Det var en festival spækket med gode koncerter, men de musikalske højdepunkter for mig var nok Sonic Youth, The Tears, Junior Senior og Mikael Simpson. Et par små "anmeldelser":
Sonic Youth
Jeg forventede en fed larmende koncert - og jeg fik det. Det er nogle gamle drenge (og pige) efterhånden, men de har ikke mistet deres smag for det skæve, grimme og alternative. Heller ikke da guitaristen havde "sex" med sin guitar:-)
The Tears
Jeg havde ikke hørt deres "debutalbum" så flittigt inden koncerten, da det er svært at lade være med at sammenligne med Suede's første udgivelser fra 1993-94, og i den sammenhæng har The Tears nok ikke så meget nyt at byde på, på trods af de 11-12 år der er gået siden. Så meget desto mere imponerende var koncerten. Nej, den var på ingen måde banebrydende, men jeg glemte alt om at savne Suede og blev revet med af en god stemning. Ja, jeg synes ligefrem Brett Anderson og Bernard Butler strålede af velvære og godt humør (sammen) på scenen, hvad vist nærmest er uhørt for de to. Jeg gik derfra i opløftet stemning, og har iøvrigt hørt pladen flittigt og med meget større fornøjelse siden:-)
Junior Senior
Mange steder i udlandet er Junior Senior blevet dømt til at være en døgnflue. En underholdende og medrivende en af slagsen, men stadig en døgnflue. På en eller anden måde har jeg nok været tilbøjelig til falde til samme profesi, men efter koncerten fredag har jeg ændret mening. Junior Senior vil nok ikke andet end at underholde og feste, men det gør de så til gengæld også uovertruffent. Det er efterhånden en del år siden jeg sidst så dem som opvarmning til Superheroes, og må konstatere at de har udviklet sig kollosalt på scenen siden. De leverede fredag én lang suværen fest uden at tabe pusten undervejs på noget tidspunkt.
Mikael Simpson & Sølvstorm
Jeg har efterhånden set Mikael Simpson nogle gange. Måske burde jeg opsøge nogle flere nye navne på Roskilde istedet, men det er svært ikke at returnere igen til det man ved er godt. Og det var godt - igen:-) Jeg gentager nok lidt mig selv, men den mand er en stor entertainer, og han står for nogle af de mest underholdende koncerter der kan findes på dansk grund. Og det vel og mærke uden at ofre den musikalske orginalitet man også finder på hans plader. Faktisk får mange af numrene ekstra bid med fuldt live-orkester.
Men i øvrigt var det en festival hvor jeg stort set kun så gode koncerter. F.eks. også med Ikscheltaschel, Kent, Audioslave, Mew, Foo Fighters, The Raveonettes og The Go! Team. Desuden så jeg rækkende fra en smule af til en del af koncerter med navne som Velvet Revolver, M83, Black Sabbath, D-A-D, Bikstok Røgsystem, Efterklang, Green Day, Duran Duran, Joanna Newsom, Laid Back og Jamie Cullum.
Det er svært at udnævne egentlige skuffelser, men M83 fangede mig absolut ikke. På den anden side kendte jeg også kun ét af deres numre på forhånd, så det var egentlig ikke med en følelse af skuffelse jeg gik fra den koncert. Mere bare sådan et "nåja, det var så ikke lige noget"...
Jeg så kun kort Black Sabbath på afstand fra "slavetårnet", men fornemmede en sær stemning på den tæt proppede plads foran orange scene. Det var tydeligt at det var noget helt særligt for mange at se Ozzy og resten af Black Sabbath.
Foo Fighters vil jeg nok huske særligt fordi Dave Grohl løb ned fra scenen og ud til teknikertårnet hvor han pludselig - til stor jubel - dukkede op lige ved siden af hvor vi stod.
D-A-D nåede jeg ikke at se så meget af, da jeg ville over og høre hvad nyt Mew havde at byde på. Jeg har i øvrigt heller aldrig været særlig stor fan af D-A-D's optrædener på Roskilde hvor jeg synes der går alt for meget lir, syng-med og hitparade i den. Eller sagt på en anden måde så synes jeg alt for ofte D-A-D afbryder deres koncerter til fordel for en eller anden stunt eller "lad os engagere publikum" øvelse, fremfor at opbygge en sammenhængende og medrivende koncertoplevelse. Jeg vil nu sige at med den start jeg så på koncerten i år, virkede det faktisk som om de havde ændret stil på scenen i retning af noget der faldt mere i min smag, men jeg blev der alligevel ikke længe. Jeg ville stadig hellere over til Mew-koncert...
Jeg var spændt på at høre Mew's nye numre, men vi fik desværre ikke så mange som jeg havde håbet. Som altid leverer Mew en solid koncert som dog kræver lidt af lytteren fordi musikerne står i halvmørke det meste af tiden. Det er meningen at de filmklip der kører på baglærredet skal trække meget af det visuelle. Da de gamle numre i langt overvejende grad var båret af de samme stemningsbilleder som ved de tidligere koncerter jeg har set, begyndte en smule mæthedsfølelse at indfinde sig. De bliver nok nødt til at forny deres sceneshow lidt mere i længden hvis de vil holde på deres livefans tror jeg. Men stadig, en solid præstation. Bare ikke så overraskende og medrivende som første gang, da det i bund og grund bare var det samme show om igen.
Samlet set var det en af de rigtig gode festivaler. Godt vejr, god musik og god stemning. Rigtig hyggeligt alt i alt, også takket være godt selskab med usædvanligt mange af vennerne i år:-) Jeg har i efterhånden en del år tænkt at jeg nok havde besøgt min sidste festival. Jeg har trods alt været der siden 91 eller 92. Men selvom det ville være godt at slutte af med en af de rigtig gode festivaler, så har jeg lige nu svært ved at tro at jeg ikke også er i Roskilde igen næste år. Og dét på trods af at jeg - ligesom sidste år - har måtte tage nogle sygedage derefter. Jeg tror ikke at jeg som bymenneske kan tåle al den friske luft i en længere periode over flere dage;-)
Jeg tog en fuldstændig vanvittig stor mængde billeder. De fleste af dem er mislykkede fotos fra koncerter, men der er da også nogle gode imellem. Det bliver et stort arbejde at sortere og bearbejde dem alle, og regner derfor med at tage én "roskilde-dag" af gangen hver af de kommende 4 weekender, således at hele samlingen af udvalgte billeder skulle være online om ca. en måneds tid.
Update 2/8 2005: Jeg har nu gennemgået alle billederne og lagt de udvalgte i et Roskilde Festival 2005 galleri.
Tidligere relaterede indlæg: