[Billede: Knippelsbro]

Knippelsbro, 28. okt. 2012 kl. 16:30.

Alt var ikke helt som det plejede da jeg passerede Knippelsbro i går eftermiddag...

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm @ 10mm, 1/250s, f/6.7, 800 ISO (Note: Voldsomt undereksponeret original, men overrasker gang på gang hvad man kan redde fra RAW fil. Jep, en del støj hvis man klikker sig ind på stor størrelse, men stadig...)

 

Facebook har - med rette - fået meget ballade for at give folk tvungne facebookId@facebook.com email-adresse og angive den i deres profil i stedet for den email folk oprindelig selv har sat ind. Og dét helt uden at spørge brugerne først, eller bare orientere folk da de gjorde det. Har du ikke rettet din email-adresse tilbage endnu i din profil, så tjek dine profil indstillinger.

For nogle ser konsekvenserne endda ud til at have været ekstra slemme, selvom jeg ikke helt kan gennemskue alle detaljerne i historien:
http://news.cnet.com/8301-1023_3-57464415-93/facebook-e-mail-mess-address-books-altered-e-mail-lost/

Men jeg tror slet ikke vi har set det værste endnu. For selvom man fjerner email-adressen fra sin Facebook profil, så er email adressen stadig funktionel, og der er så vidt jeg kan se ikke noget du kan gøre for at ændre det(?). Og selvom adresserne ikke står synlige på folks Facebook sider, så findes den ofte inddirekte i links til folks Facebook profiler, f.eks. på hjemmesider eller profiler på andre tjenester på nettet. For findes der et link til en webadresse af typen www.facebook.com/facebookId, så er det let at regne tilhørende Facebook email-adresse ud:
www.facebook.com/facebookId -> facebookId@facebook.com

Med andre ord, hvis ikke Facebook i en fart får rettet op på det her, så kan det næsten kun være et spørgsmål om tid før spam og scams vælter ind i vores Facebook beskeder :-(

Jeg har rettet de links der peger til min profil jeg lige kunne komme i tanke om, om til at bruge den gamle form med numerisk id (http://www.facebook.com/profile.php?id=nnnnnnnn) eller slettet dem helt. Men selv med det gamle numeriske id, kan jeg se at jeg forwardes til adressen med det nye facebookId. Så det er nok kun første generation af "email harvest robots" der ikke fanger den alligevel. Så bør nok fjerne alle links. Og der er stensikkert nogle jeg har overset/glemt...

Udover det utilgivelige i at pille ved profil uden at spørge, så ligner dette et amatøragtigt sikkerhedshul for mig. Flot Facebook.

Update 3/7: Det gamle numeriske facebook id fungerer ligegodt som mailid som det nyere facebookId... :-/

 

[Billede: Skater med grønne sokker]

Kongens Nytorv, 11. marts 2012 kl. 15:05.

Var på photowalk med photo_cph gruppen på meetup i dag. Temaet var motiver med røde, grønne og gule farver. Jeg er ikke færdig med at behandle alle billederne fra turen endnu, men er temmelig sikker på at min favorit er dette kun halv-skarpe og lidt "mislykkede" skud af en skater med grønne sokker.. :-)

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF 70-300mm @ 300mm, 1/500s, f/5.6, 400 ISO.

 

Google+ er blevet et stort hit hos mig. Jeg har brugt alt for meget af min fritid der, og jeg har pludselig fået over 3000 "followers" på Google+. Men hvordan kunne det ske på et site, der af andre beskrives som en øde ørken uden liv? Efter min overbevisning er det fordi mange går ind på sitet med helt forkerte forventninger til hvad tjenesten er og kan...

