I de senere måneder kan jeg mærke at min nærsynethed har udviklet sig meget hurtigere end den plejer. Jeg troede ellers for et stykke tid siden at udviklingen næsten var gået i stå. Der var en periode på arbejdet hvor der blev arbejdet meget intenst, og når man så også sidder ved computeren og f.eks. "blogger" i sin fritid, så skal det jo gå i den gale retning. Jeg havde lovet mig selv at give øjnene et hvil i min fritid, og hvad sker der? Jeg har skrevet 5 indlæg i min weblog over denne weekend (det må være ny rekord for mig), og i det hele taget brugt alt for meget tid ved skærmen trods den tydelige følelse af firkantede øjnene. Det er ikke sådan at jeg bruger briller som hinkesten, men det føles bare ikke særligt sundt når man mærker at der er sket en stor udvikling indenfor få måneder, og ellers ikke har følt at der har været særlig stor udvikling over de seneste par år. Så medmindre da lige APG kontakter mig fordi de har følt sig provokeret over et af mine tidligere indlæg, eller der i øvrigt sker en større udvikling i den sag, så går der forhåbentlig et par dage til det næste indlæg her på siden:-)
Porto på emails?
I kampen mod spam har Bill Gates fået den idé at emails skal koste penge at sende emails...
Hvad med at kigge på mail-protokollen først i stedet, og sikre sig at den reelle afsender af en email er den samme som den angivne afsender på emailen? Det kunne f.eks. ske ved at den modtagende mailserver "pinger" den formodede afsendende mailserver for en bekræftelse på at modtagne virkelig er afsendt derfra og fra en email-konto med angivne afsender-adresse. Hvis ikke denne bekræftigelse kan fås, så skal mailen ikke ligges i angivne modtagers postkasse. Jeg er overbevist om at dette vil stoppe det meste spam og forholdsvis let ville kunne implementeres.(*)
Betaling må være en allersidste mulighed, og i så fald skal den være så lille at den ikke bliver en økonomisk belastning for almindelige brugere (heller ikke i ulandene). Folk der kører diverse ukommercielle mailinglister må heller ikke blive belastet økonomisk. I praksis er specielt det sidste næppe muligt. En evt. betaling må heller ikke gå til Microsoft eller andre kommercielle foretagender. Microsoft eller andre må heller ikke sidde med rettighederne til teknologien der skal til. Hvis jeg kender Bill Gates ret, så er han altid ude på at tjene penge på en eller anden måde. Hvis ikke direkte, så inddirekte ved f.eks. at tvinge mailservere eller brugere over på en Microsoft-platform (fremfor Linux f.eks.).
(*)PS. Jeg kan ikke huske hvor det er jeg engang har læst om denne løsningsmodel, men det er vist ikke noget jeg selv har fundet på.
This is our music
I en tid hvor politikken på DR er at P3 skal ensrettes i retning af en stor homogen sendeflade som lyder ligesom hundrede andre lokalradioer, er det rart at se at en TV-station som nok nærmest er synonym med kommerciel underholdning stadig har plads til små skæve alternative programmer om musik. Godt nok er programmerne Alternative Nation og MTV:New med tiden blevet reduceret fra "journalistiske" programmer til rene ubemandede video-parader, men disse MTV-programmer er stadig blandt de allermest mest spændende programmer på radio og TV når det gælder om at stifte bekendtskab med ny og spændende musik. Endelig kører MTV i øjeblikket en serie kaldet "This is our music" som nok er noget af det mest undergrundsagtige og ukommercielle indenfor alternativt man kan forestille sig på radio og TV :-) Jeg tror f.eks. aldrig at DR eller TV2 har prøvet at lave noget lignende. I sidste uge var de på et rigtigt spændende besøg i Helsinki. Selvom det primære formål med udsendelsesrækken mere er at fortælle om mennesker og miljøer bag musikken end at sælge plader, så de spillede flere eksempler på musik jeg godt kunne finde på at prøve at bestille hjem (Musikken er ikke ude på store pladeselskaber, men noget af det kan nok skaffes gennem de sider MTV linker til).
Nu har finnerne altid været rigtigt gode til at lave skæv og anerledes musik (Tag f.eks. "22 pistepirkko"), og om det bliver ligeså godt i aften kl. 22 når MTV er på besøg i Brighton er ikke godt at vide. Men det er nok værd at tjekke ud.
