Jeg var en af dem som virkelig begræd da gruppen Luksus blev opløst i 2001. Og det endda netop som de eftersigende var ved at være klar med deres andet rigtige album, som opfølger til debut-EP'en "Luksus" (1997) og albummet "Repertoire" (1998). Heldigvis kom der dog to rigtigt gode solokunstnere ud af den ærgelige opløsning.

Begge frontmænd (m/k) udgav i løbet af 2002 rigtigt gode solo debutplader. Hvis man trods deres lidt forskellige musikalske retninger forsøgte at sætte dem op mod hinanden, så vandt Mikael Simpson nok på point med "Os 2 + lidt ro" pga. sin større musikalske kreativitet og legelyst, samt ikke mindst den sorte humor og ironi (som i øvrigt endnu mere kommer til udtryk live - anbefales). Men Lise Westzynthius' solodebut "Heavy dream" er bestemt også mange lyt værd.

Om Mikael Simpson har et nyt album på vej nu ved jeg ikke. Og om der er en indbyrdes kappestrid imellem de to andre steder end i mit hoved er nok højst tvivlsomt. Men hvis der er, så har Lise i hvert fald givet Mikael en udfordring af de helt store nu. Lise Westzynthius' nye og andet soloalbum "Rock, you can fly" er nemlig intet mindre end et fænomenalt album. Anmelderne (som vel har forstand på den slags) har specielt rost Lise for lyrikken. Jeg er ikke verdens største litterære geni, og hæfter mig mere ved musikken og stemningerne. Og større musikalsk dybde og gennemført stemning skal man lede meget længe efter. Efter en endt gennemlytning er jeg helt beruset, og det helt uden en eneste promille i blodet.

"Rock, you can fly" er blevet til i samarbejde med Ian Caple som bl.a. er kendt for at have produceret for engelske Tindersticks. Om det er dét samarbejde der har slået gnister er nok ikke helt utænkeligt. Tinderstick fans går nok i hvert fald næppe helt galt i byen hvis de investerer i Lise's nye album.

CD'en er i øvrigt helt uden kopisikring, som pladeselskaberne ellers er begyndt at få for vane at forsyne nye udgivelser med. Så selvom det nok mere er musik man har lyst til at høre på stereoanlægget godt plantet i sofaen med en kop varm the og et tæppe, end på farten gennem byen i myldretiden på den transportable MP3-afspiller, så er der ikke forsøgt lagt nogle tekniske forhindringer fra pladeselskabets side imod det sidste.

Link:
Lise Westzynthius

 

Jeg har en ven som nægter at handle i Føtex pga. deres tørklæde politik. Principielt vil jeg gerne støtte ham, men når nu der ligger en stor Føtex som nærmeste butik i Amagercenteret, så er der en tendens til at mageligheden vinder. Desuden har de - tørklæder eller ej - områdets sødeste piger i kassen. De smiler sødt og hilser som om de er glade for at se mig hver gang jeg kommer til kassen. Og jo, jeg ved godt at de har fået at vide de skal gøre det, men jeg er også stensikker på at de smiler lidt ekstra sødt til mig og mener det lidt mere ærligt end når de smiler og hilser til alle de andre kunder. Desuden er der hende den søde yngling som jeg selvfølgelig også er helt sikker på også har mig som yndlingskunde :-) ...

Jeg håber følgende historie er taget fra en Føtex, det ville hjælpe lidt på min samvittighed. Historien er set i dag i Politiken, men er ellers taget fra www.hadekunder.dk. Et site der sikkert er værd at tage et kig forbi...

Jeg bliver så ked af det, når jeg har kunder, der klager over, at der i kassen sidder fremmede, altså indvandrere. Fuck, hvor er der racisme og fremmedhad. Havde engang et ældre ægtepar, da jeg selv sad i kassen, og de henvendte sig med udsagnet: "Åh, hvor godt, der stadig er danskere i kassen, ellers er hele linjen jo besat med fremmede!". Jeg nægtede at kommentere og henviste til min chef, som venligt, men bestemt bad dem forlade varehuset og forklarede, at deres indkøb måtte de i fremtiden lægge et andet sted. Fedt. Der steg hun i min agtelse.

