Jeg var en af dem som virkelig begræd da gruppen Luksus blev opløst i 2001. Og det endda netop som de eftersigende var ved at være klar med deres andet rigtige album, som opfølger til debut-EP'en "Luksus" (1997) og albummet "Repertoire" (1998). Heldigvis kom der dog to rigtigt gode solokunstnere ud af den ærgelige opløsning.

Begge frontmænd (m/k) udgav i løbet af 2002 rigtigt gode solo debutplader. Hvis man trods deres lidt forskellige musikalske retninger forsøgte at sætte dem op mod hinanden, så vandt Mikael Simpson nok på point med "Os 2 + lidt ro" pga. sin større musikalske kreativitet og legelyst, samt ikke mindst den sorte humor og ironi (som i øvrigt endnu mere kommer til udtryk live - anbefales). Men Lise Westzynthius' solodebut "Heavy dream" er bestemt også mange lyt værd.

Om Mikael Simpson har et nyt album på vej nu ved jeg ikke. Og om der er en indbyrdes kappestrid imellem de to andre steder end i mit hoved er nok højst tvivlsomt. Men hvis der er, så har Lise i hvert fald givet Mikael en udfordring af de helt store nu. Lise Westzynthius' nye og andet soloalbum "Rock, you can fly" er nemlig intet mindre end et fænomenalt album. Anmelderne (som vel har forstand på den slags) har specielt rost Lise for lyrikken. Jeg er ikke verdens største litterære geni, og hæfter mig mere ved musikken og stemningerne. Og større musikalsk dybde og gennemført stemning skal man lede meget længe efter. Efter en endt gennemlytning er jeg helt beruset, og det helt uden en eneste promille i blodet.

"Rock, you can fly" er blevet til i samarbejde med Ian Caple som bl.a. er kendt for at have produceret for engelske Tindersticks. Om det er dét samarbejde der har slået gnister er nok ikke helt utænkeligt. Tinderstick fans går nok i hvert fald næppe helt galt i byen hvis de investerer i Lise's nye album.

CD'en er i øvrigt helt uden kopisikring, som pladeselskaberne ellers er begyndt at få for vane at forsyne nye udgivelser med. Så selvom det nok mere er musik man har lyst til at høre på stereoanlægget godt plantet i sofaen med en kop varm the og et tæppe, end på farten gennem byen i myldretiden på den transportable MP3-afspiller, så er der ikke forsøgt lagt nogle tekniske forhindringer fra pladeselskabets side imod det sidste.

Link:
Lise Westzynthius

Comments

Write a comment... 

 

Hej Stig
Jeg synes du glemmer Henrik Vibskov... Han har da også fået en glimrende karriere ud af Luksus' opløsning (selvom det måske ikke helt er på grund af denne).

/Jacob

PS. Hvad er "fænominalt"?

 

Hej Jacob

Long time. I må jo også se min lejlighed engang. Jeg ved det er lidt tyndt, men jeg har altså ikke fået planlagt den housewarming endnu.

Du har sikkert ret i at jeg glemmer Henrik Vibskov. I hvert fald aner jeg ikke hvad han laver nu?

Jeg har rettet min stavning af "fænominalt" i indlægget. Var det stavningen som var din pointe eller ledte du efter en mere mere præcis beskrivelse af hvad jeg mener? Det sidste får du ikke, da der nok er en grund til at jeg ikke kunne finde ud af at skrive noget mere konkret i første omgang :-)

Stig

 

Ja, du har ret - det er en lidt tyndt... Nå, men Vibskov han er altså super hypet indenfor tøj-design og en af dem vi venter os meget af (hvem "vi" er ved jeg ikke, men det er nok ikke dig og mig). Og med hensyn til "fænominalt" så var det stavningen - det var sådan en lidt skæg sammentrækning af fænomenalt og minimalt eller sådan noget.

Du vender bare tilbage når der sker noget...

/Jacob

Write a comment... 

Only Name and Comment are required fields when commenting here. If you specify your email address, everyone will be able to find it at your comment. However your email will only be directly visible when hovering over your name, and in the code behind it will not look like an email address. So the risk of bots harvesting email addresses here, should be minimal. But again, you are free to leave the email blank when commenting.

If you tick Remember me, your name, email and homepage address will be remembered and prefilled at your next visit (Uses a cookie when ticked).

Full URLs (starting with "http://" or "https://") in comment text will be converted into active links when comment has been verified by a human as not being spam. Comments that looks too much like spam, will immidiately/proactively be rejected by the system and never reach a human eye.