"I'm not currently a very active or passionate or Facebook user" står der på min Facebook profil. Men under en netop overstået lille uges sygdom fik jeg alligevel rodet lidt rundt på sitet og stillet lidt af min "professionelle" nysgerrighed om hvordan ting er skruet sammen i dette populære community. Jeg tror specielt der er to ting som gør Facebook populært. Det er applikationerne som brugere selv udvikler og hvorved man på forskellig vis kan være interaktiv med sine venner på Facebook, og det er det overordnede "Newsfeed" hvormed man kan holde øje med "alt" hvad vennerne laver og fortæller på Facebook. Og selvom "alt" selvfølgelig ikke er helt bogstaveligt, så er Facebook er bestemt ikke designet til at værne om sine brugeres privatliv:-)

Nogle af de iagttagelser jeg har gjort mig i de sidste dage omkring Facebooks såkaldte "feeds" er:

Der er to slags feeds på Facebook. Der er det individuelle feed på hver Facebook profil kaldet "Mini-Feed" hvor man kan følge med i stort set alt hvad brugeren foretager sig på Facebook, og der er det ovenfor omtalte overordnede News Feed som samler hændelser fra alle sine Facebook venner i én oversigt. Men det er ikke alle hændelser fra vennernes "Mini-Feed" der tages med i det overordnede "News Feed". Der sker tilsyneladende en prioritering fra Facebooks side så der ikke er nogen brugere eller applikationer der "over-spammer" dette feed.

Jeg har også set flere indikationer på at man i dette News Feed kun ser hændelser fra andre brugeres installerede applikationer hvis man selv har den samme applikation installeret (udover den hændelse at de installerer applikationen). Jeg tror stadig dette delvist er sandt, men der ser ud til at være nogle undtagelser. At have en invitation til at installere applikationen, eller bare for nylig at have haft en invitation til at installere applikationen er nok en af undtagelserne. Men har ikke helt gennemskuet dette endnu.

Du kan skjule en konkret hændelse i din profils "Mini-Feed" hvis du synes den er ligegyldig eller ikke rager andre. Intuitivt skulle man jo så tro at den heller ikke dukker op i det overordnede News Feed som vennerne kan se, men der kan man godt tro om igen. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng dér...

Du kan konfigurere News Feed og Mini-Feed privacy på Facebook. Men det er i meget begrænset omfang. Du kan f.eks. vælge generelt at skjule hændelsen at fjerne information i din profil, men du kan ikke skjule hvis du retter eller opretter information i din profil!... Mon ikke Facebook er meget bevist om at en del af deres popularitet hænger sammen med muligheden for at tilfredsstille folks voyeur tendenser?

Jeg har også eksperimenteret lidt med applikationer der integrerer til eksterne sites, Helt konkret her til min hjemmeside (via RSS-feed), til mit Flickr fotogalleri og til min Last.fm profil:

Tre forskellige applikationer til visning af billeder fra mit Flickr fotogalleri har jeg indtil videre haft kig på, og foreløbig er jeg havnet på My Flickr som har flere konfigurationsmuligheder og virker mere gennemarbejdet end det jeg har prøvet før. Der er flere grunde til at jeg ønsker Flickr billeder integreret på Facebook. Den ene er selvfølgelig at jeg så ikke behøver at uploade billederne to steder hvis jeg også vil have mine billeder på Facebook, og en anden er at Facebook tager sig rettighed til at gøre stort set hvad de vil med ting man uploader til deres site. Nu sker der faktisk også en form for implicit caching af mine billeder på en Facebook server når de vises af My Flickr på min profil. Dette er tilsyneladende ikke noget applikationsudvikleren har mulighed for at kontrollere, og jeg tror måske ikke at det juridisk set tæller med som et upload til Facebook(?) Men under alle omstændigheder har jeg i hvert fald sat My Flickr op til kun at vise små previews af mine billeder for en sikkerheds skyld. Man kan så selvfølgelig klikke sig videre ind på Flickr for at se billederne i større versioner. My Flickr skriver til mit Mini-Feed når jeg opdaterer samlingen af billeder der vises på min profil, men desværre er det (vistnok?) kun andre brugere af My Flickr applikationen der kan se denne opdatering i deres overordnede News Feed. Umiddelbart lidt en ulempe i forhold til Facebooks "indbyggede" galleri applikation.

Jeg overvejer også at prøve Flickr Loves You, der til forskel for My Flickr påstår det er muligt at "tagge" sine billeder med hvilke (Facebook-)personer der ses på et billede. En "privatlivs krænkende feature" der også er indbygget i Facebooks egen galleri applikation, og som vist er ganske populær. Men da Flickr Loves You jo sandsynligvis ikke kan skrive dette til vennernes News Feeds når man tagger et billede (medmindre vennerne også har Flickr Loves You installeret), så falder denne feature hurtigt lidt i værdi.

