Thomas Angermann har skrevet et genialt lille indlæg hvor han kæder en klassisk undersøgelse om Internettets "bredde" sammen med Keld Bach sagen. Undersøgelsens påstand er at du gennemsnitligt kan komme fra hvilken som helst webside til en anden hvilken som helst webside på Internettet med bare 19 klik. Thomas tager udgangspunkt fra Johan Schlüter Advokatfirma og ser på hvortil man komme indenfor 19 klik, og det med et ganske interessant resultat selvom jeg tror han endda tager en god omvej...

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Gråzone: 19 klik imellem hvid og sort, Keld Bach's weblog, Keld Bach sagen for begyndre (tidligere relateret indlæg), The Grey Album (tidligere relateret indlæg)

 

Specielt hvis man ikke er vant til at færdes i en verden af weblogs kan det godt være lidt svært at danne sig et overblik over hvad Keld Bach sagen går ud på. Med dette indlæg vil jeg prøve at skabe en lille smule overblik for "nytilkommere"...

Først og fremmest startede hele (for)historien med at DJ Danger Mouse lavede "The Grey Album" hvor han mixede Beatles såkaldte "White Album" sammen med vokaler fra rapperen Jay-Z's "Black Album". Det gav en masse balade fra specielt EMI som sidder med rettighederne til Beatles-kataloget. Det er en længere og interessant historie, som kan læses mange steder på nettet. Bl.a. i denne artikel fra Politiken.

Før jeg fortsætter med links til en masse såkaldte weblogs, så lad mig lige fortælle lidt om den typiske opbygning og funktion af disse weblogs. En personlig weblog er typisk et talerør hvor ejeren kan skrive indlæg om og kommenterer de emner der lige interesserer vedkommende her og nu. "Bloggere" (folk med weblogs) er et lidt underligt folk, for alle indlæg i deres weblog står i omvendt kronologisk rækkefølge. Alle indlæg i en weblog har desuden som regel en permanent adresse/URL (ofte kaldet et "permalink"). Bloggere bruger flittigt disse permalinks til at linke direkte til hinandens indlæg. Når du kommer ind på en "fremmed blog" via et permalink er det altså ikke alle indlæg du typisk ser, og det kan ofte være en god idé at gå til webloggens forside også og se om der er kommet nyere relavante indlæg om det aktuelle emne.

Keld Bach kommer ind i billedet lørdag d. 14. februar, hvor han i sin weblog har et indlæg om "The Grey Album". Bemærk hvor uskyldigt dette indlæg er. Ingen links til ulovlige distribuerede musikfiler, ingen opfordringer til at downloade noget ulovligt. Keld Bach tager end ikke direkte stilling til EMI's anklage. Keld fortæller blot historien og linker til sites der er en naturlig del af historien.

To uger senere fortæller Keld i sin weblog at han på truende vis er blevet kontaktet af AntiPiratGruppen angående sit indlæg om the Grey Album. Ligesom mange andre danske bloggere, er Keld Bachs weblog tilmeldt blogbot.dk der hele tiden bringer overskrifterne på de seneste indlæg på de tilmeldte weblogs. Så nyheden breder sig hurtigt.

Du bør læse historien i flere detaljer på Keld Bachs weblog. Keld har delt sine indlæg op i kategorier, og alle relevante indlæg i denne sammenhæng er fordelt i kategorierne "Grey Album Posts", "Grey Album Survey" og "Grey Album Files". Husk at for at få materialet i kronologisk rækkefølge, så skal du bladre til sidste side i hver kategori og starte fra bunden!

Erlando er hurtig ude med sit støtte-indlæg, Dalager forsøger d. 4. marts at skabe overblik over hidtige støtteindlæg og omtaler af sagen og Erlando finder endnu flere.

Update 8/3 2004: Computerworld har i dag en artikel om sagen i hvilken forbindelse AntiPiratGruppen tilsyneladende også er blevet interviewet om sagen.

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Keld Bach's weblog, The Grey Album (tidligere relateret indlæg).

 

The Grey Album coverMin fulde support til Keld Bach i denne sag. I virkeligheden var det jo kun dovenskab der gjorde at jeg ikke også skrev et indlæg i min weblog om DJ Danger Mouse's "Grey Album" og om "Grå tirsdag" på nettet. Og så var jeg sikkert også blevet kontaktet af AntiPiratGruppen ligesom bl.a. Keld og Henrik Dahm nu er blevet det. Men hvor er den journalistiske frihed så henne hvis ikke man må skrive om det? Er f.eks. Politiken også blevet kontaktet for deres fuldsides forside-historie på Kultur-sektionen d. 24. februar? Selv har jeg end ikke hørt et eneste nummer fra albummet, men hele historien om musikken, konflikten og demonstrationerne er ret interessant. Pladen har i øvrigt også fået absolut fremragende anmeldelser.

PS. Erlando har et godt lille indlæg for overblik i sagen.

