Quebrada Valencia er et lille "hemmeligt" stykke af Paradis beliggende en halv times gang inde i en Colombiansk skov. Et lille hyggeligt solrigt spot i skoven med vandhuller at bade i, fisk, (klatre-)klipper og talrige små vandfald. Et sted vi måtte smide skoene og krydse strømmen mange gange for at komme frem til. Da vi ankom tidligt på dagen var vi praktisk talt alene, men der gik ikke længe før flere grupper af lokale også kom til.

Jeg mangler stadig at få postet nogle "rigtige" billeder fra denne tur i februar, men nogle enkelte Colombia "photo spheres" som denne, har været postet på min Google+ profil.

Har dog nogle gange på fornemmelsen af at jeg selv er lidt mere fascineret af disse "spheres" end dem jeg viser dem til. Men folk må nok lære at leve med det. Jeg er bidt ;-) ...

Skudt med Google Camera app på en Samsung Galaxy S II. Det involverede at jeg snurrede mange gange rundt omkring mig selv imens jeg tog billeder i alle retninger.

 

Update 4/2021: I get a lot of hits on this post after Synology broke LMS support on their devices.

But you can still run LMS on Synology NAS devices (with DSM 6.2) if you rollback the Perl-package to version to 5.24. You might need to uninstall and re-install both Perl and LMS for this to work (Not sure. Personally I had disabled auto-update of Perl beforehand, so I didn't need to do the rollback procedure myself).

After rollback, make sure to disable auto-update of both Perl and DSM. Minor updates of DSM 6.2 are probably safe, but updating OS to the future DSM version 7 should probably be avoided for continued LMS support.

Perl 5.24 packages can be found at archive.synology.com/download/Package/Perl/5.24.0-0074. If you need a copy of LMS for your Synology, you can also find archive of Synology's old LMS distribuition at archive.synology.com/download/Package/SqueezeCenter/7.7.6-116. However, I would recommend to install a version of PinkDot's later and better LmsUpdate instead (LMS 8). LmsUpdate used to be available for download from sourceforge.net/projects/lmsupdate/files/DSM6.x/, but archive seem to have been closed now. You might ask PinkDot or the community if anyone has a copy of LmsUpdate that works with your NAS model. If you are looking for the Intel version (x86-64), I am for some time making a copy available for download. Update: At least for the time being, it looks like LmsUpdate packages for all supported NAS models are still available at pinkdot.myds.me/sspks/.

If you are ready to invest more time on your LMS setup, it is possible to run LMS in Docker on some of Synology's NAS models. Also LMS is very well supported on the Raspberry Pi platform. Running LMS on a Pi might actually be the best long-term solution.

For further help, ask the community.

Siden jeg for ca. 7½ år siden anskaffede mig min første Squeezebox, har jeg været begejstret bruger af dette system. Og selvom det gjorde lidt ondt i "coolness-faktoren" da Logitech købte Slim Devices og Squeezebox serien i efteråret 2006, blev min oprindelige Squeezebox 3 (aka. Squeezebox Classic) senere suppleret med en Squeezebox Touch, så jeg også havde en net afspiller til mit lille stereo i sove/arbejds-værelset. Alt var så idyl indtil en af vennerne for noget tid siden fortalte at Logitech i forgangne efterår havde valgt at droppe Squeezebox serien.

Og det var så der at jeg gik i panik...

Der er alternativer til Squeezebox. Mest kendt nok de mere "consumer-venlige" Sonos. Men hvis man som jeg er både lidt lyd- og IT-nørd på samme tid, ser jeg ikke noget reelt direkte alternativ til de Squeezebox afspillere der er beregnet til at tilslutte et stereo anlæg. Så jeg fór ud og købte mig en ekstra Squeezebox Touch mens de stadig var til at få. Og dét selvom jeg egentlig ikke helt vidste hvad jeg skulle bruge en tredje Squeezebox til i en 2-værelses lejlighed. Men det stoppede så heller ikke engang dér...

[Image: En ekstra Squeezebox i vindueskarmen...]