Jeg har også haft gang i tre forskellige feed readere (og nu snakker jeg "rigtige" eksterne news feeds i f.eks. RSS format) til at hente de seneste overskrifter ind her fra min hjemmeside/weblog til min Facebook profil. Af de tre synes jeg Blog RSS Feed Reader er den kønneste at have i sin Facebook profil (trods det klodsede navn), mens at Flog Blog ser ud til at have nogle helt specielle features der nærmest ligner et lille "sub-community" for brugerne af applikationen (har ikke kigget nærmere på dette). Men den tredie, Simply RSS, vinder indtil videre af to årsager. Det er pt. den eneste af de tre som kan vise de danske bogstaver korrekt i mit ISO-8859-1 encodede RSS feed, og det er den eneste af de tre som kan vise overskrifter fra flere feeds på én gang. Pt. viser jeg de seneste indlæg fra min blog plus de seneste kommentarer fra samme sted. Jeg har også prøvet at bruge applikationen til at vise de seneste uploads i mit Flickr-galleri, men dette har jeg, i hvert fald indtil videre, slået fra igen (Der sker i øvrigt også en implicit caching af billeder på en Facebook server her). En ulempe ved Simply RSS i forhold til de to andre, er dog at den pt. ikke poster en hændelse til ens Mini-Feed når et nyt indlæg postes i en af de abonnerede blogs. Det står dog på udviklerens to-do liste,... Men igen, det vil jo alligevel formodentlig kun kunne ses i et overordnet News Feed hos folk som har samme applikation installeret.

Netradio sitet Last.fm har så vidt jeg kan se selv udviklet to forskellige "officielle" applikationer til integration af sin Last.fm konto på sin Facebook profil. Disse er kaldet Last.fm Music og What I'm Listening To. Hvorfor der er to forskellige er mig en gåde. Den sidste applikation har faneblade, og den første kunne meget naturligt bare være et faneblad eller to på den sidste. Evt. med noget konfiguration med hvilket faneblad der default skal være forrest og hvilke der skal skjules helt. Foreløbig har jeg begge applikationer i min profil, men når jeg bliver træt af at folk kan se hvad jeg spiller lige nu eller for en time siden, så ryger den sidste måske ud.

Og så selvfølgelig ikke et indlæg om Facebook for tiden, uden også lige at komme ind på "Beacon"...

Hvis man har fulgt lidt med i IT-medier på det seneste, så har man nok også hørt om Facebooks udskældte reklameprogram kaldet Beacon. Facebook har taget noget af kritikken til sig, og gjort det muligt at fravælge at eksterne sites kan skrive hændelser i din profil. Men det betyder ikke at eksterne sites ikke stadig sender hændelser til Facebook... Ja tilsyneladende ikke bare uanset om du har fravalgt ovenstående, men også uanset om du er Facebook bruger eller ej!... Om Facebook faktisk registrerer disse data hvis ikke man er Facebook bruger eller har fravalgt at eksterne sites kan skrive hændelser i sin Facebook profil, ved jeg ikke. Men jeg tror faktisk der er en "naturlig" teknisk forklaring på at data altid sendes alligevel. Men hvis man helt vil forhindre at data sendes til Facebook skulle det efter sigende bare være at blokerer al trafik browseren prøver at sende til adresser på formen "http*://*facebook.com/beacon/*". Hvis man er Firefox bruger så findes der talrige extensions der gør det let at sætte den slags filtre op, f.eks. den populære Adblock Plus.

Update: Se også relaterede indlæg:

Comments

Write a comment... 

 

Nu er jeg ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener med "farligt". Har på fornemmelsen af at du enten misforstår eller overdramatiserer mit indlæg. Men for at svare direkte på dit spørgsmål: Nej, jeg ser ikke noget farligt i open source udvikling. Faktisk nærmere tværtimod.

Write a comment... 

Only Name and Comment are required fields when commenting here. If you specify your email address, everyone will be able to find it at your comment. However your email will only be directly visible when hovering over your name, and in the code behind it will not look like an email address. So the risk of bots harvesting email addresses here, should be minimal. But again, you are free to leave the email blank when commenting.

If you tick Remember me, your name, email and homepage address will be remembered and prefilled at your next visit (Uses a cookie when ticked).

Full URLs (starting with "http://" or "https://") in comment text will be converted into active links when comment has been verified by a human as not being spam. Comments that looks too much like spam, will immidiately/proactively be rejected by the system and never reach a human eye.