Update 5/3 2004: Politiken Online har i dag en artikel om "Keld Bach sagen" (med visse faktuelle fejl). Den afsluttende bemærkning om at AntiPiratGruppen, ifølge Information, samarbejder internationalt om at stoppe links der kan føre til The Grey Album er egentlig lidt sjov. I dette tilfælde synes AntiPiratGruppens tiltag i hvert fald at få den modsatte effekt. Der er også gode indlæg om emnet på pollas.dk, FunzaFunza, og oschlag.dk. Og at det strømmer ind med flere støtter til Keld ses tydeligt hvis man holder øje de nye indlæg der kommer på blogbot.dk.

Update: De relaterede indlæg på Rockland i kronologisk orden:

Links:
Keld Bach's weblog, greytuesday.org, The Downhill Battle, Hvorfor er det kontroversielt at linke til Creative Commons? - hovsa

 

DR kan man resten af denne uge ligge øre til hele Swan Lee's nye album. Selv har jeg allerede invisteret i mit eget eksemplar, og den umiddelbare bedømmelse efter to hurtige gennemlytninger af albummet er:

Swan Lee's charmerende debut var måske ikke revolutinerende musikalsk, men havde dog alligevel sine skæve særheder. Det nye album har stadig charme og bestemt hygge, men i mine ører virker Swan Lee's nu mere forenklede stil, der ofte læner sig tæt op af country, nu også som noget der går meget tæt på grænsen til det lidt kedelige. Vil albummet holde sig på den rigtige side af grænsen ved de næste gennemlytninger?

Der er selvfølgelige alle mulige gode sympatiske grunde til at købe pladen hvis man bare synes den er lidt god. Der var ikke nogen af de store forstokkede og konservative pladeselskaber der gad sign'e dem uden at lave om på dem efter en eller anden afprøvet "hitskabelon". Så bandet startede deres eget pladeselskab og har selv financieret begge deres udgivelser. Med pæn succes endda, ævbæv ;-) Desuden er albummet ikke kopisikret, så der skulle ikke kunne være problemer med at afspille CD'en nogen steder, lave musikfiler til den transportable afspiller, etc. Sådan skal det være. Respekt for køberne!

Links:
Swan Lee's hjemmeside, Gogo Records, Hør ugens album på DR, Andre omtaler af Swan Lee på Rockland

 

Gå ind på Google. Vælg at søge i sider på dansk eller vælg at søge i sider fra Danmark. Skriv "blær" i søgefeltet, og klik så på "Jeg føler mig heldig".

Hvis det ikke er lidt blæret, så er det nok fordi Google har ændret deres rangering af siderne i deres database siden jeg skrev dette... ;-)

Link:
Google søgeresultat på "blær" (blær?)

 

Jeg synes lige jeg har gjort en "fantastisk" opdagelse som umiddelbart har givet mig et spark af den appetit til at købe musik igen, som jeg ellers ikke har haft længe. Tilsyneladende forhandles CD'ere som er med kopisikring i Danmark nemlig ofte uden kopisikring i udlandet! Jeg ved ikke om det er almindelig kendt, men det er i hvert fald nyt for mig. Jeg har således i går fået følgende to CD'ere hjem fra Amazon UK uden kopisikring. I Danmark er de begge med kopisikring i forretningerne:

Det er selvfølgelig et statistisk lille materiale at drage alt for store konklussioner på, men generelt husker jeg ikke at der har været kopisikringer på nogle af de CD'ere jeg har købt i udlandet gennem tiderne. Oftest er CD'erne dog netop købt i udlandet fordi de har været svære at skaffe dem herhjemme, så det er svært at sige om de ville have været med eller uden kopisikring hvis jeg havde fundet dem i Danmark. Men hvis de danske pladeselskaber bruger penge på at fabrikkere specielle udgaver med kopisikring til det danske marked, så er det nok noget de først og fremmest gør med de populæreste titler.

Jeg er meget interesseret i at høre erfaringer fra andre, også for at finde ud af om det gælder alle udenlandske internetshops, eller man f.eks. skal gå efter specielle lande?

Jeg vil i øvrigt meget gerne støtte de gode danske pladeforretninger når jeg kan, men kan jeg få et bedre produkt i udlandet så tager jeg altså dét i stedet. Også selvom jeg skal vente et par dage ekstra på at få mine CD'ere leveret. Synd at pladeforretningerne således kommer i klemme mellem forbrugerne og pladeselskabernes idioti, men hvis de forsat vil have mig som kunde så må forretningerne i hvert fald parallelimportere de CD'ere der fås uden kopisikring i udlandet.

Update 15/2 2004: Efter at have postet indlægget her, postede jeg også en lille forespørgsel på erfaringer om emnet i nyhedsgruppen dk.kultur.musik. Jeg har pt. kun fået ét svar derpå, men Henning Nielsens svar fik mig til at undersøge om Amazon UK mon skrev på deres site om en CD er kopisikret. Et opslag på Dido's nyeste CD "Life for Rent" gav mig svaret. Amazon UK sælger både en som er angivet at være kopisikret til almindelig pris, og en importeret der ikke er angivet som være kopisikret. Om det så er stensikkert at CD'ere der ikke er angivet som værende kopisikret, virkelig heller ikke er kopisikret, skal man nok nærmere spørge Amazon om end mig ;-) (Bemærk iøvrigt at den importerede Dido CD nu er udsolgt hvis du lige stod og savnede sådan en uden kopisikring).