Google+ bliver hele tiden sat op mod Facebook i medierne, og spørgsmålet der stilles igen og igen, er hvor mange der har skiftet fra Facebook til Google+. Det er efter min mening en helt misforstået vinkel. Jo, Google+ kan ses som en konkurrent til Facebook (på længere sigt), men der er så meget andet potentiale i tjenesten og jeg tror heller ikke Google har tænkt deres nye tjeneste som en direkte Facebook konkurrent eller afløser. Google har mange forskellige tjenester på nettet, og deres forretningsmodel afhænger af at kunne skabe en profil på brugere så der kan annonceres mere målrettet (og dermed mere indbringende) igennem Google's reklamenetværk. Og Google+ tjenesten er en del af Google's plan om at kende mere til dig som bruger. Enten på direkte baggrund af de aktiviteter du har på Google+, eller ved - gennem Google+ - at lokke dig til at bruge flere services fra Google der efterhånden alle bliver integreret dermed. Det lyder måske ikke umiddelbart fedt for dig som bruger, men det gælder alle gratis tjenester på nettet, at selvom de ikke koster noget i din pengepung, så har de stadig en "pris". Om du så kommer til Google+ som alternativ til Facebook eller af helt andre årsager, er ikke spor vigtigt for Google.

Jeg er faldet pladask for Google+, men det har ikke ændret noget på at jeg også er Facebook bruger, da det stadig er der jeg finder de fleste af vennerne. Men der er andre former for social computing end den type jeg dyrker på Facebook, og for at give en idé om mulighederne, så er her nogle tanker om hvad Google+ har betydet for mig i forhold til andre "social computing" tjenester jeg er eller har været aktiv på:

Google+ og Facebook
Facebook er det sted hvor jeg holder forbindelse til mine venner. Og det er så i øvrigt også det eneste jeg rigtig har haft lyst og behov for at bruge Facebook til, da vennerne i mine øjne er det eneste aktiv servicen har. Interesse-baserede netværk har jeg altid primært koncentreret mig om andre steder. Men ja, jeg har berørt emnet allerede: Google+ bygger på et framework der sagtens kan udvikle sig til en alvorlig konkurrent for Facebook. Men selvom det er oplagt at tjenester som f.eks. Google Calendar og Google Groups også bliver integreret med Google+ på et tidspunkt, så er de det endnu ikke. Og uden f.eks. egentlige grupper eller kalender event understøttelse, så er det nok begrænset hvor mange der er parat til at slippe Facebook for Google+. Og selvom Google+ måske på sigt kan afløse Facebook som folks primære valg af tjeneste til at pleje "venne-netværk", så siger al erfaring fra tidligere at en sådan proces vil tage år, ikke måneder. Indtil videre har Google+'s fremkomst da heller ikke betydet noget for min brug af Facebook. Kun at jeg bruger væsentligt mindre tid på Facebook, da Google+ er blevet noget af en tidsrøver.

Google+ og Twitter
Twitter er et site jeg måske aldrig 100% har fattet. Men dog var mit brug kraftigt opadgående i nogle måneder lige op til jeg fik min invitation til Google+. Det er meget få venner jeg har som poster opdateringer på Twitter, så jeg har primært brugt tjenesten til interesse-netværk og nok mest som "passiv bruger" der bare fulgte opdateringer fra enkelte andre brugere, incl. nogle enkelte kommercielle brugere der har min interesse. Min trang til at følge med på Twitter faldt dog meget hurtigt efter at have fået foden ind hos Google+. Og efter at der for nylig er åbnet op for kommercielle "pages" på Google+, har jeg svært ved at se noget som helst formål med et site der er begrænset til 140 tegns opdateringer (historisk bundet i at man skulle kunne opdatere sin Twitter profil med en sms), og hvor det er hundesvært og uoverskueligt at have eller følge en egentlig konversation. Spørger du mig, så spår jeg at Google+ vil slå Twitter af banen og at det måske endda vil gå overraskende hurtigt. Som jeg ser det, så skal Twitter i hvert fald have nogle gode kort på hånden at spille i nærmeste fremtid, og turde lave nogle grundlæggende ændringer på tjenesten hvis ikke de skal løbes over af Google's nye satsning. Men så på den anden side, måske har jeg bare aldrig 100% fattet pointen med Twitter :-)...

