Det er lang tid siden jeg har fået opdateret listen af plader i min samling, men jeg får jævnligt respons på listen som den ser ud i dag. Specielt synes Mew's danske debutalbum "A triumph for man" (1997) at tiltrække sig meget opmærksomhed. Ud over de henvendelser der kan læses online i min weblog, får jeg også en del emails angående specielt denne plade fra folk som vil købe den eller bytte sig til den. Senest fra en svensker der, med egne ord, havde været på desperat jagt efter denne CD siden år 2000. Svaret har altid været nej, jeg er ikke interesseret i at sælge eller bytte den væk. Men jeg er efterhånden ved at være nysgerrig... Er der tilfældigvis nogle læsere der har en fornemmelse hvad markedsværdien på denne CD egentlig er i dag?

Jeg ved ikke om Mew sælger helt så mange plader som de (og pladeselskabet) havde håbet at de ville efter deres internationale lancering, men der er tilsyneladende nogle meget dedikerede fans derude.

Er jeg selv en af de disse fanatiske fans? Jae, det er jeg vel nok lidt. I hvert fald står deres internationale debutalbum "Frengers", for mig som årets album 2003. Vel og mærke årets internationale album, og ikke bare årets danske album. Og det er vel første gang et dansk album har fået denne "internationale titel" af mig. Deres tidligere udgivelser er også interessante, men Mew er nok en af de sjældne tilfælde hvor genindspilninger af gamle numre med henblik på international lancering faktisk efter min mening, i overvejende grad, er faldet bedre ud end de originale indspilninger.

Opdatering 12/7 2004: Ifølge en kommentar postet i et andet indlæg, så går "A Triumph for Man" for ca. 2000,- kr. i dag. Men heller ikke til den pris, er mit eksemplar altså til salg;-)

Opdatering 15/8 2004: Set til $450 på Sound Station! Hmmm...

Opdatering 21/8 2006: Ifølge Gaffa genudgiver Mew nu deres debut-album "A triumph for man".

Links:
Mew's hjemmeside, Min pladesamling, Et af tidligere relaterede indlæg

 

Der var engang Manic Miner var et avanceret computerspil skrevet i maskinkode så den kunne udnytte din hjemmecomputer til det yderste. I dag kan du spille en version skrevet i JavaScript som kører i din webbrowser!

Jeg hører bestemt ikke til dem der har spillet mest, men jeg kan godt genkende en klassiker når jeg ser en:-)

Link:
Manic Miner in JavaScript

Update: Stødte også lige på en browser-udgave af Lemmings

 

Nu vil Amazon åbenbart til at konkurrere med Google. Og deres nye søgetjeneste A9, ser faktisk interesssant ud med nogle nye features som de i hvert fald endnu ikke har implementeret hos Google. Jeg skal ikke sige om de har lige så mange sider indekseret som Google har, men en hurtig test tyder på at de i hvert fald allerede har en del.

Update få minutter efter: Hovsa. Har ikke gjort min research godt nok før jeg skrev. A9 er en "powered by Google" søgemaskine. Det er altså bare en alternativ indpakning af Google med nogle nye features.

Links:
A9 - Amazons nye søgetjeneste, Slashdot.org - Amazon's Search Engine Goes Live, John Battelle's Searchblog - Reverberations Felt in Valley, Surf*Mind*Musings - A9 Interaction Design

 

Hørte med et halvt øre et indslag om Motown Records her til aften, og bed lidt mærke i den del der handlede om Stewie Wonder. Han havde så vidt jeg kan forstå sine første hit-udgivelser ude allerede som 11-12 årig. Men pladeselskabet ønskede ikke at følge op på succes'en. De ville hellere bruge nogle år på at modne og uddanne den lille dreng, før opfølgeren skulle på gaden. Det minder mig meget om historien om Kate Bush (en af mine gamle store yndlinge) som også blev opdaget som meget ung, men blev holdt tilbage af sit pladeselskab som dels ønskede at modne og uddanne hende først, men fremfor alt også ønskede at undgå hun blev fastlåst i en rolle som "barnestjerne".

Og det fik mig bare til at tænke på om man kunne forestille sig et pladeselskab handle sådan i dag, eller om de ikke til enhver tid bare ville skynde sig at score den kortsigtede men måske også lidt mere sikre kommercielle gevinst?

 

Ja, jeg synes simpelthen bare at det var meget vigtigt I vidste at jeg har sådan en nu, og nyder det helt vildt en dag som idag :-D Rent faktisk sidder jeg nu på altanen og skrive dette på min bærbare arbejds-PC. Ja, jeg ved godt at det er ekstremt nørdet at indrømme, men det skulle altså lige prøves :-) Til mit forsvar kan jeg så iøvrigt lige sige at jeg den sidste time har siddet her og læst en bog (jeg gider altså så ikke lige fortælle hvad for en slags bog)...

Iøvrigt er det ikke særlig let at se hvad der er på skærmen i det skarpe lys, så fremover vil det kun være på de overskyede dage jeg kunne føle mig fristet til at hive den bærbare ud på en hjemmearbejdsdag. Men altan, dét er altså fedt! :-)

 

Hvad er mest sikkert, "open source" eller "closed source"? I "open source" kan man lede efter utiltænkte smuthuller ved at studere kildekoden. Fortalere for "open source" vil vende dette om og sige at dette er med til at sikre koden idet der er mange øjne til at finde fejl i koden. Et problem ved "closed source" er i hvert fald at man ikke ved hvad udviklerne ligger ind af skjulte "features".