Update 26/7 2004: Hvis man skal tro det der står i bunden med rødt i et indlægBoing Boing om Beastie Boys seneste udgivelse, så er det nu generel politik hos EMI at de udgiver med kopisikring overalt i verdenen, lige undtagen USA og England hvor de slipper for den slags gris!

Links:
Amazon UK, Shoppe musik (Tidligere relateret indlæg, 2/2 2004), Hellere kopi end original (Tidligere indlæg, 5/12 2003), Nye kopisikrede CD'ere (Tidligere indlæg, 11/2 2003), Digital logik (Tidligere indlæg, 18/12 2002)

 

EU vil måske forbyde fildelingssystemerne som er så berygtet for at sprede ulovlig software og musik. Hallo, hvordan kan man overhovedet overveje det i et et åbent demokratisk samfund? Hvorfor så ikke bare tage skridtet fuldt ud og forbyde internettet fuldstændigt? Det vil være helt til grin hvis ikke det bliver ved bare at være et forslag. Selvfølgelig skal det fortsat være ulovligt at dele f.eks. copyrightet software og musik, men man forbyder da heller ikke biler bare fordi man kan køre for stærkt i dem!?

Hvad mener de i øvrigt med deling af "digitalt materiale ved brug af p2p-netværk"? Alt på internettet er jo digitalt?!? Hvis politikerne ikke har forstand på det de snakker om, hvorfor støtter de sig så ikke til deres eksperter?

Iøvrigt rører jeg ikke selv disse p2p fildelingssystemer, som er så berygtede for at sprede virus og spyware. Bare lige for at understrege at dette indlæg udelukkende er bragt af ideologiske årsager, og ikke fordi jeg selv er bruger af systemerne.

Link:
Muligt EU forbud mod fildeling (ComON 11. feb. 2004)

 

Jeg har været inde på det før, men Jubii gør det åbenbart stadig. Ikke bare er det spam, det er i høj grad også vildledende markedsføring fordi de fleste faktisk uberettiget tror de har fået en virus. Det burde ikke juridisk kunne forsvares, men hvis det kan, så er det da i hvert fald umoralsk? Tilbage i maj 2002 var det måske noget nyt at virusser indsatte falsk afsender, men i dag er det da sjældent at se en virus der indsætter en ægte afsender?

PS. Fra og med dette indlæg har jeg iøvrigt hermed opgivet princippet om ikke at indlejre links i selve mine indlægs brødtekst. Nogle gange er det bare for upraktisk et princip at have. Måske jeg vil redigere mine tidligere indlæg om også, men jeg vil nok stadig også summere de væsentligste links op til sidst:

Links:
Jubii på kant med spam-lov (Computerworld d. 9. feb. 2004), Falske virusadvarsler og uheldig Jubii markedsføring (tidl. indlæg fra 4. maj 2002), Browsere, standarder og nyt Jubii design (tidl. urelateret indlæg om Jubii ;-) )

 

Jeg har fået to seje robotter til min stue. Robotterne er fundet på "home art"-sitet redlabor og er to plakater udskrevet på kunstnerens egen farveprinter (går jeg ud fra). Det føles ret tjekket og undergrundsagtigt at have dem på den måde, direkte fra kunstnerens hjemme-fabrikation med en håndskrevet personlig hilsen som bilag:-) Hvis andre skulle fristes, så er prisen 25 dollars stykket plus 5 dollars ekstra for "oversøisk transport".

redlabor.com er også et site der på bedste vis demonstrerer hvor let det er at udstille sine værker på nettet til et (potentielt) globalt publikum, og tilmed tjene lidt lommepenge på det. Betalingen foregik via betalingssitet PayPal. På Paypal kan man oprette en konto, som man både kan modtage betalinger til og sende fra. Man behøver dog ikke altid at have en Paypal konto for at købe hos sites tilsluttet Paypal, man kan også bare betale direkte med kreditkort hvis sælgeren har en "Business" eller "Premier" konto på PayPal.

Hvis man vil sælge noget via Paypal, så tager Paypal rimelig nok et lille gebyr pr. betaling (dog ikke på en "personal" konto, men så kan folk kun betale med overførsel fra en anden Paypal-konto, og ikke direkte med kreditkort). Det ser utroligt let og billigt ud at gå i gang. Så har du noget at sælge? PayPal kan også bruges til "mikrobetalinger", noget de danske sites CoinClick, Valus og eWIRE ikke har haft megen succes med at køre i Danmark. Men hvorfor også vælge en tjeneste specifikt rettet mod danske brugere, når nu internettet er globalt?

PS. Skulle du få lyst til at overføre penge til min paypal-konto, så angiver du bare min email-adresse som modtager i en overførsel :-)

Links:
redlabor, redlabor robot - Hail, redlabor robot - Computed, PayPal, PayPal gebyrer, CoinClick, eWIRE, Valus