også nogle gode imellem. Det bliver et stort arbejde at sortere og bearbejde dem alle, og regner derfor med at tage én "roskilde-dag" af gangen hver af de kommende 4 weekender, således at hele samlingen af udvalgte billeder skulle være online om ca. en måneds tid.

Update 2/8 2005: Jeg har nu gennemgået alle billederne og lagt de udvalgte i et Roskilde Festival 2005 galleri.

Tidligere relaterede indlæg:

 

[Stop Software Patents banner]

Måske har du bemærket at forsiden på mit website ikke er helt som den plejer idag. Og som du så nok også har set så, så handler det om at på onsdag kan "US-style" software patenter blive endeligt vedtaget i EU. Desværre har jeg indtryk af at der nærmest skal et lille mirakel til før Europa Parlamentet forkaster forslaget eller vedtager de fremlagte ændringsforslag. Jeg er meget bekymret for hvad det vil betyde for open-source og non-commercial software fremover. Software patenter er de store kommercielle softwareproducenters drømmevåben mod "den fri software" fordi denne som regel ikke har økonomiske midler til at forsvare sig i en patentsag ligemeget hvor forrykt den anklage de bliver udsat for end måtte se ud. Erfaringer viser desværre at der bliver bevilget mange patenter på banaliteter som man næsten ikke kan undgå at overskride hvis de skal tages bogstavligt.

Update 6. juli: Det ser nu ud til at forslaget måske helt trækkes tilbage i dag. Principielt ville det måske nok være en fordel hvis det blev vedtaget med de foreslåede ændringer, da kampen ellers kan (og Microsoft og andre nok skal sørge for at den vil) fortsætte omkring de individuelle landes lovgivninger. Men total forkastelse er trods alt meget bedre end det originale forslag vedtages i hele EU.

Update 6. juli kl. 13.30: Forslaget er nedstemt!

 

Selvom vi nok er nogen der ikke overnatter dernede alle nætter, så var jeg lige et par hurtige timer på festivalens campingareal igår eftermiddag og etablere en lille lejr. Fik lidt stemningsbilleder med hjem. Uhh, jeg glæder mig til en festival i år med rigtig godt vejr:-)

[Roskilde Festival 2005 billeder fra tirsdag]

Sammenlign evt. billedet øverst til venstre herover, med et lignende fra sidste år. Der ligner sig selv, dog med en mindre forskel i fugtigheden;-)

En gang om halvt års tid når jeg tager mig sammen, så kommer der nok også lidt billeder fra festivalen i galleriet.

Update 7/7 2005: Og det var så Roskilde Festival 2005

Update 2/8 2005: Jeg har nu oprettet et galleri med udvalgte billeder fra hele min Roskilde Festival 2005.

 

På en dejlig sommerdag som idag sidder jeg midt i et stor mørkt kontorlandskab på mit arbejde. Her har jeg siddet siden tidligt i morges, og der er ikke noget der tyder på at jeg kan slippe hjem lige foreløbig. Og imorgen søndag kan let gå hen og blive ligesådan... Alligevel sidder jeg lige nu med et stort smil på læben, for Lyngby Boldklub har netop sikret sig oprykning til 1. division. Jaja, selvom vi ikke er i superligaen, så er vi med hvor det tæller lidt igen:-D

 

Så Coca Cola vil ikke have at man linker til deres website? Jamen, hvorfor så lave en side på WWW overhovedet? Er dét at linke på kryds og tværs ikke ligesom en af de bærende principper bag World Wide Web? For mig er det i hvert fald. Minder mig iøvrigt om Sony Danmarks betingelser for brug af deres website. Det kan kun være jurister som selv har berøringsangst overfor internettet og knap nok aner hvad det er, som får den slags idéer...

Update 16/6 kl. 8.00: Jeg var åbenbart for hurtigt (eller langsomt) ude. Der er ikke nogen sag alligevel, colapriser.dk kan beholde deres links uden ballade. Tak til Jimbo fordi han opdaterede mig.