Link:
Slashdot: Cisco products have backdoors

 

I hvert fald er det den politiker jeg kommer tættest på i DRs lille test. Da jeg altid har stemt på Det Radikale Venstre, så er det jo på en måde med en vis lettelse at jeg rent faktisk rammer en radikal i testen. Længst væk er jeg fra de tre Dansk Folkeparti medlemmer Jørn Dohrmann, Louise Frevert og Per Dalgaard. Det er også med en vis tilfredsstillelse! :-)

Testen består af 31 politiske udsagn man skal tage stilling til, og svarene sammenlignes med 66 politikeres svar.

Update 9/6 2004: En detalje jeg "glemte" at skrive i første omgang er nok at jeg på pladserne 2-5 i testen ramte 2 fra Enhedslisten, en SF'er og en Socialdemokrat. Måske en smule mere drejet til venstre end jeg havde regnet med, selvom jeg godt ved at jeg på visse områder hælder til venstre for midten i mine meninger. Jeg har iøvrigt idag prøvet en tilsvarende test på DR i anledning af EU-parlamentsvalget.

Link:
Hvilken dansk politiker er du mest enig med?

 

Jeg var en af dem som virkelig begræd da gruppen Luksus blev opløst i 2001. Og det endda netop som de eftersigende var ved at være klar med deres andet rigtige album, som opfølger til debut-EP'en "Luksus" (1997) og albummet "Repertoire" (1998). Heldigvis kom der dog to rigtigt gode solokunstnere ud af den ærgelige opløsning.

Begge frontmænd (m/k) udgav i løbet af 2002 rigtigt gode solo debutplader. Hvis man trods deres lidt forskellige musikalske retninger forsøgte at sætte dem op mod hinanden, så vandt Mikael Simpson nok på point med "Os 2 + lidt ro" pga. sin større musikalske kreativitet og legelyst, samt ikke mindst den sorte humor og ironi (som i øvrigt endnu mere kommer til udtryk live - anbefales). Men Lise Westzynthius' solodebut "Heavy dream" er bestemt også mange lyt værd.

Om Mikael Simpson har et nyt album på vej nu ved jeg ikke. Og om der er en indbyrdes kappestrid imellem de to andre steder end i mit hoved er nok højst tvivlsomt. Men hvis der er, så har Lise i hvert fald givet Mikael en udfordring af de helt store nu. Lise Westzynthius' nye og andet soloalbum "Rock, you can fly" er nemlig intet mindre end et fænomenalt album. Anmelderne (som vel har forstand på den slags) har specielt rost Lise for lyrikken. Jeg er ikke verdens største litterære geni, og hæfter mig mere ved musikken og stemningerne. Og større musikalsk dybde og gennemført stemning skal man lede meget længe efter. Efter en endt gennemlytning er jeg helt beruset, og det helt uden en eneste promille i blodet.

"Rock, you can fly" er blevet til i samarbejde med Ian Caple som bl.a. er kendt for at have produceret for engelske Tindersticks. Om det er dét samarbejde der har slået gnister er nok ikke helt utænkeligt. Tinderstick fans går nok i hvert fald næppe helt galt i byen hvis de investerer i Lise's nye album.

CD'en er i øvrigt helt uden kopisikring, som pladeselskaberne ellers er begyndt at få for vane at forsyne nye udgivelser med. Så selvom det nok mere er musik man har lyst til at høre på stereoanlægget godt plantet i sofaen med en kop varm the og et tæppe, end på farten gennem byen i myldretiden på den transportable MP3-afspiller, så er der ikke forsøgt lagt nogle tekniske forhindringer fra pladeselskabets side imod det sidste.

Link:
Lise Westzynthius

 

Jeg har en ven som nægter at handle i Føtex pga. deres tørklæde politik. Principielt vil jeg gerne støtte ham, men når nu der ligger en stor Føtex som nærmeste butik i Amagercenteret, så er der en tendens til at mageligheden vinder. Desuden har de - tørklæder eller ej - områdets sødeste piger i kassen. De smiler sødt og hilser som om de er glade for at se mig hver gang jeg kommer til kassen. Og jo, jeg ved godt at de har fået at vide de skal gøre det, men jeg er også stensikker på at de smiler lidt ekstra sødt til mig og mener det lidt mere ærligt end når de smiler og hilser til alle de andre kunder. Desuden er der hende den søde yngling som jeg selvfølgelig også er helt sikker på også har mig som yndlingskunde :-) ...

Jeg håber følgende historie er taget fra en Føtex, det ville hjælpe lidt på min samvittighed. Historien er set i dag i Politiken, men er ellers taget fra www.hadekunder.dk. Et site der sikkert er værd at tage et kig forbi...

Jeg bliver så ked af det, når jeg har kunder, der klager over, at der i kassen sidder fremmede, altså indvandrere. Fuck, hvor er der racisme og fremmedhad. Havde engang et ældre ægtepar, da jeg selv sad i kassen, og de henvendte sig med udsagnet: "Åh, hvor godt, der stadig er danskere i kassen, ellers er hele linjen jo besat med fremmede!". Jeg nægtede at kommentere og henviste til min chef, som venligt, men bestemt bad dem forlade varehuset og forklarede, at deres indkøb måtte de i fremtiden lægge et andet sted. Fedt. Der steg hun i min agtelse.

Det er sikkert ikke den bedste historie på sitet, men jeg skulle jo ligesom bruge en der gav en smule pointe i dette indlæg ;-)

Link:
hadekunder.dk - butiksansatte udtaler sig om kunderne