Google+ og FriendFeed
FriendFeed er måske ikke den mest kendte tjeneste, men var et sted jeg i nogle år brugte til at følge med i emner der interesserer mig, ved at følge opdateringer og links fra andre med samme interesse som mig (it/web, musik og foto). En slags Twitter, bare uden dennes 140 tegns begrænsning, meget mere overskuelig at føre konversationer på, og med bedre multimedia integration end Twitter har og specielt havde på dét tidspunkt. Tjenesten fungerede rimelig godt og havde nogle interessante brugere, indtil Facebook købte sitet i 2009 (hvilket de nok mere gjorde for at bruge nogle af FriendFeeds "realtime stream" teknologier på Facebook end for at videreudvikle FriendFeed selv). Derefter forsvandt mange af de interessante personligheder fra sitet, og min interesse dermed også stille og roligt. Google+ er gået lige ind og udfyldt et tomrum jeg har haft her efter FriendFeed, og Google+ er tilmed meget bedre end FriendFeed nogensinde var...

Google+ og Flickr
Efter at Yahoo overtog Flickr i 2005 har innovation og videreudvikling af sitet været på et meget lavt niveau. Alligevel er Flickr grundlæggende stadig langt mere fleksibel end Picasa som foto-delen af Google+ bygger på. Og det selvom Google+ på dette punkt ellers må siges at være lysår foran verdens største fotosharing site, Facebook. Men jeg ser også fordele ved Google+ fremfor Flickr, for trods det at Flickr har grupper og fælles foto-pools som Google+ (endnu) ikke har, så har Google+ med deres stream en meget stærkere community vinkel end det nogensinde er lykkedes Flickr at bygge op. Og det er måske sammen med flot præsentation af billeder, netop dét der har gjort Google+ til det hotteste og sjoveste sted på nettet for fotografer og fotointeresserede at være i øjeblikket. Jeg har dog ikke nogen planer om at skippe Flickr foreløbig, selvom jeg også er frustreret over den manglende udvikling på sitet. Eksempelvis dét, at det samme foto på Flickr kan tilhøre flere "sets" på én gang inkl. tilhørende kommentarer og faves, er en fleksibilitet som jeg ikke kan undvære, og et område der udstiller det lidt stivbenede fundament Google+ bygger sin photo-sharing på. Så Google+ vil i hvert fald ikke lige nu overtage Flickrs rolle som stedet jeg gemmer alle mine billeder. Men jeg har i længere tid følt jeg manglede et egnet sted til et galleri fokuseret alene på mine bedste billeder, og der har jeg endelige fundet svaret med Google+. Samtidig med dette "best-of" galleri, bruger jeg også Google+ til at poste "previews" af serier jeg ikke føler jeg klar til at blive postet i komplet form på Flickr endnu. Dette poster jeg dog kun til udvalgte cirkler, da andet jo så ville "tilmudre" min "best-of" galleri stategi.

Google+ og min blog, Rockland
Lad det være sagt med det samme, jeg kan vanskeligt forestille mig at droppe Rockland helt som en personlig blog. Jeg nærmest identificerer mig med dette site;-) Men når det så er sagt, så må jeg også konstatere at Google+ har "stjålet" en del indlæg de sidste måneder, som nok ellers ville have været postet på Rockland. Hvordan jeg vil fordele indlæg fremover er jeg ikke helt sikker på. Men nogle ting vil nok være mest oplagte at poste på den dansk målrettede (og dansk sprogede) Rockland, andre mere internationalt/neutralt orienterede emner vil måske være mere oplagte at behandle på Google+. Nogle indlæg vil måske blive postet i en dansk version på Rockland, og engelsk på Google+. Jeg har ingen anelse om hvor mange der ser et tilfældigt indlæg på Rockland, men med over 3000 "followers" på Google+ har jeg på fornemmelsen af at jeg faktisk kan nå langt bredere ud på Google+...

