I al stilhed er Mozilla Firefox 1.0 Release Candidate netop lagt til download. Der vil ikke blive gjort særlig meget reklame for den, da almindelige brugere først forventes at opgradere når den endelige version 1.0 bliver frigivet d. 9. november (efter planen). Men hvis man vil hjælpe Mozilla Organization og udviklerne bag Firefox, så download og gennemtest programmet så evt. alvorlige fejl kan nå at blive fjernet inden den endelige version 1.0 sendes på gaden. Vær dog opmærksom på at det nok ikke er alle extensions der endnu er blevet opdateret til at virke med den nye Firefox-version. Så tjek det først hvis der er en extension som du er meget afhængig af. Du kan i øvrigt finde lidt mere information om hvad man specielt gerne vil have testet i RC1 og hvad der er nyt i forhold til Preview Release i en af udviklernes weblog.
Apropos extensions. Jeg skrev forleden at jeg savnede muligheden for at redigere i URL'en direkte i Firefox's "Add Bookmark" dialog, og at jeg havde luftet idéen for udvikleren af OpenBook extension. Nu har han frigivet en ny version af sin extension og har implementeret mit ønske! Det er jo nogle herligt imødekommende communities der ofte er omkring åbne software-projekter som dette:-)
For at fejre frigivelsen af Firefox 1.0 bliver der holdt et stort antal release-parties rundt omkring i verdenen. I Danmark er der f.eks. et på Ølbaren i København fredag d. 19. november fra kl. 16.00. Er det for nørdet at gå til et Firefox release-party i København? Ved ikke, men man kunne jo evt. også bare kigge "tilfældigt" forbi og smage nogle spændende øl (og bartenderen der bliver jo slet ikke sur selvom man er hammerstiv og giver hende en finger - Whaat!? It wasn't me!) ;-)
Update 4/11: Release Candidate 2 er nu frigivet
Update 9/11: Version 1.0 er nu frigivet
Tidligere relaterede indlæg:
- Firefox - På nettet med ild i røven (Bl.a. om diverse extensions) (23/10)
- Brugere betaler for lancering af Firefox (19/10)