Det er sikkert ikke den bedste historie på sitet, men jeg skulle jo ligesom bruge en der gav en smule pointe i dette indlæg ;-)

Link:
hadekunder.dk - butiksansatte udtaler sig om kunderne

 

Jeg er nødt til at nævne det nu, med al den postyr der har været om den plade. Det er muligt den er trukket tilbage og ikke officielt kan købes nogen steder, men DJ Danger Mouse spiller den åbenbart stadig live.

Update 14/3 2004: DJ Danger Mouse er i øvrigt også blandt de allerede annoncerede navne til sommerens Roskilde Festival. Mon ikke der kommer mange nysgerrige forbi nu, selvom de ellers ikke normalt ikke interesserer sig for den slags musik? Medmindre jeg vælger helt at droppe Roskilde i år, så vil jeg da nok være i blandt de nysgerrige i hvert fald.

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

 

Jeg kunne tage fejl, men jeg fortolker umiddelbart dagens indslag på P2, og Keld Bach's efterfølgende kommentarer, i den retning at AntiPiratGruppen har indset at de ikke har noget at gå efter i Kelds tilfælde, og er ved at trække deres anklage tilbage. Det efterlader spørgsmål, som om Keld har krav på erstatning for den tid han har brugt og de evt. økonomiske udgifter sagen har givet ham? Jeg spekulerer også på om AntiPiratGruppens opførsel ved at sende "standard-skrivelser" ud til "alle" der bare omtaler "The Grey Album" hvori modtageren beskyldes for at have downloadet albummet, og AntiPiratGruppen tilmed påstår at have beviser derfor, kan forsvares? Som jeg forstår det, har de overhovedet ikke haft nogen beviser for noget som helst, men bare ønsket at fremprovokere en reaktion. Jeg kender ikke meget til jura og lovgivningen, men den slags burde man ikke kunne slippe afsted med?

Det er iorden at AntiPiratGruppen bekæmper ulovlig kopiering og distribuering af musik, men det skal ske på en retfærdig måde, og under de samme spilleregler for ytringsfrihed og demokrati som vi andre lever under. Jeg kan knapt forestille mig at Keld har overskud til at forfølge dén sag nu, men nogen burde bestemt...

En helt anden ting er at denne sag har åbnet mine øjne for hvilken magt et "community" af webloggere egentlig har. Gud skal Keld have størstedelen af æren, men alt den støtte til Keld og omtale af sagen andre bloggere har givet, tror jeg bestemt også har været med til at give opmærksomhed i pressen og skræmme AntiPiratGruppen i denne sag. Eller er jeg bare for "rørstrømsk" nu?

Update 22:50: Keld er ikke stoppet endnu

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Keld Bach og AntiPiratGruppen på P2, Keld Bachs weblog, The Grey Album (Relateret indlæg fra 4/3 2004), Keld Bach sagen for begyndere (Relateret indlæg fra 6/3 2004), 19 klik fra hvid til sort (Relateret indlæg fra 7/3 2004)

 

Der er ingen grund til at jeg bringer det ene link efter det andet til alle de kommentarer der kommer rundt omkring på nettet til denne sag, det er langt mere praktisk at følge sagen på Kelds egen weblog. Jeg vil da dog lige nævne at Keld var i DRs P2 i dag, sammen med en repræsentant fra AntiPiratGruppen, og at indslaget kan høres online.

Er det bare mig, eller giver indslaget indtryk af at AntiPiratGruppen er på retræte?

Jeg har tidligere linket til en "Grey Album" kategori på Keld Bachs weblog, men denne kategori er nu tom efter at Keld har omstruktureret sine indlæg. I stedet har han oprettet tre nye kategorier:

Hvis man bare generelt vil holde sig opdateret i sagen, så er det letteste nok bare at gå direkte til forsiden på hans weblog. Langt de fleste nye indlæg handler nok om hans kontroverser med AntiPiratGruppen alligevel.

Update: Ok, på en skala fra 1-10, hvor vigtigt er lige dette indlæg? Årh, glem det og hop videre til næste.

