Jeg har netop købt Marybell Katastrophy's debut EP "This Is The One" på deres hjemmeside. Den er på vinyl, men også incl. mp3 download i god kvalitet. Alle de 500 EP'er der er produceret er individuelt dekoreret af bandets venner og fans, så du ved virkelig ikke hvilken indpakning du får. Måske er den afskyelig, måske er den genial? Well, det vil tiden vise. Men musikken er ganske fin. I hvert fald hvis du er åbent overfor en lidt anerledes alternativ oplevelse. Om de er parat til at udgive et komplet gennemarbejdet homogent mesterværk af et album endnu ved jeg ikke, men deres EP lyder bestemt spændende. Og efter også at have set dem live et par gange tror jeg nok de skal blive til noget.

Men de skulle nu tage at fyre deres webmaster som i et forsøg på at være alternativ har gjort det næsten umuligt at gennemføre et køb på deres hjemmeside. Men det er altså muligt. Det ser ud som om siden ikke virker, men det gør den... I hvert fald i sådan grad at det rent faktisk er muligt at gennemføre et køb hvis man er stædig og ihærdig nok.

Hvis du vil tjekke dem ud og kun gider at høre et enkelt af deres numre, så vælg "Hip" der nok er det med mest "hit-appeal". Det kan, som deres øvrige numre, høres i fuld længde på hjemmesiden.

22 dage i Afrika har jeg nydt det varme november vejr på den sydlige halvkugle. Det var en tur der startede i Tanzania med Kilimanjaro-trekking og safari, fortsatte på besøg hos Erik i Mozambique, og sluttede af med en enkelt dag i Johannesburg på vejen hjem.

Herunder er nogle enkelte udvalgte billeder fra turen, og flere følger selvfølgelig senere i galleriet når jeg engang får udvalgt og bearbejdet de mange billeder. Men højst sandsynligvis er Jim hurtigere til at poste flere billeder, end jeg er (og måske der også kommer nogle enkelte fra Erik)...

Der er mange "sociale netværk" på nettet. Efterhånden har jeg en profil en del steder. På nogle få af disse netværk er jeg relativ aktiv, selvom min aktivitet muligvis ikke altid er af direkte "socialt dyrkende kararakter". Dette gælder f.eks. Flickr, hvor jeg har mit fotogalleri. På andre netværk har jeg kun en profil fordi jeg har været nysgerrig efter at se hvad det er for noget eller fordi jeg bare er blevet inviteret til at oprette en på et tidspunkt. I denne gruppe hører f.eks. Skum, LinkedIn, MySpace og Facebook til.

Netop Facebook synes at eksplodere i popularitet i blandt vennerne i øjeblikket. Og det er da til dels forståeligt, da sitet rummer nogle muligheder for at pleje venskaber og kontakter som ikke er lige så let og tilgængelig af andre veje. Men mange af mulighederne er dog af lidt teenager-nørdet karakter som jeg føler mig lidt for gammel og/eller travl til at bruge tid på (måske mest travl, da jeg vist stadig er lidt for meget en teenager-nørd på mange måder;-)). Men det er nu ikke den eneste årsag til at jeg er lidt tilbageholdende med hvad jeg laver på Facebook...

For nylig har Facebook's "Terms of Use" været en del omtalt i medierne. Problemet med disse er at Facebook faktisk tager sig rettighed til at kunne gøre stort set hvad de vil med alt hvad der bliver skrevet og uploadet til sitet. Dette gælder f.eks. også de billeder folk uploader til sitet. Men det er nu ikke min eneste betænkning ved sitet...

Man kan skrive en lille one-liner status med hvad man går og laver eller hvordan man har det, som ens kontakter automatisk får vist når de er på Facebook. Og det er sådan set rimelig smart og sjovt at følge med i hvad vennerne laver, men selv er jeg nok bare lidt for værnende om mit privatliv til at bruge denne feature. Jeg er også lige kommet hjemme fra godt og vel tre uges rejse, og det kunne selvfølgelig have været sjovt at fortælle hvor man var undervejs, men akkurat som jeg ikke har lyst til at skilte med at min lejlighed står tom på min hjemmeside eller på min telefonsvarer, har jeg heller ikke lyst til at gøre det på min Facebook profil.

