Måske ikke ligefrem fest musik til at spille det nye år ind med, men skidt...
Tamaryn udgav deres debut album The Waves i starten af oktober i år. Sangerinden, der har lagt navn til gruppen, er fra New Zealand, men gruppen mødtes i New York og er i dag bosiddende i San Francisco. Som de fleste andre navne jeg har omtalt og omtaler de kommende par gange i denne musik-serie, så er det et musik jeg købte i slutningen af oktober. Først noget senere har jeg opdaget at albummet med håndskrift er nummeret som nummer 712 af 2000 eksemplarer. Hvis dét at Tamaryn albummet i dag stadig sælges med samme ASIN nummer på Amazon UK som da jeg selv købte det der, kan tages som udtryk for at det er det samme begrænsede nummererede oplag der fortsat sælges af, så kan man nok ikke sige at albummet ser ud til at være storsælgende. Men det er nu synd. Hvis man er lidt nostalgisk omkring, og aldrig helt har kunnet slippe vedmodigt drømmende noiserock/dreampop/shoegaze etc. fra omkring 80/90 årti skiftet, tror jeg der er en god chance for man, som jeg, vil synes at The Waves er et fremragende album.
Forrige musik-indlæg: Sleigh Bells