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Keld Bachs weblog, The Grey Album (Relateret indlæg fra 4/3 2004), Keld Bach sagen for begyndere (Relateret indlæg fra 6/3 2004), 19 klik fra hvid til sort (Relateret indlæg fra 7/3 2004)

 

I de senere måneder kan jeg mærke at min nærsynethed har udviklet sig meget hurtigere end den plejer. Jeg troede ellers for et stykke tid siden at udviklingen næsten var gået i stå. Der var en periode på arbejdet hvor der blev arbejdet meget intenst, og når man så også sidder ved computeren og f.eks. "blogger" i sin fritid, så skal det jo gå i den gale retning. Jeg havde lovet mig selv at give øjnene et hvil i min fritid, og hvad sker der? Jeg har skrevet 5 indlæg i min weblog over denne weekend (det må være ny rekord for mig), og i det hele taget brugt alt for meget tid ved skærmen trods den tydelige følelse af firkantede øjnene. Det er ikke sådan at jeg bruger briller som hinkesten, men det føles bare ikke særligt sundt når man mærker at der er sket en stor udvikling indenfor få måneder, og ellers ikke har følt at der har været særlig stor udvikling over de seneste par år. Så medmindre da lige APG kontakter mig fordi de har følt sig provokeret over et af mine tidligere indlæg, eller der i øvrigt sker en større udvikling i den sag, så går der forhåbentlig et par dage til det næste indlæg her på siden:-)

 

I kampen mod spam har Bill Gates fået den idé at emails skal koste penge at sende emails...

Hvad med at kigge på mail-protokollen først i stedet, og sikre sig at den reelle afsender af en email er den samme som den angivne afsender på emailen? Det kunne f.eks. ske ved at den modtagende mailserver "pinger" den formodede afsendende mailserver for en bekræftelse på at modtagne virkelig er afsendt derfra og fra en email-konto med angivne afsender-adresse. Hvis ikke denne bekræftigelse kan fås, så skal mailen ikke ligges i angivne modtagers postkasse. Jeg er overbevist om at dette vil stoppe det meste spam og forholdsvis let ville kunne implementeres.(*)

Betaling må være en allersidste mulighed, og i så fald skal den være så lille at den ikke bliver en økonomisk belastning for almindelige brugere (heller ikke i ulandene). Folk der kører diverse ukommercielle mailinglister må heller ikke blive belastet økonomisk. I praksis er specielt det sidste næppe muligt. En evt. betaling må heller ikke gå til Microsoft eller andre kommercielle foretagender. Microsoft eller andre må heller ikke sidde med rettighederne til teknologien der skal til. Hvis jeg kender Bill Gates ret, så er han altid ude på at tjene penge på en eller anden måde. Hvis ikke direkte, så inddirekte ved f.eks. at tvinge mailservere eller brugere over på en Microsoft-platform (fremfor Linux f.eks.).

(*)PS. Jeg kan ikke huske hvor det er jeg engang har læst om denne løsningsmodel, men det er vist ikke noget jeg selv har fundet på.

 

I en tid hvor politikken på DR er at P3 skal ensrettes i retning af en stor homogen sendeflade som lyder ligesom hundrede andre lokalradioer, er det rart at se at en TV-station som nok nærmest er synonym med kommerciel underholdning stadig har plads til små skæve alternative programmer om musik. Godt nok er programmerne Alternative Nation og MTV:New med tiden blevet reduceret fra "journalistiske" programmer til rene ubemandede video-parader, men disse MTV-programmer er stadig blandt de allermest mest spændende programmer på radio og TV når det gælder om at stifte bekendtskab med ny og spændende musik. Endelig kører MTV i øjeblikket en serie kaldet "This is our music" som nok er noget af det mest undergrundsagtige og ukommercielle indenfor alternativt man kan forestille sig på radio og TV :-) Jeg tror f.eks. aldrig at DR eller TV2 har prøvet at lave noget lignende. I sidste uge var de på et rigtigt spændende besøg i Helsinki. Selvom det primære formål med udsendelsesrækken mere er at fortælle om mennesker og miljøer bag musikken end at sælge plader, så de spillede flere eksempler på musik jeg godt kunne finde på at prøve at bestille hjem (Musikken er ikke ude på store pladeselskaber, men noget af det kan nok skaffes gennem de sider MTV linker til).

Nu har finnerne altid været rigtigt gode til at lave skæv og anerledes musik (Tag f.eks. "22 pistepirkko"), og om det bliver ligeså godt i aften kl. 22 når MTV er på besøg i Brighton er ikke godt at vide. Men det er nok værd at tjekke ud.

Til sidst for ikke at være helt uretfærdig over for DR, så skal de dog også have ros når de fortjener at få det. Og det skal de trods alt have for projektet Karrierekanonen. Men det er da også det eneste positive der har været at sige om udviklingen af sendefladen på P3 i mange mange år. Vi har vel stort set alle været igennem en kortere eller længere periode hvor man syntes at de kommercielle lokalradioer var smarte at lytte til, men der er nok også mange der hurtigt er blevet trætte af denne overfladiskhed og monotoni de leverer, og ikke ser med glæde på at DR nu kopierer den.