Men måske er brugerudviklede applikationer det allermest irriterende og skræmmende ved Facebook, selvom det også samtidig må siges at være en af Facebooks absolutte stærke sider. Meget kommunikation på Facebook foregår netop via disse specielle applikationer udviklet af Facebook brugere selv. F.eks. er der en applikation der gør det muligt at sende drinks til hinanden, og sender man en drink til en som ikke har applikationen installeret, så skal modtageren installere applikationen for at se hvad det er for en drink man har fået. Fint nok, så længe det ikke tager overhånd med antallet af applikationer folk bruger, men det synes jeg altså det gør. Og så fornemmer jeg en vis umodenhed fra mange applikations-udvikleres side, for hvem det tilsyneladende alene handler om at få flest mulig folk til at installere sin applikation stort set uanset hvilke midler der skal til... Selvfølgelig bliver man nysgerrig når en sød pige sender en invitation til at installere en "Secret Crush" applikation som skal fortælle om man kender nogen der i hemmelighed har været eller er lidt varm på en. Men når man så opdager at man skal invitere 5 af ens venner til at installere applikationen før man selv kan aktivere den, så trækker jeg altså hurtigt håndbremsen. Kan jo godt regne ud hvorfor man så selv højst sandsynligvis har fået invitationen i første omgang... Er også begyndt at læse kommentarer på en applikations hjemmeside før jeg overvejer at installere en sådan. Og når man så f.eks. på applikationen "X Me"'s hjemmeside kan se folk brokke sig over at den nogle gange sender en besked til alle ens Facebook venner selvom man kun angav en enkelt modtager, så trækker jeg også bremsen. Det kunne være en uheldig fejl som udvikleren har rettet 10 minutter efter den er opdaget, men det kunne også være en bevidst skjult "feature" som skal sikre hurtigst mulig spredning af applikationen. Og i applikationer på Facebook har jeg desværre indtryk af at det ofte er det sidste der er tilfældet. Og sådan er der bare generelt rigtig mange ting ved mange af de applikationer der er lavet til Facebook som giver mig associationer i retning af kædebreve, pyramidespil, virus, spyware og usmagelige tricks fra WWW's barndom der skulle sikre flest mulige besøgende på en hjemmeside uanset om de kom der af egen fri vilje eller ej (Kan du huske de netværk man kunne tilmelde en hjemmeside, så der automatisk åbnede en ny tilfældig hjemmeside i netværket når man forlod en af de andre?).

Men der er da også nyttige applikationer. F.eks. går "Flick Photos" det muligt at vise billeder i ens Facebook profil via sin Flickr konto. På den måde kan man have billeder i sin profil uden at uploade dem direkte til Facebook (*). At "Flickr Photos" så endnu tydeligvis er på et tidligt udviklingsstadie og er fyldt med fejl og mangler, må man jo så leve med. Jeg har i hvert fald endnu ikke iagttaget eller hørt om problemer med applikationen som antyder at der ikke er tale om en seriøst tænkt applikation. Og applikationen "What I'm Listening To" sikrer lidt dynamik i min profil så længe jeg spiller lidt LastFM radio en gang i mellem, eller af anden vej spiller musik som fodrer min LastFM profil (f.eks. spiller fra min egen mp3-samling via min Squeezebox).

Men generelt set gør min skepsis og forsigtighed mig nok til en rigtig kedelig Facebook bruger/profil;-)

Update: Mere interessant/skræmmende læsning om Facebook.

(*) Update 29/11 07: ARGHHH, opdagede lige at Flickr Photo applikationen faktisk også uploader de billeder man vælger at vise til en Facebook server, og ikke tager dem direkte "on-the-fly" fra Flickr's servere når de vises. Det betyder at Flickr Photo pt. ikke er en work-around til de rettighedsproblemer der er med ting uploadet til Flickr. Jeg har omgående foreslået udvikleren af applikationen at ændre dette. Men ellers er der også mange andre Flickr-applikationer til Facebook som jeg måske skulle tage og prøve hvad er værd...

