Jeg var til koncert med Under Byen i Vega i lørdags. Jeg besluttede for en gangs skyld at prøve om jeg kunne slippe ind med mit "store" digitalkamera, et Panasonic Lumix DMC-FZ20 som har et look som et spejlreflekskamera, selvom det absolut ikke er det. Som frygtet blev jeg også i første omgang afvist fordi vagterne syntes mit kamera lignede professionelt udstyr. Men jeg fik dog til sidst lov at få det med ind, efter at have plaget lidt og understreget at det bestemt var et almindeligt 5 megapixel "kompaktkamera". So far so good... Men alt foto-besvær var ikke ovre endnu. Under Byen viste sig nemlig at have valgt en meget dæmpet lyssætning til deres show, så det blev lidt af en udfordring at få brugbare billeder i hus. Som næsten altid når jeg fotograferer til koncerter, så sætter jeg kameraet til manuel eksponering. Efter at have vurderet lysforholdene blev kameraet indstillet på f/2.8 og 1/15sek. (og 200iso som er den største lysfølsomhed kameraet kan trække uden at støjen bliver ulidelig), og så ville det stadig kun være i de øjeblikke hvor lyset var kraftigst at jeg kunne fotografere. På trods af at kameraet har en "imagestabilizer" funktion, stod det altså hurtigt klart at det næppe ville blive særligt skarpe billeder jeg kom hjem med. Det ville i hvert fald kræve en uhyggelig rolig hånd fra min side, og at alle aktørerne på scenen så i øvrigt stod helt stille mens jeg tog mine billeder:-) Alligevel synes jeg egentlig at det blev et ganske fint stemningsmættet sæt billeder jeg fik med hjem. Jeg stod nok en 6-10m fra scenekanten under det meste af koncerten, så jeg kunne ikke lade være med at bruge en del tele ind imellem, hvilket selvfølgelig ikke ligefrem gør det lettere at undgå rystelser. Men selv et par billeder der er taget med en brændvidde svarende til ca. 200mm på et 35mm kamera, er faktisk blevet pænt gode. Som f.eks. det røde nærbillede her af sangerinden Henriette Sennenvaldt.
Hvad er i øvrigt det perfekte kamera til koncert-fotografering? Nogle af de ting jeg umiddelbart vægter højt er:
- Lysstærk telezoom, gerne op til ca. 300mm (35mm equiv.)...
- ...og helst med fast lysstyrke i hele zoom-området (Men min Panasonic er et meget sjældent tilfælde af et kompaktkamera der har det)
- Imagestabilizer
- Lysstærk sensor (Kan presses til høj iso følsomhed uden for meget støj)
- Manuelle indstillingsmuligheder for eksponering
- God autofokus funktion i mørke
- Fokuslås
- Svingbar LCD-skærm til de mange "over the head shots"
- Et design der er forholdsvis kompakt og ikke ser alt for professionelt ud:-) (og ideelt set skulle kunne ligge i en bag- eller skjorte-lomme)
Min Panasonic opfylder 1,2,3,5,6 og 7, men jeg er faktisk hele tiden på udkig efter om der kommer nye kameraer på markedet bedre egnet til formålet. Specielt har jeg haft kig på Fujifilm efter de har lanceret en sensor til kompaktkameraer der kan presses væsentlig højere i følsomhed end gennemsnittet. Desværre har jeg bare endnu ikke set den kombineret med en lysstærk tele med imagestabilizer.
Canon kommer i løbet af maj måned med et Canon Powershot S3 IS som måske (hvis man læser deres pressemedelelse med lidt positive øjne) kan presses et trin højere i iso følsomhed end min Panasonic uden at forværre støjniveauet. Hvis det er rigtigt gør det ikke så meget at jeg mister et halvt trin i lysstyrke i teleområdet. Men hvis der tilfældigvis skulle være besøgende her der har erfaringer med andre kameraer, så er jeg meget nysgerrig.
Det var i øvrigt som altid (jeg tror det er 5. gang jeg ser dem live) en fin koncert de 7 mand (m/k) gav i Vega, for lige at runde af med den igen. De havde valgt at putte Henriette lidt i baggrunden på scenen, måske for at understrege deres musikalske univers. Det generede nu ikke, for det er ganske fascinerende at iagttage alle de forskellige spændende instrumenter musikkerne har gang i undervejs, og måden de spiller på dem. Men stadig er det svært ikke også at være draget af sangerindens intense kropsprog og positurer der altid har fascineret mig når jeg har set Under Byen live. Så som det sikkert også fremgår af mine billeder, så gav jeg hende stadig en del opmærksomhed:-) I øvrigt sagde bandet vist ikke et eneste ord til publikum undervejs, men det tænkte jeg nu først over efter koncerten. Og det var bestemt ikke et udtryk for at bandet ikke havde fat i publikum som sådan. De lod bare musikken tale...
I mit fotogalleri er der flere billeder fra koncerten. Lars Kjær Dideriksen har iøvrigt desuden nogle billeder fra en helt anden vinkel, og prøv om du kan finde mig på dette;-)