Google+ og Last.fm
En tjeneste det er lidt op og ned hvor social aktiv jeg er på. Men siden jeg har haft konto på den siden 2004, synes jeg lige den skal nævnes. Og det selvom jeg pt. stort set kun bruger den til at "scrobble" til. Men nogle af de musik-relaterede sociale features en tjeneste som last.fm har at tilbyde sine brugere, synes også på vej til Google+ i form af integrationen til det netop lancerede Google Music. Men pt. har Google+ ikke betydning for mit brug af last.fm, og Google Music er i øvrigt også en US-only service indtil videre.

Jeg tror min pointe med det her indlæg, er at hvis du går til Google+ med forventninger om at finde en afløser for Facebook, så kan du næsten ikke undgå at blive skuffet. Om ikke af andre årsager, så i hvert fald fordi du kun finder en lille brøkdel af dine venner der. Står du på den anden side og godt kunne tænke dig et (nyt) sted at dyrke et interesse baseret netværk, så kan Google+ være interessant at give et forsøg. For selvom foto nok er et af Google+'s største succesområder, så er der også andre områder der er vokset et stort og spændende netværk op på sitet. Og Google+ er lige nu en platform i rivende udvikling. Dels hvad angår antallet af brugere, men der introduceres næsten også ugentligt nye features på sitet.

Har man noget på hjerte man gerne vil dele med så mange som muligt, så gælder det bare at få foden ind og skabt sig et navn hurtigst muligt. For ingen tvivl om det er lettere nu end når sitet har fået 100 gange så mange brugere. Er ikke i tvivl om at det i hvert fald for min "follower-statestik" har haft stor betydning at jeg forholdsvis tidligt etablerede mig på Google+. Nu bruger jeg som sagt Flickr og Google+ på forskellig vis, men jeg synes alligevel det kan være lidt interessant at sammenligne hvor mange der følger mig på de to sites. Efter 6½ år på Flickr er der i dag godt 400 brugere der følger mig. Efter blot 2 måneder var jeg allerede halvvejs til samme antal på Google+. Så skete der det at Google introducerede "circle sharing", og så voksede antallet af "followers" endnu hurtigere. Specielt da jeg havde æren af at blive delt i blogger, fotograf og social community "kendis" Thomas Hawk's "1000 kick-ass Google+ photographers circle", var der på en enkelt dag 550 nye brugere der valgte at følge mine updates. Men "circle sharing" har selvfølgelig også devalueret værdien af en "follower", da der næppe er mange der tjekker hver enkelt profil i en delt cirkel med flere hundrede kontakter, for at håndplukke dem man vil følge. Det er nok alle eller ingen. Så helt blindt sammenligne sådan statistik med andre sites kan man nok ikke rigtig mere.

Men er jeg ikke ved at sælge min sjæl til Google, med alle de sociale aktiviteter jeg koncentrerer omkring Google+? Joe måske, men jeg trøster mig med at min gmail ikke er min primære email-adresse, at jeg ikke bruger Google Chrome når jeg browser på nettet og at jeg trods alt kan forestille mig dem der er værre at sælge sin sjæl til hvis det nu endelig skal være :-)

Pheeew, det blev et alt for langt indlæg. Er der nogen der kom helt herned? Jeg vil slutte af med at citere Tom Anderson, grundlæggeren af MySpace, fra et af hans mange indlæg på Google+. Skal for en god ordens skyld sige, at "sparks" var en feature på Google+ som nu er fjernet igen fordi den ikke var nogen stor succes. "Sparks" gik ud på automatisk web-søgning af emner der interesserer en, men det er egentlig ikke så vigtigt. Det sjove for mig er at lige netop grundlæggeren af MySpace kommer med sådan en kærlighedserklæring til G+ og dens brugere:

I have a confession to make: I've only clicked on "Sparks" once or twice. Also, I am addicted to G+. The content people are sharing here is so much more interesting to me than what I saw in Sparks. This sorta relates to an issue I made on a Techcrunch post last week: http://bit.ly/pBZo5Y about user control vs algorithms. More than anything, I'm just having fun looking at what people are sharing. I never had that sense of fun on Facebook or Twitter, or MySpace for that matter -- but that wasn't why I was using those platforms. For my own use case, I think Facebook is mostly about staying in touch with a network of 400 or 500 people I know via "weak ties." Twitter is kind of a fun distraction when I'm on my phone and have a few seconds to kill in low bandwith conditions (like waiting in an elevator, ha!). But G+ is basically replacing all my free time -- I've watched less movies, reading books less, less attention devoted to SF Giants baseball (gasp!) G+ has just become the most entertaining thing for me right now, and that's because of all you people sharing cool stuff. Thanks!

- en update fra Tom Anderson på Google+.

Min Google+ profil:
https://plus.google.com/105584766690422580666/

 

[Billede: Hovedmotivet?, Amager 2011]

Brysselgade, Amager, 5. juli 2011 kl. 13:30.

Jeg har lige glemt hvad hovedmotivet egentlig var på dette billede...

Tekniske data: Canon PowerShot G12, 1/200s, f/4.0, 80 ISO. Redigeret i Photoshop.

 

[Billede: Roskilde er slut, Roskilde Festival 2011]

Roskilde Festival, 3. juli 2011 kl. 19:30.

Roskilde er slut og en har efterladt en udtrådt sko på festivalen. Et ensomt motiv oplagt til lidt leg i efterbehandlingen(?)...

Tekniske data: Canon PowerShot G12, 1/800s, f/2.8, 400 ISO. Redigeret med Photoshop og PhotoTools.

PS. Som de sidste par år, så har jeg lang fra taget så mange billeder på festivalen som jeg har haft for vane tidligere. Meeen, det er da lige blevet til lidt mudderpige mm. i flickr galleriet;-)

 

The Corrs? Nææ, det er School of Seven Bells...

School of Seven Bells blev dannet i 2007, og var indtil for nylig en Brooklyn trio bestående af Benjamin Curtis samt tvillingesøstrene Alejandra og Claudia Deheza. Det var også den konstellation der i sommers udgav gruppens andet glimrende album, "Disconnect from Desire", hvorfra nedenstående numre er taget. Claudia skulle dog efterfølgende have forladt bandet af personlige årsager.

Ligesom forrige postede Tamaryn, bevæger vi os nok i området omkring shoegaze og dreampop, men School of Seven Bells vil jeg nok kalde noget mere "rytmisk" og udafvendt end Tamaryn.

Windstorm - School of Seven Bells:
Bablonia - School of Seven Bells:

Forrige musik-indlæg: Tamaryn

 

[Billede: Granville harbour, Normandiet, Frankrig 2010]

Granville havn, Normandiet 9. juli 2010 kl. 09:32.

Det er lang tid siden jeg har postet billeder her på bloggen, så jeg må jo hellere lidt igen:-) Jeg burde have været ude og tage en masse vinterbilleder i den kolde, snefyldte og flotte(!) vinter vi har haft indtil nu. Men nej, jeg er alt for magelig og komfortabel til den slags... Så her er i stedet et billede fra et roadtrip med venner i sommers. Granville havn i Normandiet en "tidlig" morgen. Jeg synes selv om billedets enkelhed og den ro det udstiller. Håber andre kan se noget i billedet selvom det umiddelbart virker lidt banalt (er det bare mine minder der påvirker opfattelsen af billedet?). Anyway, vi er på vej ud af havnen for at besøge Chausey øerne en times sejlads fra kysten...

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 17-55mm zoom (@17mm), 1/350s, f/5.6, 100 ISO. Lettere redigeret og beskåret.