Update 2/12 07: Har prøvet en ny applikation til visning af Flickr billeder på Facebook. Og den virker mere gennemarbejdet og har flere konfigurationsmuligheder end Flickr Photo jeg brugte før havde. Men My Flickr løser heller ikke umiddelbart ovenstående problem, da billeder der vises på ens profil stadig gemmes på en facebook server. Men så vidt jeg kan forstå er det en slags implicit caching som My Flickr (eller andre applikationer) ikke har mulighed for at kontrollere. Så måske tæller det ikke med som upload til Facebook juridisk set(?). Anyway, My Flickr kan sættes op til kun at vise helt små udgaver af ens billeder på sin Facebook profil, og det begrænser da i hvert fald lidt hvad Facebook kan bruge billederne til.

Update 5/1 08: Det viser sig at i hvert fald ét af ovenfor omtalte Secret Crush applikations formål var at installere spyware på brugernes PC!

Update: Se også nyere relaterede indlæg:

• Mere Facebook...
• Facebook og Flickr (og et PS om feed import)
• Facebooks skyggesider del 2 (eller 4?)
• Facebook stopper tvungne invitationer

Når der endelig bliver gjort lidt ved det kommunalt ejede stadion som Lyngby Boldklub spiller på, så er det ikke fordi kommunen ofrer en krone eller to til "modernisering" af deres stadion, men fordi DBU har besluttet at sponsorere det. Tak til DBU. Pinligt for Lyngby-Taarbæk Kommune.

De "nye" måltavler skulle i øvrigt efter sigende være optimeret til at vise flere mål til hjemmeholdet end udeholdet...

Jeg har ligget syg et par dage nu, og ligesom i går vil jeg bruge det som en mulighed for at få fulgt op på en tidligere historie jeg aldrig rigtig har fået taget mig tid til af få afsluttet ordentligt her i bloggen.

Helt tilbage i foråret skrev jeg om bladet KBH der havde brugt et par af mine billeder uden at kreditere mig. Som før nævnt tillader jeg faktisk, med en såkaldt Creative Commons Attribution licens, at folk bruger mine billeder uden at spørge om lov først, bare at man husker at kreditere mig med navn. Men her var jeg hverken spurgt, krediteret eller orienteret. Opdagede tilfældigt at bladet brugte mine billeder da jeg selv jævnligt læser bladet.

Jeg prøvede nogle gange at skrive til dem pr. email, men fik aldrig noget svar. Så det endte med at jeg i starten af juni ringede til den ansvarlige chefredaktør for KBH. Redaktøren Anders Ojgaard beklagede episoden og påstod i øvrigt at de aldrig havde modtaget mine mails. Han virkede dog en lille smule orienteret om hvad det drejede sig om, men inden jeg beskylder ham for at lyve så kan det jo også være at han havde set eller hørt om mit blog-indlæg. Han understregede at det i hvert fald var deres praksis at spørge fotograferne først når de finder billeder på Flickr eller andre steder på nettet, men at der kunne være nogle smuttere ind i mellem. Og han fortalte i øvrigt også at de tidligere havde brugt endnu et af mine billeder, og at jeg dér korrekt var blevet krediteret med mit navn (ikke lige et af de numre af KBH jeg selv har set).

Almindelig praksis i de tilfælde hvor man glemmer at spørge eller kreditere en fotograf var i følge redaktøren at der i et senere nummer af bladet blev trykt en kreditering i bladets kolofon. Da jeg ikke rigtig synes det var godt nok blev jeg til sidst tilbudt 200 kr. for hver af de to billeder de havde brugt, hvilket jeg så accepterede. Ikke noget beløb der rykker stort, men billederne var små og KBH er næppe et blad med stor økonomi, så det er vel ok....

Det endte i øvrigt også med at vi fik understreget at det var i orden hvis de brugte nogle af mine billeder igen en anden gang, bare de huskede at kreditere mig.

Jeg skrev for et par måneders tid siden om mine Roskilde billeder der var forsvundet på ITU's netcafé på festivalen. Og jeg mangler vist lige at runde den historie af... Det er efterhånden nogle uger siden at jeg fik en mail fra en IT ansvarlig på IT universitetet som jeg havde haft kontakt med tidligere, og han orienterede mig om at der nok ikke rigtig for alvor var mere håb tilbage om at de kunne skaffe mine billeder igen. Det er ærgeligt da jeg tror der var mange gode billeder i blandt, og ikke mindst mistede jeg alle mine "sociale" billeder fra den gruppe vi var sammen på festivalen. Anyway, sket er sket, og den IT ansvarlige fra ITU tilbød som erstatning at give en billet til næste års Roskilde Festival. Og det vel og mærke uden at jeg havde fisket efter noget. Så selvom værdien af de mistede billeder ikke rigtig er til at gøre op, så synes jeg egentlig ikke rigtig det er en kompensation jeg kan tillade mig at brokke mig over. Det er vel en lidt pinlig sag for IT Universitetet, og måske derfor de giver en så pæn erstatning.