Det havde strejfet mig nogle gange at sætte en Logitech Media Server (en lokal Squeezebox server) op på en NAS, så jeg slap for at skifte imellem serveren på min PC og på mysqueezebox.com afhængig af om PC'en var tændt eller ej. Men havde egentlig levet fint med dette "besvær" i de mange år indtil nu. Og trods ændringer i brugsmønster og nye muligheder i opdateret server software og afspiller firmware, havde jeg egentlig ikke brugt meget tid på at ændre og optimere de opsætninger jeg lavede for over 7 år siden, udover lige hurtigt at tilføje Squeezebox Touch til mit setup i 2010 samt tilføje WiMP og Spotify konti/plugins efterhånden som de blev tilgængelige på platformen. Dette blev så lejligheden der gjorde jeg både fik revideret min hardware og software konfigurationer, blandt andet med total uafhængighed af Logitech's mysqueezebox.com server som mål. Godt nok siger Logitech at de ingen planer har om at lukke mysqueezebox.com de første mange år, men at gøre sig uafhængig hurtigst muligt er nu nok ikke nogen dårlig strategi...

1) Så jeg anskaffede en NAS til at køre en Logitech Media Server på non-stop. Valget var rimelig oplagt synes jeg, selvom det er en nylig udgået model (Men i skrivende stund stadig tilgængelig). Hvis du er Linux nørd kan du nok installere Logitech Media Server på næsten hvilken som helst NAS, men hvis det skal være let, så er ReadyNAS Ultra serien direkte understøttet (Pt. ca. kr. 1.300 for en Ultra 2). Og Ultra modellerne der har Intel Atom processor og 1 GB RAM, kan køre LAME og understøtter Triode's tredjeparts Spotify plug-in, hvilket er to rimelig essentielle ting for mig. Som harddisk valgte jeg 2 styk i Western Digitals Red serie. De har lavt strømforbrug og varmeudvikling, er ganske lydløse i sig selv, og så er de bygget til 24/7 server brug.

2) Min gamle router havde længe været lidt ustabil når for mange trådløse enheder blev koblet på af gangen, og kunne egentlig også tænke mig lidt bedre dækning i alle lejlighedens hjørner. Og faktisk havde jeg i et lille års tid haft en afløser gemt i skuffen, bare ikke fået taget mig tid til at udskifte den. Det fik jeg så endelig gjort nu. Min nye NAS blev placeret i et skab i køkkenet. Bestemt ikke fordi den larmer meget, men fordi det var dér der var bedst plads. Der er bare ikke noget kablet netværk i køkkenet, så et wireless accesspoint blev også anskaffet. Som bonus kom der således også lige et par ekstra netværks slots i køkkenet hvis der er andet der senere skal tilsluttes som ikke har WiFi support (Som nørd ved man jo aldrig hvad man pludselig skulle få brug for:-)).

EAC, mp3/flac og "album artist"...

LMS, Squeezebox seriens software, er nok det mest feature-rige og konfigurerbare software du kan få til at håndtere en lokal musiksamling. En af de fine ting for mig, er at den kan håndterer "album artist" tagget musik som jeg forventer det. Altså således at albums kategoriseres under "Album artist" fremfor "Artist". Det er perfekt når man gerne vil tilføje f.eks. gæstevokalister i Artist tags på individuelle tracks, uden at det spolerer organisationen af sin musik i albums. Er musik samlingen i mp3-format, skal man bare huske at markere "Treat TPE2 MP3 tag as Album Artist" i LMS' indstillinger under "My Music".

Der er to programmer til CD ripping, der altid fremhæves hvis du vil have bedst mulig kvalitet når du ripper CD'ere. Det er Exact Audio Copy (freeware) og dBpowerAMP ($38), som begge understøtter "secure mode ripping". Der er ikke udviklet på EAC siden 2011, men da programmet fint opfylder mine behov, har jeg aldrig fået prøvet dBpowerAMP. Er du EAC bruger, og du gerne vil rippe CD'ere til mp3 og/eller flac med ordentlig tagging af "album artist" og andre meta-data, er her et par små tips...

MP3:

For ordentlig organisering af din musik, gå til "EAC"->"EAC options"->"Filename" og sæt "Naming scheme" til noget lignende:

%albumartist%\%year% - %albumtitle% [mp3]\%tracknr2% - %title% [%artist%]

Gå dernæst til "EAC"->"Compression option"->"External Compression" og vælg "Use external program for compression". Sæt "Parameter passing scheme" til "User defined Encoder" og program path til at pege på lame.exe (LAME som lydmæssigt er regnet for bedste utility til encoding af mp3, er et open-source værktøj med hjemmeside på lame.sourceforge.net. "Binaries" kan bl.a. findes på rarewares.org.). Fravælg "Add ID3 tag" (vi styrer det selv), og for optimal mp3 kvalitet (VBR320kBps) og tagging, sæt dernæst "Additional command-line options" til:

-V 0 --vbr-new --add-id3v2 --pad-id3v2 --ta "%artist%" --tt "%title%" --tv "TCOM=%composer%" --tl "%albumtitle%" --ty "%year%" --tv "TPE2=%albumartist%" --tg "%genre%" --tn "%tracknr%" --tc "LAME v3.99.5 -V 0 --vbr-new" %source% %dest%

FLAC:

For ordentlig organisering af din musik, gå til "EAC"->"EAC options"->"Filename" og sæt "Naming scheme" til noget lignende:

%albumartist%\%year% - %albumtitle% [flac]\%tracknr2% - %title% [%artist%]

Gå dernæst til "EAC"->"Compression option"->"External Compression" og vælg "Use external program for compression". Sæt "Parameter passing scheme" til "User defined Encoder" og program path til at pege på flac.exe (Vistnok automatisk installeret med EAC, og ligger i noget lignende "C:\Program Files (x86)\Exact Audio Copy\Flac\flac.exe"). Fravælg "Add ID3 tag", og sæt dernæst "Additional command-line options" til:

-6 -V --replay-gain -T "artist=%artist%" -T "albumartist=%albumartist%" -T "title=%title%" -T "composer=%composer%" -T "album=%albumtitle%" -T "date=%year%" -T "tracknumber=%tracknr%" -T "genre=%genre%" -T "comment=EAC (Secure Mode)" %source%

EAC profiler

EAC har ikke direkte understøttelse for opsætning til mp3 og flac kompression på én gang. Men hvis du gerne vil kunne skifte løbende imellem de to formater, så kan du gemme to forskellige EAC opsætninger via "EAC"->"Profiles"->"Save profile". Og så altid lynhurtigt skifte format ved at skifte EAC opsætning via "EAC"->"Profiles"->"Load profile".

Hydrogenaudio har endvidere en lang række af EAC guides som er værd at studere for optimal konfiguration.

Update 28/6 2013: Ok, jeg er nu selv skiftet til dBpoweramp Reference. Jeg kan specielt lide dens PerfectMeta og multi-encoder features. Til en enkelt CD af gangen er EAC meget fin, men når du går i gang med systematisk at digitalisere hele din CD samling, så er dBpoweramp de 38 dollars værd. En hel del konfigurering skal der til før man er i gang, men det skulle der vist egentlig også med EAC første gang. Her er sti-opsætning til dBpoweramp som svarende til EAC's ovenstående:
mp3: [album artist]\[year] - [album] [mp3]\[track] - [title] [[artist]]
flac: [album artist]\[year] - [album] [flac]\[track] - [title] [[artist]]

3) Logitech Media Server 7.7.2, den seneste officielle Logitech supporterede version af Squeezebox serveren, blev i første omgang installeret på NAS'en. Fandt dog hurtigt ud af at jeg ligeså godt kunne opgradere til et "nightly build" af version 7.8, som er en "uofficiel" community-supporteret videreudvikling af server softwaren. De tre version 7.8 builds jeg pt. har prøvet, har alle været klippestabile, og indeholder blandt andet nogle rettelser der skal gøre server-softwaren uafhængig af en konto på mysqueezebox.com. Desuden installerede jeg så LAME encoder på NAS'en. Med LAME installeret er LMS i stand til at lave on-the-fly downsamplet streaming til enheder, hvilket jeg kommer tilbage til det smarte i om lidt...

4) Så var det ellers i gang med at konfigurere software delen. Min opsætning blev løbet igennem og finpudset. Home-menuerne på mine devices blev tilpasset så de indeholdte de muligheder jeg brugte mest (eller ønsker at bruge mere) direkte i top-menuen. Nye spændende podcast feeds jeg skal prøve blev fundet, og opdateret podcast-liste flyttet til den i server 7.8 opdaterede plug-in som fjerner afhængighed til podcast-listen på mysqueezebox.com. Ligeledes for at fjerne afhængigheder til Logitech's mysqueezebox.com, blev Triode's tredjeparts Spotify plug-in installeret. Jeg undgår dermed at skulle bruge Spotify's officielle plug-in der selv kørt på lokal server, stadig har afhængigheder til din konto på mysqueezebox.com. Desuden blev der ryddet op i min favorit radiostationer og deres rækkefølge. Der er ikke nogen grund til stadig at have DR P6 Beat stående først på listen, kanalen lyder desværre efterhånden fuldstændigt som P3 i halvdelen af sendetiden. KCRW Music er tidens favorit, men f.eks. KEXP og BBC Radio 6 er nu også prioriteret højt. Lidt synd dog for den danske musikundergrund som jeg ellers godt kan lide at følge med i, så evt. forslag til gode danske musik streams (eller podcasts) modtages altid med kyshånd...