Links:
DR lukker Det Elektriske Barometer (Tidligere relateret indlæg)

 

Thomas Angermann har skrevet et genialt lille indlæg hvor han kæder en klassisk undersøgelse om Internettets "bredde" sammen med Keld Bach sagen. Undersøgelsens påstand er at du gennemsnitligt kan komme fra hvilken som helst webside til en anden hvilken som helst webside på Internettet med bare 19 klik. Thomas tager udgangspunkt fra Johan Schlüter Advokatfirma og ser på hvortil man komme indenfor 19 klik, og det med et ganske interessant resultat selvom jeg tror han endda tager en god omvej...

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Gråzone: 19 klik imellem hvid og sort, Keld Bach's weblog, Keld Bach sagen for begyndre (tidligere relateret indlæg), The Grey Album (tidligere relateret indlæg)

 

Specielt hvis man ikke er vant til at færdes i en verden af weblogs kan det godt være lidt svært at danne sig et overblik over hvad Keld Bach sagen går ud på. Med dette indlæg vil jeg prøve at skabe en lille smule overblik for "nytilkommere"...

Først og fremmest startede hele (for)historien med at DJ Danger Mouse lavede "The Grey Album" hvor han mixede Beatles såkaldte "White Album" sammen med vokaler fra rapperen Jay-Z's "Black Album". Det gav en masse balade fra specielt EMI som sidder med rettighederne til Beatles-kataloget. Det er en længere og interessant historie, som kan læses mange steder på nettet. Bl.a. i denne artikel fra Politiken.

Før jeg fortsætter med links til en masse såkaldte weblogs, så lad mig lige fortælle lidt om den typiske opbygning og funktion af disse weblogs. En personlig weblog er typisk et talerør hvor ejeren kan skrive indlæg om og kommenterer de emner der lige interesserer vedkommende her og nu. "Bloggere" (folk med weblogs) er et lidt underligt folk, for alle indlæg i deres weblog står i omvendt kronologisk rækkefølge. Alle indlæg i en weblog har desuden som regel en permanent adresse/URL (ofte kaldet et "permalink"). Bloggere bruger flittigt disse permalinks til at linke direkte til hinandens indlæg. Når du kommer ind på en "fremmed blog" via et permalink er det altså ikke alle indlæg du typisk ser, og det kan ofte være en god idé at gå til webloggens forside også og se om der er kommet nyere relavante indlæg om det aktuelle emne.

Keld Bach kommer ind i billedet lørdag d. 14. februar, hvor han i sin weblog har et indlæg om "The Grey Album". Bemærk hvor uskyldigt dette indlæg er. Ingen links til ulovlige distribuerede musikfiler, ingen opfordringer til at downloade noget ulovligt. Keld Bach tager end ikke direkte stilling til EMI's anklage. Keld fortæller blot historien og linker til sites der er en naturlig del af historien.

To uger senere fortæller Keld i sin weblog at han på truende vis er blevet kontaktet af AntiPiratGruppen angående sit indlæg om the Grey Album. Ligesom mange andre danske bloggere, er Keld Bachs weblog tilmeldt blogbot.dk der hele tiden bringer overskrifterne på de seneste indlæg på de tilmeldte weblogs. Så nyheden breder sig hurtigt.

Du bør læse historien i flere detaljer på Keld Bachs weblog. Keld har delt sine indlæg op i kategorier, og alle relevante indlæg i denne sammenhæng er fordelt i kategorierne "Grey Album Posts", "Grey Album Survey" og "Grey Album Files". Husk at for at få materialet i kronologisk rækkefølge, så skal du bladre til sidste side i hver kategori og starte fra bunden!

Erlando er hurtig ude med sit støtte-indlæg, Dalager forsøger d. 4. marts at skabe overblik over hidtige støtteindlæg og omtaler af sagen og Erlando finder endnu flere.

Update 8/3 2004: Computerworld har i dag en artikel om sagen i hvilken forbindelse AntiPiratGruppen tilsyneladende også er blevet interviewet om sagen.

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Keld Bach's weblog, The Grey Album (tidligere relateret indlæg).