Jeg har aldrig rigtig fundet ud af hvad der præcis er skyld i at billederne forsvandt og hvor mange det er gået ud over. Det nærmeste man kommer er et par afsnit i ITU's evaluering over Roskilde Festival 2007:

Tankstationen skulle give festivaldeltagerne mulighed for at uploade deres billeder og videoer fra festivalen til en server i netcafeen; når de kom hjem skulle de på et websted hente deres billeder igen. Tankstationen var ikke specielt velbesøgt, og under 20 benyttede sig af servicen. Desuden blev den ramt af tekniske problemer der gjorde at enkelte brugere mistede data. Dette er særdeles uheldigt for ITU’s image. Som kompensation har brugere der har mistet data, af ITU fået tilbudt en billet til næste års festival.

Problemerne med tankstationen var nok at den ikke var intuitiv nok at bruge, og at vagterne i netcafeen ikke var sat ind i dens anvendelse. Såfremt en gentagelse skal finde sted, er det nødvendigt at der laves sikkerhedskopier af data på timebasis, og at vagterne i netcafeen er sat ind i anvendelsen af tankstationen.

Jeg har vist heller aldrig fået skrevet et ordentlig indlæg om hvad vi hørte og oplevede på årets festival, og det er næsten lidt for sent at skrive et større Roskilde indlæg, men en lille afrunding her kan der nok lige blive plads til. Selvom det var dyb mudder næsten overalt igennem hele festivalen, så var det reelt kun i dagene op til selve festivalen og så om torsdagen det rigtig regnede. De tre sidste dage var det faktisk ganske godt vejr, og det var faktisk en ret god og hyggelig festival. Jeg fik ikke meget ud af torsdagen, da det regnede som vanvittigt og jeg ikke var godt nok klædt på, men fik da hørt lidt Arcade Fire og Björk. Det betyder at jeg bl.a. ikke fik hørt The Kissaway Trail, LCD Soundstation, The Killers og Speaker Bite Me om torsdagen. Husker ikke helt klart hvorfor, men det havde formodentlig noget med vejret at gøre:-/ Fredag hørte jeg mere eller mindre af navne som Murder, Trost, Beastie Boys, Trentemøller, Queens of the Stoneage og Nephew. Lørdag lagde jeg øre til Band Ane, Camille Jones, The Flaming Lips, Red Hot Chili Peppers og Moi Caprice. Og søndagen bød på Rhonda Harris, The Broken Beats, Muse, Dúné og Kenneth Bager featuring Julee Cruise. Det betød bl.a. at jeg ikke fik set de to navne jeg (udover Björk) havde sat størst krydser ved på forhånd. Hvert år har jeg nemlig et eller to navne jeg er ekstra nysgerrige omkring om hvad kan præstere live, men jeg har efterhånden vænnet mig til at det altid går galt med lige netop disse navne, som regel pga. aflysning. Derfor var det næsten også business as useal da det blev offentliggjort at Cold War Kids havde aflyst, og det andet navn på listen i år var brasilianske CSS som jeg ikke fik set af andre årsager.

Tyske Trost kunne måske godt lige få en ekstra bemærkning. Jeg kendte ikke denne Annika Trost der står bag på forhånd, men lokket af at festival-programmet snakkede om David Lynch stemning og en mørkere udgave af Goldfrapp synes jeg det lød som noget jeg skulle se. Og det var faktisk en oplevelse ud over det sædvanlige. Forestil dig en høj spinkel dystert/gotisk udseende pige balancerende på meget høje hæle som fik hende til at se endnu mere grotesk høj og spinkel ud, vralte dødfuld rundt på scenen med en flaske rødvin i hånden. Jeg var godt nervøs for hendes ankler, for det lignede at hun ville vrikke rundt hvert øjeblik det skulle være. Det skete nu ikke, men de godt indbundne ankler vidnede om at det nok var sket før. Hun begyndte endda også på et tidspunkt at kravle lidt op i søjlerne der holdt teltet og op på højttalerne i siden. Det var mørkt, skræmmende og selvdestruktivt - både sceneshow og musik. Så med andre ord det var en fed oplevelse:-) Udover at jeg godt kunne se parallellerne til Goldfrapp og David Lynch, så var PJ Harvey i øvrigt også en af de første associationer jeg fik. Jeg har efterfølgende købt pladen "Trust Me" som også er god, men dog knap så sort og skræmmende som koncerten, faktisk en lille smule over i det mere hyggelige en gang i mellem.

