Jeg trænger lige til at hælde lidt vand ud af ørene, og dele mine ærgelser med de to-tre læsere der måtte komme forbi uden straks at klikke sig videre. Og i øvrigt kommer jeg også med for få personlige indlæg i denne blog generelt, så...
Jeg har i et stykke tid kigget efter at købe lejlighed for langt om længe at få mit eget. Og endelig fandt jeg den helt rigtige, troede jeg. Ok, den var ikke i helt så god stand som jeg helst havde set den, men den havde ellers alle de ting jeg var gået efter. Lys 2-værelses, meget tæt på gode transportmuligheder (metro'en bl.a.) og stor "handelsgade" med masser af liv samt et indkøbscenter. Rimelig hyggeligt beliggende allerøverst oppe i en nyistandsat ejendom på 4. sal. Fri udsigt over byens tage, og ikke rigtig nogen overfor der kan kigge ind til en. En stor stue hvor jeg kan få plads til det hele (incl. rigtigt HIFI'sk placeret gulvhøjtallere, computerbord, spisebord og hjørne med både sofa, bord og lænestol), toilet hvor man ikke står og bruser samme sted man børster sine tænder eller går på toilettet og endda med vindue i til at lukke fugten ud. Og så ikke mindst den syd-sydvest vendte altan, der har sol på fra midt på formiddagen og stort set resten af dagen ud. Og så var lejligheden faktisk ikke dyrere end jeg havde råd til også at bruge nogle penge på at sætte den lidt i stand. Man finder ikke mange 2-værelses lejligheder i København med alle disse karistika, så der var egentlig slet ingen grund til at tøve...
Så var det bare lige at jeg opdagede at værtshuset i stuen havde åbent til klokken 3 om natten på hverdage og endnu senere i weekenden. Så tøvede jeg lidt og prøvede at presse prisen så den var lidt lettere at sluge. Mon det ville forstyrre min søvn? Tøvede lidt igen. Og netop som jeg indså at jeg måtte have den lejlighed var den selvfølgelig solgt til anden side :-(
Efter at have set mange lejligheder siden er jeg kommet frem til at jeg nok ikke finder noget lignende igen, som jeg er i stand til at betale. Og det har jeg nu gået og ærgret mig over i flere uger nu. Æv, det var et røverkøb - trods natværtshuset.
Man bør ikke græde over spildt mælk, men det kan sgu være svært nogle gange...