Med 8 års forsinkelse har jeg endelig postet et ordentligt Flickr album med billeder fra Venezuela 2010. Ikke mindst med en god samling fra området omkring Lake Canaima i Canaima Nationalpark. Canaima huskes som et af de mest spændende og smukke steder jeg har besøgt, og så frem til endelig at få postet en ordentlig samling af billeder derfra.
Ovenstående billede har jeg dog postet et par gange før, men syntes altid der var noget galt med farverne i de tidligere udgaver [1, 2]. Selvom farverne nu måske næsten er blevet lidt for "ferske"(?), synes jeg det er suverænt bedste udgave.
Catching up - Nytårsfortsæt uge 21-30
På trods af at jeg med ca. 11 billeder om ugen i denne tredje etape af mit "catching up projekt", næsten holdt kadencen fra forrige etape, så tog det mig 12 uger at komme igennem alle mine Venezuela billeder. Så selvom jeg startede med at poste Venezuela billeder allerede i uge 18, kom de klart til at dominere denne tredje 10 ugers etape.
De sidste par uger har jeg postet lidt fra "miscellaneous posen", imens jeg tager tilløb til at begynde på en af de "større ting" der venter. Det kunne blive indscannede analoge safari dias fra 1987, men har ikke helt besluttet mig endnu...