Jeg har gjort noget vildt i dag. For første gang i over et år, har jeg fået opdateret listen over plader i min samling. Er ikke sikker på at det er til glæde for mange andre end mig selv, men opdateret er den i hvert fald :-)

Link:
Min pladesamling

 

Det er så i dag at Björks boxset "Family Tree" udkommer. Lidt ærgeligt at jeg først får tid til at købe det i morgen, men det må jeg jo så prøve at leve med.

Link:
björk.com/unity

 

Goggle har startet en interessant ny service: Google News. Det er en robot-baseret service som skanner alverdens nyhedssites og automatisk samler historier om samme emne, og fremhæver de emner der skrives mest om. Det fungerer glimrende, men lyder som noget der i Danmark kunne skaffe dem en retssag på halsen (jvf. sidste tids retsager om "dybe links" til nyhedssites). Google News er et interessant værktøj, der kan være en hjælp til at skaffe mange forskellige synsvinkler på nyhed. Tag f.eks. den aktuelle sag med terror og Tjetjenien. Ikke bare kan man se de mange store internationale nyhedsmediers dækning af sagen, det tog mig heller ikke mange sekunder at finde en flere russiske (engelsksprogede) mediers synsvinkel.

Link:
Google News

 

Det går ikke så dårligt endda for Lyngby Boldklub her ca. et år efter konkursen. Trods alle Lyngby's spillere nu er amatører, vandt Ynglinge holdet i dag Danmarksmesterskabet. De sluttede 2 point foran Brøndby og AaB. Næste weekend afgøres bedste række hos Juniorerne, og her er Lyngby sikker på sølv eller bronze. Både Ynglinge og Juniorer er faktisk oprykkere til bedste række i denne sæson!

Senior 1. holdet, der som bekendt blev degraderet fra Superligaen til Danmarksserien, ligger i (lidt for) hård konkurrence med Helsingør om første pladsen, som er den eneste placering der sikrer oprykning til divisionerne (Stillingen vil dog blive frasorteret superliga-klubbernes 2. hold først, da de ikke kan rykke op). Turneringen er cirka halvvejs, og en sejr i morgen mod netop Helsingør vil bringe Lyngby i front foran bl.a. Helsingør, Brøndby II, KB (FCK II), AB II og Farum II. Trods medaljer til både Ynglinge og Juniorer vil det nok kun være en rigtig succes-sæson hvis Seniorerne også vinder deres pulje i Danmarksserien, og rykker op i 2. division.

Links:
Lyngby Boldklub, Danmarksserien - Pulje 1, Ynglingeligaen, Juniorligaen

 

Jeg har solgt mit "barn" Bandlist.dk da jeg ikke mere orkede at holde det opdateret. Salget gav ikke millioner i kassen, men gik til den pris jeg havde sat som minimum på webauktionen og som jeg allerede før auktionen havde fået tre uafhængige tilbud lydende på. Havde håbet at en auktion kunne lokke folk endnu højere op, men den gik ikke :-/ Men anyway, held og lykke til Svend Lundbæk som er den nye indehaver og webmaster. Her få dage efter overtagelsen er han allerede igennem hele bunken der lå af ubehandlede tilmeldinger som jeg simpelthen ikke mere orkede at kaste mig ud i. Jeg bøjer mig dybt i støvet af respekt...

Link:
Bandlist.dk - et site som engang var mit...

 

Den mest geniale avisstribe længe, er tilbage efter et års pause. Efter sigende er Jacob Martin Strid returneret med sin daglige Strid i Politiken, fordi han er kommet på røven. Jamen så hurra for det da! ;-) Om han er lagt ud med satiriske kommentarer til tidens begivenheder i Danmark og resten af Verden? Neej, den første uge har han helt koncentreret sig om at pirre og tirre sine trofaste læsere og fans. Og det er sgu egentlig meget sjovt!

PS. Vi har dog fået afsløret at Strid holder Anders Fogh Rasmussen fanget i sin skrivebordsskuffe. Og det er der da spændende perspektiver i! :-)

 

Jeg er medlem af Klub Gaffa. En fin lille klub som flere gange har kunne skaffe mig ind til små spændende speciel-arrangementer. Samtidig er jeg meget stor Tori Amos fan, og har længe gået at tænkt at hun da snart må vise sig på dansk jord. Megastor var skuffelsen derfor da jeg her til aften fik en email fra Klub Gaffa om at der nu var udsolgt til den Tori Amos "Showcase" de havde udleveret billetter til. Problemet var bare at jeg aldrig havde fået indbydelsen! Jeg nåede lige at brokke mig til Klub Gaffa før jeg små 20 minutter efter første email modtog en email til med indbydelsen... Og så var det jeg kom i tanke om at webmail på mit domæne ikke havde virket det meste af dagen når jeg forsøgte at læse min private mail fra arbejdet, så min udbyder Azero har nok haft tekniske problemer. En nærmere undersøgelse af de to Klub Gaffa emails viste at indbydelsen var afsendt ca. 7 timer før jeg modtog den, og meddelelsen om at arrangementet var udsolgt var afsendt ca. 45 minutter senere. Hmmm...

Jeg skal ikke klage over min udbyder Azero.dk. Jeg har været kunde hos dem længe og husker ikke lignende email problemer har været der før. Men når det nu endelig sker, behøver det så være dårlig timming ? Æv æv æv æv æv og atter æv æv æv æv æv :-(

Links:
GAFFA, www.toriamos.com