Men set i bakspejlet, og efter skuffelsen over de mistede billeder har lagt sig, så var det faktisk en ret god festival. Men jeg var da egentlig også meget tilfreds med at vi ikke havde valgt at slå os rigtig ned på festivalen før om torsdagen, og at vores lejr holdt tør:-)

PS. Selvom jeg har mistet "kernen" af mine billeder, så har jeg trods alt stadig nogle minder i fotogalleriet. Heriblandt også nogle enkelte fra om lørdagen som det lykkedes mig at genskabe fra mit memorycard med et recovery tool. Desværre var det meste af kortet dog overskrevet igen, så det var kun nogle enkelte billeder der kunne genskabes.

Update 7/1 08: Jeg modtog forleden den lovede billet til Roskilde Festival 2008.

Min yndlingsfotograf på Flickr, islandske Rebekka Guðleifsdóttir, holder lørdag d. 6. oktober kl. 18.00 et foredrag i København (eller rettere Tuborgvej i Hellerup). Rebekka er vel i dag en af de mest omtalte nye kometer indenfor professionel fotografi, og udover hun tager fantastiske billeder, så er hun også en interessant historie. Rebekka er nemlig selvlært fotograf og blev "tilfældigt" opdaget da hun begyndte at poste sine amatør billeder på Flickr, hvor hun hurtigt blev en af de mest populæreste fotografer.

Man kan checke hendes billeder i hendes Flickr galleri som hun ikke er blevet for fin til fortsat at poste i. Efter en episode hvor folk stjal hendes billeder og solgte dem som store vægtryk, er det dog desværre kun folk der står på hendes kontaktliste der kan få lov at se hendes billeder i høj opløsning, men man kan evt. prøve at spørge pænt om man kan komme på kontaktlisten. Det virkede i hvert fald for mig. Man kan også kigge forbi hendes hjemmeside og blog. Det var i øvrigt fra hendes blog jeg fik tippet om arrangementet. Der kan man bl.a. også læse om og se billeder fra et Toyota fotoassignment (1,2) som mig bekendt var en af hendes første større professionelle opgaver.

Foredraget er en del af Selskabet for Dansk Fotografi's årsmøde som vist er en slags paraply organisation for fotoklubber i landet. Jeg ved ikke om man skal være medlem af en af disse fotoklubber for at måtte tilmelde sig. Det er jo nok principielt meningen vil jeg tro, men jeg har i hvert fald nu tilmeldt mig foredraget på deres site selvom jeg ikke er medlem, og det foreløbig uden problemer. Så må jeg se om de anullerer min tilmelding på et tidspunkt eller om jeg bare ikke får lov at komme ind når jeg står i døren (Men overvejer da i øvrigt også at melde mig ind i en fotoklub og se om det er noget jeg synes jeg får udbytte af). Foredraget er i øvrigt gratis.

Snøøøøffft og hulk. Claus Jensen stopper karrieren. Ærgeligt for hans gamle klub Lyngby som det mere og mere lå til at han ville fortsætte i (hvilket havde været et scoop). Men endnu mere sørgeligt for Claus Jensen selv, i en alder af bare 30 år, at måtte indse at kroppen er slidt op og ikke kan holde mere til professionel fodbold. Har været min danske yndlingsspiller i mange år.

Lige siden Olympus i starten af 2006 introducerede verdens første spejlrefleks kamera med "Live View" har jeg holdt nøje øje med udviklingen indenfor dette område, og håbet på at specielt Canon også ville introducere denne facilitet i deres kameraer. Og da Canon i starten af året introducerede "Live View" i det professionelle 1D Mark III bestemte jeg mig for at ville hoppe på spejlrefleks vognen så snart Canon introducerede en betalelig model med dette kombineret med en rimelig autofokus funktion i denne tilstand.