Til sidst for ikke at være helt uretfærdig over for DR, så skal de dog også have ros når de fortjener at få det. Og det skal de trods alt have for projektet Karrierekanonen. Men det er da også det eneste positive der har været at sige om udviklingen af sendefladen på P3 i mange mange år. Vi har vel stort set alle været igennem en kortere eller længere periode hvor man syntes at de kommercielle lokalradioer var smarte at lytte til, men der er nok også mange der hurtigt er blevet trætte af denne overfladiskhed og monotoni de leverer, og ikke ser med glæde på at DR nu kopierer den.
Links:
DR lukker Det Elektriske Barometer (Tidligere relateret indlæg)
19 klik fra hvid til sort
Thomas Angermann har skrevet et genialt lille indlæg hvor han kæder en klassisk undersøgelse om Internettets "bredde" sammen med Keld Bach sagen. Undersøgelsens påstand er at du gennemsnitligt kan komme fra hvilken som helst webside til en anden hvilken som helst webside på Internettet med bare 19 klik. Thomas tager udgangspunkt fra Johan Schlüter Advokatfirma og ser på hvortil man komme indenfor 19 klik, og det med et ganske interessant resultat selvom jeg tror han endda tager en god omvej...
Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:
- The Grey Album (4/3 04)
- Keld Bach sagen for begyndere (6/3 04)
- 19 klik fra hvid til sort (7/3 04)
- Keld Bach og AntiPiratGruppen (10/3 04)
- Is this the end or the beginning (10/3 04)
- The Grey Album live (11/3 04)
- AntiPiratGruppen gør selvmord (15/11 04)
Links:
Gråzone: 19 klik imellem hvid og sort,
Keld Bach's weblog,
Keld Bach sagen for begyndre (tidligere relateret indlæg),
The Grey Album (tidligere relateret indlæg)
Keld Bach sagen for begyndere (opdateret)
Specielt hvis man ikke er vant til at færdes i en verden af weblogs kan det godt være lidt svært at danne sig et overblik over hvad Keld Bach sagen går ud på. Med dette indlæg vil jeg prøve at skabe en lille smule overblik for "nytilkommere"...
Først og fremmest startede hele (for)historien med at DJ Danger Mouse lavede "The Grey Album" hvor han mixede Beatles såkaldte "White Album" sammen med vokaler fra rapperen Jay-Z's "Black Album". Det gav en masse balade fra specielt EMI som sidder med rettighederne til Beatles-kataloget. Det er en længere og interessant historie, som kan læses mange steder på nettet. Bl.a. i denne artikel fra Politiken.
Før jeg fortsætter med links til en masse såkaldte weblogs, så lad mig lige fortælle lidt om den typiske opbygning og funktion af disse weblogs. En personlig weblog er typisk et talerør hvor ejeren kan skrive indlæg om og kommenterer de emner der lige interesserer vedkommende her og nu. "Bloggere" (folk med weblogs) er et lidt underligt folk, for alle indlæg i deres weblog står i omvendt kronologisk rækkefølge. Alle indlæg i en weblog har desuden som regel en permanent adresse/URL (ofte kaldet et "permalink"). Bloggere bruger flittigt disse permalinks til at linke direkte til hinandens indlæg. Når du kommer ind på en "fremmed blog" via et permalink er det altså ikke alle indlæg du typisk ser, og det kan ofte være en god idé at gå til webloggens forside også og se om der er kommet nyere relavante indlæg om det aktuelle emne.
Keld Bach kommer ind i billedet lørdag d. 14. februar, hvor han i sin weblog har et indlæg om "The Grey Album". Bemærk hvor uskyldigt dette indlæg er. Ingen links til ulovlige distribuerede musikfiler, ingen opfordringer til at downloade noget ulovligt. Keld Bach tager end ikke direkte stilling til EMI's anklage. Keld fortæller blot historien og linker til sites der er en naturlig del af historien.
To uger senere fortæller Keld i sin weblog at han på truende vis er blevet kontaktet af AntiPiratGruppen angående sit indlæg om the Grey Album. Ligesom mange andre danske bloggere, er Keld Bachs weblog tilmeldt blogbot.dk der hele tiden bringer overskrifterne på de seneste indlæg på de tilmeldte weblogs. Så nyheden breder sig hurtigt.
Du bør læse historien i flere detaljer på Keld Bachs weblog. Keld har delt sine indlæg op i kategorier, og alle relevante indlæg i denne sammenhæng er fordelt i kategorierne "Grey Album Posts", "Grey Album Survey" og "Grey Album Files". Husk at for at få materialet i kronologisk rækkefølge, så skal du bladre til sidste side i hver kategori og starte fra bunden!
