Specielt hvis man ikke er vant til at færdes i en verden af weblogs kan det godt være lidt svært at danne sig et overblik over hvad Keld Bach sagen går ud på. Med dette indlæg vil jeg prøve at skabe en lille smule overblik for "nytilkommere"...

Først og fremmest startede hele (for)historien med at DJ Danger Mouse lavede "The Grey Album" hvor han mixede Beatles såkaldte "White Album" sammen med vokaler fra rapperen Jay-Z's "Black Album". Det gav en masse balade fra specielt EMI som sidder med rettighederne til Beatles-kataloget. Det er en længere og interessant historie, som kan læses mange steder på nettet. Bl.a. i denne artikel fra Politiken.

Før jeg fortsætter med links til en masse såkaldte weblogs, så lad mig lige fortælle lidt om den typiske opbygning og funktion af disse weblogs. En personlig weblog er typisk et talerør hvor ejeren kan skrive indlæg om og kommenterer de emner der lige interesserer vedkommende her og nu. "Bloggere" (folk med weblogs) er et lidt underligt folk, for alle indlæg i deres weblog står i omvendt kronologisk rækkefølge. Alle indlæg i en weblog har desuden som regel en permanent adresse/URL (ofte kaldet et "permalink"). Bloggere bruger flittigt disse permalinks til at linke direkte til hinandens indlæg. Når du kommer ind på en "fremmed blog" via et permalink er det altså ikke alle indlæg du typisk ser, og det kan ofte være en god idé at gå til webloggens forside også og se om der er kommet nyere relavante indlæg om det aktuelle emne.

Keld Bach kommer ind i billedet lørdag d. 14. februar, hvor han i sin weblog har et indlæg om "The Grey Album". Bemærk hvor uskyldigt dette indlæg er. Ingen links til ulovlige distribuerede musikfiler, ingen opfordringer til at downloade noget ulovligt. Keld Bach tager end ikke direkte stilling til EMI's anklage. Keld fortæller blot historien og linker til sites der er en naturlig del af historien.

To uger senere fortæller Keld i sin weblog at han på truende vis er blevet kontaktet af AntiPiratGruppen angående sit indlæg om the Grey Album. Ligesom mange andre danske bloggere, er Keld Bachs weblog tilmeldt blogbot.dk der hele tiden bringer overskrifterne på de seneste indlæg på de tilmeldte weblogs. Så nyheden breder sig hurtigt.

Du bør læse historien i flere detaljer på Keld Bachs weblog. Keld har delt sine indlæg op i kategorier, og alle relevante indlæg i denne sammenhæng er fordelt i kategorierne "Grey Album Posts", "Grey Album Survey" og "Grey Album Files". Husk at for at få materialet i kronologisk rækkefølge, så skal du bladre til sidste side i hver kategori og starte fra bunden!

Erlando er hurtig ude med sit støtte-indlæg, Dalager forsøger d. 4. marts at skabe overblik over hidtige støtteindlæg og omtaler af sagen og Erlando finder endnu flere.

Update 8/3 2004: Computerworld har i dag en artikel om sagen i hvilken forbindelse AntiPiratGruppen tilsyneladende også er blevet interviewet om sagen.

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Keld Bach's weblog, The Grey Album (tidligere relateret indlæg).

Comments

Write a comment... 

Write a comment... 

Only Name and Comment are required fields when commenting here. If you specify your email address, everyone will be able to find it at your comment. However your email will only be directly visible when hovering over your name, and in the code behind it will not look like an email address. So the risk of bots harvesting email addresses here, should be minimal. But again, you are free to leave the email blank when commenting.

If you tick Remember me, your name, email and homepage address will be remembered and prefilled at your next visit (Uses a cookie when ticked).

Full URLs (starting with "http://" or "https://") in comment text will be converted into active links when comment has been verified by a human as not being spam. Comments that looks too much like spam, will immidiately/proactively be rejected by the system and never reach a human eye.