Først på sommeren tabte jeg imidlertid tålmodigheden. Jeg havde nu gået og drømt om et digitalt spejlrefleks i mange år (også før Olympus' modeller med "Live View" kom frem), og selvom Canon havde introduceret "Live View" i 1D Mark III, så var det stadig uden autofokus i denne tilstand. Så selvom alle regnede med at Canon ville lancere en afløser for "prosumer" (avanceret amatør / halv-prof) kameraet EOS 30D i løbet af sensommeren eller efteråret, så var det jo langt fra sikkert den fik "Live View" og endnu mindre givet at den ville få en form for autofokus i denne tilstand. Så jeg købte i stedet deres populære 400D "consumer" model i starten af sommeren. Et kamera jeg sådan set har været rigtig glad for, men nu har Amazon løftet sløret for specifikationerne på 40D, og jeg ved ikke om jeg skal le eller græde, men det lyder fuldstændigt som om det er mit drømmekamera!

Udover "Live View" med en autofokus funktion, har det nemlig stort set også alt andet jeg har drømt om i et kamera. Man skulle faktisk næsten tro at det var mig der havde specificeret kameraets features...

Canon EOS 40D beskrivelse på Amazon
Canon EOS 40D specifikationer på Amazon

Kameraet er ikke officielt annonceret fra Canon's side endnu, men mon ikke Amazon er til at stole på? Rygter siger i øvrigt at kameraet officielt annonceres i morgen mandag, og hvis Amazon er til at stole på kan det leveres fra d. 20. september. Mit (absolut meget ukvalificerede) prisgæt lyder ca. 8500 danske kroner for 40D kamerahuset alene. Måske et fund i forhold til features, men ret pepret alligevel:-/

Penge har jeg ikke sådan lige store reserver i overskud af i øjeblikket, så nu er spørgsmålet bare om der er nogen af mine læsere der vil købe et lettere brugt Canon EOS 400D til dets nypris? Hvis jeg nu spørger pænt? PLEEAAASE! :-)

"Live View" er i øvrigt en funktionalitet der gør det muligt at bruge et spejlrefleks kamera ligesom man med et "point-and-shot" digitalt kompaktkamera kan bruge LCD-skærmen til at komponere billedet. Normalt vil man stadig bruge spejlrefleks-søgeren i et spejlrefleks kamera, for Live View har nogle ulemper med de store sensorer i spejlrefleks kameraer. Bl.a. er autofokus langsomt/omstændeligt, mens autofokus modsat er meget hurtig i "normal-mode" i et spejlrefleks kamera. Og desuden er søgeren i et spejlrefleks kamera for det meste også meget bedre og mere nyttig end i et "målsøger"/kompaktkamera. Men hvis man kan lide at tage billeder fra høje, lave eller skæve vinkler hvor man ikke kan se ind i søgeren, så vil man kunne få stor gavn af muligheden for også at skifte til "Live View" i specielle situationer. Grunden til at man hidtil ikke har kunne finde Live View i spejlrefleks kameraer, er bl.a. at spejlet i som udgangspunkt sidder i vejen for censoren i kameraet indtil man tager billedet. Og måden autofokus plejer at fungerer på i et spejlrefleks kræver i øvrigt også at spejlet er nede mens der fokuseres.

Update senere: Lige for at uddybe hvad jeg bl.a. synes er spændende ved kameraet udover omtalte "live view":

• I en tid hvor megapixel krigen raser vælger Canon at give kameraet samme antal megapixel som lillebror 400D. I stedet forbedres billedkvalitet (14bit) og high-iso kvaliteten yderligere (Canon er i forvejen nok regnet for førende på dette område når det gælder spejlrefleks kameraer). Jeg har bestemt ikke brug for mere end 10 megapixels, men kan godt lide at lege med low-light fotografering og action-fotografering. BIG thumbs up for den prioritering Canon!
• Forbedret autofokus performance. Endnu en god ting til action-fotografering. Når jeg en engang får anskaffet en telezoom, så er fodbold-fotografering f.eks. en af de ting jeg godt kunne tænke mig lege lidt med.
• Avanceret "Live View" med autofokus understøtter også fjernstyring fra PC med "live view" på monitor via USB eller trådløs sender.
• Bedre søger generelt, og med mulighed for udskiftning af fokus pladen. Hvis der er en ting jeg er lidt skuffet over med min 400D, så er det at det slet ikke er så let at indstille afstand manuelt som det er på min gamle non-AF Minolta 35mm film SLR. Selvom det sikkert kommer til at koste kassen at købe en fokus-plade bedre egnet til manuel fokusering end den der sidder i som standard i 40D, så er det godt at der er mulighed for det.
• Custom functions. Man kan skræddersy kamera-indstillinger til forskellige formål og hurtigt skifte til og fra dem.
• Og så bare en masse små gode detaljer der gør at det alt i alt ser ud til at være en slags 1D Mark III light.

