Jeg kunne ikke forestille mig det kunne ske. Jeg ignorerede det totalt. Blandede mig udenom, vendte blikket den anden vej, og forsøgte at tænke på noget andet hver gang emnet blev nævnt. For jeg blev så deprimeret, frustreret og sur hver gang emnet var i mine tanker. Jeg stak fingere i ørerne, sang tralala - tralala - tralala, og gentog for mig selv at det-kan-ikke-ske, det-kan-ikke-ske, det-kan-ikke-ske... Men det skete.
Demokrati er vel grundlæggende godt, men det er en dag som i dag jeg bliver i tvivl. Jeg har længe tænkt at vores politikere ikke skulle have lov at tage beslutninger der vedrører det moderne informationssamfund. De har simpelthen ikke den krævede viden, forståelse og indsigt i området. I dag står den tanke kraftigere end nogensinde. Og nej, jeg er hamrende ligeglad med Google og Facebook. De er ganske ubetydelige i det store (informationssamfunds-)billede. Men der er nok kun dem politikerne har tænkt på.
Ok, vi må vente op til et par år til at se hvordan artiklerne implementeres i praktisk lovgivning. Og det kan vel i praksis ikke gå så galt som de scenarier jeg ser i mit hoved. Eller kan det?