Erlando er hurtig ude med sit støtte-indlæg, Dalager forsøger d. 4. marts at skabe overblik over hidtige støtteindlæg og omtaler af sagen og Erlando finder endnu flere.
Update 8/3 2004: Computerworld har i dag en artikel om sagen i hvilken forbindelse AntiPiratGruppen tilsyneladende også er blevet interviewet om sagen.
Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:
- The Grey Album (4/3 04)
- Keld Bach sagen for begyndere (6/3 04)
- 19 klik fra hvid til sort (7/3 04)
- Keld Bach og AntiPiratGruppen (10/3 04)
- Is this the end or the beginning (10/3 04)
- The Grey Album live (11/3 04)
- AntiPiratGruppen gør selvmord (15/11 04)
- Keld Bach vandt over AntiPiratGruppen (7/4 05)
Links:
Keld Bach's weblog,
The Grey Album (tidligere relateret indlæg).
The Grey Album (opdateret)
Min fulde support til Keld Bach i denne sag. I virkeligheden var det jo kun dovenskab der gjorde at jeg ikke også skrev et indlæg i min weblog om DJ Danger Mouse's "Grey Album" og om "Grå tirsdag" på nettet. Og så var jeg sikkert også blevet kontaktet af AntiPiratGruppen ligesom bl.a. Keld og Henrik Dahm nu er blevet det. Men hvor er den journalistiske frihed så henne hvis ikke man må skrive om det? Er f.eks. Politiken også blevet kontaktet for deres fuldsides forside-historie på Kultur-sektionen d. 24. februar? Selv har jeg end ikke hørt et eneste nummer fra albummet, men hele historien om musikken, konflikten og demonstrationerne er ret interessant. Pladen har i øvrigt også fået absolut fremragende anmeldelser.
PS. Erlando har et godt lille indlæg for overblik i sagen.
Update 5/3 2004: Politiken Online har i dag en artikel om "Keld Bach sagen" (med visse faktuelle fejl). Den afsluttende bemærkning om at AntiPiratGruppen, ifølge Information, samarbejder internationalt om at stoppe links der kan føre til The Grey Album er egentlig lidt sjov. I dette tilfælde synes AntiPiratGruppens tiltag i hvert fald at få den modsatte effekt. Der er også gode indlæg om emnet på pollas.dk, FunzaFunza, og oschlag.dk. Og at det strømmer ind med flere støtter til Keld ses tydeligt hvis man holder øje de nye indlæg der kommer på blogbot.dk.
Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:
- The Grey Album (4/3 04)
- Keld Bach sagen for begyndere (6/3 04)
- 19 klik fra hvid til sort (7/3 04)
- Keld Bach og AntiPiratGruppen (10/3 04)
- Is this the end or the beginning (10/3 04)
- The Grey Album live (11/3 04)
- AntiPiratGruppen gør selvmord (15/11 04)
- Keld Bach vandt over AntiPiratGruppen (7/4 05)
Links:
Keld Bach's weblog,
greytuesday.org,
The Downhill Battle,
Hvorfor er det kontroversielt at linke til Creative Commons? - hovsa
Hør hele Swan Lee albummet på nettet
På DR kan man resten af denne uge ligge øre til hele Swan Lee's nye album. Selv har jeg allerede invisteret i mit eget eksemplar, og den umiddelbare bedømmelse efter to hurtige gennemlytninger af albummet er:
Swan Lee's charmerende debut var måske ikke revolutinerende musikalsk, men havde dog alligevel sine skæve særheder. Det nye album har stadig charme og bestemt hygge, men i mine ører virker Swan Lee's nu mere forenklede stil, der ofte læner sig tæt op af country, nu også som noget der går meget tæt på grænsen til det lidt kedelige. Vil albummet holde sig på den rigtige side af grænsen ved de næste gennemlytninger?
Der er selvfølgelige alle mulige gode sympatiske grunde til at købe pladen hvis man bare synes den er lidt god. Der var ikke nogen af de store forstokkede og konservative pladeselskaber der gad sign'e dem uden at lave om på dem efter en eller anden afprøvet "hitskabelon". Så bandet startede deres eget pladeselskab og har selv financieret begge deres udgivelser. Med pæn succes endda, ævbæv ;-) Desuden er albummet ikke kopisikret, så der skulle ikke kunne være problemer med at afspille CD'en nogen steder, lave musikfiler til den transportable afspiller, etc. Sådan skal det være. Respekt for køberne!