 

[Foto: Shirley Manson og Garbage live i KB Hallen]

Da Garbage i 1995 udgav deres debutalbum faldt jeg pladask for dem. Men siden da synes jeg at det er gået støt ned af bakke, med plader der kom til at lyde mere og mere mekaniske og rutineprægede. Forrige plade "Beautifulgarbage" har jeg stort set ikke hørt, og den sidste nye "Bleed like me" havde jeg egentlig, efter at have set de middelmådige anmeldelser, slet ikke tænkt på at anskaffe - indtil igår aftes da i hvert fald...

Jeg kom altså med forholdsvis små forventninger til koncerten. Havde heller aldrig været til koncert i KB Hallen før, men har hørt så meget dårligt om akustikken dér, så det hævede jo heller ikke forventningerne hvis jeg i forvejen havde middelmådige forventninger til bandet. Altså kom jeg sådan set kun fordi jeg havde fået billetterne gratis...

Der var ingen opvarmning og der var langt fra udsolgt, men et for mig at se veloplagt band fik lige fra starten af koncerten taget i mig. Måske fordi de strøede generøst om sig med de helt gamle numre igennem hele koncerten, og specielt i starten, men nok også fordi hende Shirley-pigen sgu er lidt af en fræk lille sag. Jeg har set dem før hvor jeg ikke var synderligt imponeret, og det var på Orange scene på Roskilde Festival 2002. Men et "lille intimt" koncertsted som KB Hallen (ja, alt er jo relativt) er noget helt andet. Når man næsten kan stå og kigge op under Shirley Mansons lille korte kjole, så er det svært ikke at blive lidt forført af den spinkle pige med den store udstråling, men jeg bilder nu også mig selv ind at hele bandet fyrede en veloplagt fed koncert af, og i går aftes var den magi jeg tidligere har forbundet Garbage med tilbage i fuld mængde. Om den nye plade også kan leve op til aftenens oplevelse ved jeg ikke endnu. Har nok på fornemmelsen at den ikke helt kan, men nu skal det da checkes.

Der er flere billeder fra koncerten i mit galleri.

 

[Foto: Amagerbro metrostation] Jeg er begyndt at lægge mine fotos på nettet, nærmere bestemt har jeg oprettet et galleri på sitet Flickr.com. Det tager nok lidt tid før alt er lagt op, og specielt de mange billeder fra turen til Ghana tidligere i år tager foreløbig sin tid at gå igennem og udvælge. Bagefter har jeg så også bl.a. en kæmpe samling fra min teenagertid (hvor jeg var meget aktiv fotograf) som jeg skal have digitaliseret og gået igennem.

Jeg har taget mig lang tid til at foretage valget om hvordan jeg vil fremvise mine billeder på nettet. Jeg ville umiddelbart måske helst lave mit helt eget system fra bunden (fordi det er det sjoveste og mest udfordrene), men kunne godt se at jeg nok aldrig ville få det gjort. Så i et stykke tid overvejede jeg så at gå mellemvejen ved at finde et "færdigt" system som jeg selv kunne installere på hjemmesiden og tilpasse mine personlige behov. Men jeg endte dog ved den letteste løsning, et "eksternt site", fordi Flickr har så mange spændende "community-features" jeg aldrig ville få på et galleri hostet på min egen hjemmeside. Desuden er der også alle de sædvanlige weblog-faciliteter (omvendt kronologisk orden, kommentarer, newsfeed, osv...), og integration til Creative Commons er også en fordel, da jeg netop ønsker at bruge en af deres licenser til mine billeder. Og skulle jeg en dag få lyst til at integrere galleriet på min egen hjemmeside, så tilbydes også et stort API af webservices jeg kan kaste mig over.

Sidste år var Bloglines måske det hotteste site på nettet (et site som jeg også selv har konto på og er storbruger af), i år synes det hotteste at være Flickr, og det er fuldt fortjent. En god introduktion/linksamling til mulighederne på og med Flickr kan findes i "The Great Flickr Tools Collection". Flickr, som iøvrigt netop er blevet opkøbt af Yahoo, er stadig i "beta-test", men fungerer generelt glimrende.

Mine vigtigste adresser på Flickr er:

Håber jeg får lagt lidt billeder på hver weekend i den kommende tid, men jeg er perfektionist med mine billeder; De skal alle lige fintunes i Photoshop, så der kommer nok kun lidt på af gangen.