I kampen mod spam har Bill Gates fået den idé at emails skal koste penge at sende emails...
Hvad med at kigge på mail-protokollen først i stedet, og sikre sig at den reelle afsender af en email er den samme som den angivne afsender på emailen? Det kunne f.eks. ske ved at den modtagende mailserver "pinger" den formodede afsendende mailserver for en bekræftelse på at modtagne virkelig er afsendt derfra og fra en email-konto med angivne afsender-adresse. Hvis ikke denne bekræftigelse kan fås, så skal mailen ikke ligges i angivne modtagers postkasse. Jeg er overbevist om at dette vil stoppe det meste spam og forholdsvis let ville kunne implementeres.(*)
Betaling må være en allersidste mulighed, og i så fald skal den være så lille at den ikke bliver en økonomisk belastning for almindelige brugere (heller ikke i ulandene). Folk der kører diverse ukommercielle mailinglister må heller ikke blive belastet økonomisk. I praksis er specielt det sidste næppe muligt. En evt. betaling må heller ikke gå til Microsoft eller andre kommercielle foretagender. Microsoft eller andre må heller ikke sidde med rettighederne til teknologien der skal til. Hvis jeg kender Bill Gates ret, så er han altid ude på at tjene penge på en eller anden måde. Hvis ikke direkte, så inddirekte ved f.eks. at tvinge mailservere eller brugere over på en Microsoft-platform (fremfor Linux f.eks.).
(*)PS. Jeg kan ikke huske hvor det er jeg engang har læst om denne løsningsmodel, men det er vist ikke noget jeg selv har fundet på.