Update 20/8: Og nu officielt. Havde jeg dog bare haft 3 måneders mere tålmodighed til at vente på det kamera jeg havde lovet mig selv at vente på før jeg hoppede på DSLR vognen... :-/

Update 21/8: Det danske PC World har givet en dansk pris på kamerahuset som ligger på 11.199 kr. Så selvom det sikkert er den officielle listepris (hvor de så har den fra, kan ikke se noget på canon.dk?) og priserne i forretningerne og specielt på nettet sikkert vil være lavere, så er de 8.500 jeg gættede på så nok lidt for "optimistisk". Nå, måske skal man bare glemme det hele igen, og se at komme videre med sit liv:-)...

Update 22/8: Måske er mit gæt på 8500 kr for huset alene ikke så langt ude alligevel. I hvert fald har kamerahuset.dk nu annonceret EOS 40D til kr. 8995,-. Og mon ikke prisen falder lidt når det første ryk af bestillinger fra "first-movers" er overstået? Stadigvæk en pæn slat penge for et kamerahus alene dog...

Yet another update 23/8: Nikon har annonceret deres nye D300 model som matcher Canon's 40D på de fleste områder (incl. Live view med autofocus) og går lidt længere på nogle. Som udgangspunkt (ifølge internationale listepriser) vil Nikon D300 være godt 1/3 dyrere end 40D, men måske kan det alligevel blive starten til en rask lille priskrig? Man kan da krydse fingre for det :-) Umiddelbart synes jeg i hvert fald det ser ud til at de to kameramodellers målgrupper ikke er så langt fra hinanden...

Update igen igen 27/9: En ting er specifikationer, en anden er hvad jeg vil bruge dem til. Når 40D lokker mig så meget med Live View, god high-ISO kvalitet og forbedret autofokus, så er det bl.a. fordi jeg vil kunne bruge det til koncert fotografering. De fleste koncertbilleder jeg har taget i dag, er taget som "over the head shots" med min Panasonic Lumix DMC-FZ20. Altså er mulighed for Live View essentielt hvis et spejlrefleks kamera skal afløse min Panasonic i denne situation. I den svære dæmpede belysning til koncerter er ligeledes en god autofokus funktionalitet og høj high-ISO billedkvalitet selvfølgelig også vigtigt. e-Photographia.com har testet kameraet under lignende forhold på en natklub, og det bekræfter rimelig godt at det virkelig er mit ønskekamera. Jeg har også haft min nye EOS 400D med til koncert, og det tager gode billeder. Mange klasser over Panasonic'en i denne situation. Men uden Live View kommer det alligevel ikke til at erstatte Panasonic'en foreløbig som det generelle valg i denne situation. Nå, men om et par år når jeg har råd til et nyt kamerahus, så er det sikkert kommet noget som er endnu bedre end 40D:-)

Update 24/10: dpreview.com, det site jeg har størst respekt for når det gælder kameratests, har netop offentliggjort deres omfattende test af Canon EOS 40D. Den første rigtigt dybdegående og grundige test jeg har set af kameraet. Jeg drømmer fortsat...:-)

Update 10/7 08: Canon har givet mig mulighed for at prøve kameraet i et par uger, og min oplevelse kan du læse om på MyEOS.dk.

Update 24/8 08: Mens jeg stadig går og venter på at få råd til at opgradere til 40D lader det nu til at 40D's afløser er på vej.

Update 16/3 09: Jeg endte med at give mig selv efterfølgeren, Canon EOS 50D, i julegave ved udgangen af 2008. Læs i øvrigt mit let relaterede indlæg om tilbehør til denne og andre spejlrefleks kameraer.

Billedet er taget et sted i Europa i sidste uge. Kan nogen se/gætte hvor jeg har været henne?