Links:
Swan Lee's hjemmeside,
Gogo Records,
Hør ugens album på DR,
Andre omtaler af Swan Lee på Rockland
Er det lige blær? :-)
Gå ind på Google. Vælg at søge i sider på dansk eller vælg at søge i sider fra Danmark. Skriv "blær" i søgefeltet, og klik så på "Jeg føler mig heldig".
Hvis det ikke er lidt blæret, så er det nok fordi Google har ændret deres rangering af siderne i deres database siden jeg skrev dette... ;-)
Link:
Google søgeresultat på "blær" (blær?)
Den bedste grund til at droppe Internet Explorer?
Den bedste grund til at droppe Internet Explorer (og Outlook) kunne måske være denne her.
Link:
Ecard-hijack spam, analyseret
Update 26/11 2004: Se også nyere stærkt relateret indlæg: Spyware, Windows og Internet Explorer.
CD'ere er ikke (altid) kopisikret i udlandet!
Jeg synes lige jeg har gjort en "fantastisk" opdagelse som umiddelbart har givet mig et spark af den appetit til at købe musik igen, som jeg ellers ikke har haft længe. Tilsyneladende forhandles CD'ere som er med kopisikring i Danmark nemlig ofte uden kopisikring i udlandet! Jeg ved ikke om det er almindelig kendt, men det er i hvert fald nyt for mig. Jeg har således i går fået følgende to CD'ere hjem fra Amazon UK uden kopisikring. I Danmark er de begge med kopisikring i forretningerne:
Det er selvfølgelig et statistisk lille materiale at drage alt for store konklussioner på, men generelt husker jeg ikke at der har været kopisikringer på nogle af de CD'ere jeg har købt i udlandet gennem tiderne. Oftest er CD'erne dog netop købt i udlandet fordi de har været svære at skaffe dem herhjemme, så det er svært at sige om de ville have været med eller uden kopisikring hvis jeg havde fundet dem i Danmark. Men hvis de danske pladeselskaber bruger penge på at fabrikkere specielle udgaver med kopisikring til det danske marked, så er det nok noget de først og fremmest gør med de populæreste titler.
Jeg er meget interesseret i at høre erfaringer fra andre, også for at finde ud af om det gælder alle udenlandske internetshops, eller man f.eks. skal gå efter specielle lande?
Jeg vil i øvrigt meget gerne støtte de gode danske pladeforretninger når jeg kan, men kan jeg få et bedre produkt i udlandet så tager jeg altså dét i stedet. Også selvom jeg skal vente et par dage ekstra på at få mine CD'ere leveret. Synd at pladeforretningerne således kommer i klemme mellem forbrugerne og pladeselskabernes idioti, men hvis de forsat vil have mig som kunde så må forretningerne i hvert fald parallelimportere de CD'ere der fås uden kopisikring i udlandet.
Update 15/2 2004: Efter at have postet indlægget her, postede jeg også en lille forespørgsel på erfaringer om emnet i nyhedsgruppen dk.kultur.musik. Jeg har pt. kun fået ét svar derpå, men Henning Nielsens svar fik mig til at undersøge om Amazon UK mon skrev på deres site om en CD er kopisikret. Et opslag på Dido's nyeste CD "Life for Rent" gav mig svaret. Amazon UK sælger både en som er angivet at være kopisikret til almindelig pris, og en importeret der ikke er angivet som være kopisikret. Om det så er stensikkert at CD'ere der ikke er angivet som værende kopisikret, virkelig heller ikke er kopisikret, skal man nok nærmere spørge Amazon om end mig ;-) (Bemærk iøvrigt at den importerede Dido CD nu er udsolgt hvis du lige stod og savnede sådan en uden kopisikring).
Update 26/7 2004: Hvis man skal tro det der står i bunden med rødt i et indlæg på Boing Boing om Beastie Boys seneste udgivelse, så er det nu generel politik hos EMI at de udgiver med kopisikring overalt i verdenen, lige undtagen USA og England hvor de slipper for den slags gris!
Links:
Amazon UK,
Shoppe musik (Tidligere relateret indlæg, 2/2 2004),
Hellere kopi end original (Tidligere indlæg, 5/12 2003),
Nye kopisikrede CD'ere (Tidligere indlæg, 11/2 2003),
Digital logik (Tidligere indlæg, 18/12 2002)