I øvrigt synes jeg det er befriende at se den drejning sagen om de formodede mordplaner på Jyllands Postens tegner Kurt Westergaard har taget. Lige umiddelbart efter udvisningen var de sædvanlige stemmer fremme som bræger hver eneste gang der har været en enkelt iøjnefaldende volds- eller terror-handling, og som vil have strammere lovgivning og mere overvågning (som typisk betyder indskrænkning af den almindelige borgers frihed og en dyrere hverdag, mens professionelle og kriminelle alligevel let kan smyge sig uden om). Men hurtigt derefter dukker der så på overraskende vis flere stemmer op, både i og udenfor regeringen, der ikke synes det kunne være rigtigt at de anklagede udlændinge uden videre kan udvises af landet uden nogen form for retsinstans at kunne forsvare sig i. Og det på trods af at netop disse politikere selv havde været med til at vedtage "terrorpakken" i 2002. En lovpakke der blev vedtaget som reaktion på 11. sept. terror-angrebet i USA, og som er en skamplet på det demokrati som vi jo netop så gerne vil bryste os med i disse tider. Mere af den slags "mod-løberi" og indrømmelse af fejltagelser, og den politiker-lede jeg har bygget op de sidste mange år begynder måske at forsvinde igen...
Update: Pis, jeg når kun lige at poste dette indlæg før et check af dagens nyheder på nettet fortæller at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er blevet sat på plads af regerings-kollega Bendt Bendtsen. Nå, tilbage til politiker-leden, og wake me up when september ends... :-(