Nuværende indkodede netradio streams:

Alle ovenstående er direkte "universelle" links. I de fleste tilfælde kan LMS godt finde artist og track info i disse streams, men det kan i nogle tilfælde være en fordel i stedet at kode sine favoriter ind via TuneIn plugin'et til LMS. Det vil ofte kunne give track info hvis det mangler i de direkte links, og TuneIn tilføjer også gerne station art.

5) Jeg installerede for lang tid siden Squeeze Commander på min Android telefon. Den kan det den skal som fjernbetjening til mine Squeezebox devices, men jeg har aldrig rigtig brugt app'en i praksis. Måske fordi jeg ikke har fundet den speciel intuitiv. Og da den heller ikke har været opdateret siden 2011 var det på tide at prøve en ny. Valget faldt på Orange Squeeze som bestemt virker mere intuitiv at bruge. I mellemtiden har jeg så også fået mig en tablet, og Orange Squeeze på dén, kunne egentlig godt gå hen og blive et lille hit i stuen, selvom selve app'en godt kunne være bedre optimeret til at udnytte det store landscape areal på en sådan (Update 23/11 2013: En netop opdateret version 2.0.0 af app'en introducer mere moderne UI optimeret til både telefoner og tablets). Desuden har jeg som "søster-app" til Orange Squeeze nu også installeret SqueezePlayer app'en, som gør telefon (og tablet) til et afspiller device på lige fod med mine øvrige Squeezebox devices. Måske ikke umiddelbart en helt vild feature i en lejlighed hvor der i forvejen er flere Squeezebox devices end værelser, men hvis nu man udvider dækningen fra at være begrænset til sin lejlighed, til at spænde hele den store vide verden?...

6) ...Så næste skridt var at udstille min Logitech Media Server over internettet. Fik bestilt statisk ekstern IP adresse hos Cirque, som er vores ejendoms internet udbyder (Afhængig af internet-setup og udbyder er statisk IP ikke altid nødvendigt. Brug af en dynamisk DNS service som f.eks. OpenDNS vil måske være nok for andre - evt. kombineret med at udbyder bliver bedt om at åbne port 3483 og 9000 samt muligvis 9005). Satte det dernæst op, så NAS'en har en fast IP-adresse på mit lokale netværk, og routeren til at forwarde port 3483(TCP+UDP), 9000(TCP) og 9005(TCP+UDP) til denne. Af sikkerhedsmæssige hensyn blev der også sat password-beskyttelse på min LMS. Password beskyttelse sikrer dels imod at alle og enhver kan aflytte min musiksamling over nettet (hvilket rettighedshaverne sikkert værdsætter), men mere vigtigt for mig, skulle det også gerne sikre at fremmede udefra ikke kan komme ind og pille i min LMS konfiguration og evt. via huller i LMS videre til andre dele på min NAS og mit LAN. Men altså, jeg har nu udstillet LMS over internettet så man potentielt både kan betjene den og afspille musik over internettet...

7) Dernæst var det så bare at koble mine Orange Squeeze og SqueezePlayer apps op til min LMS via den eksterne IP adresse (og login/password). Og jeg har nu fuld adgang til den digitale musiksamling, og mange af de andre services på min LMS, overalt i verdenen fra mine Android devices. Og dét uanset om jeg er på nettet via telefonnettet eller WiFi. Derhjemme i stuen kan jeg nu desuden, som en lille ekstra bonus, også fjernstyre musikken fra telefonen, uden først at koble telefonen på WiFi. Det meste af min digitale musiksamling har jeg liggende i mp3 format, hvilket egner sig fint til streaming over internettet. Nyere musik har jeg dog nu oftest i flac format, typisk i 16bit/44.1kHz kvalitet rippet fra CD, men nogle ting også i HD-kvalitet op til 24bit/96kHz (Squeezebox Touch understøtter dette direkte, og med ekstern DAC kan man endda komme endnu højere). Det er fint at afspille musik i det lossless flac-format over mit lokale netværk derhjemme, men til streaming over mobilnettet er de store flac filer selvfølgelig totalt uegnet. Så er det heldigt at LMS også understøtter on-the-fly downsampling til specifikke enheder, når jeg også har installeret LAME på NAS'en. Jeg har i LMS settings sat "Bitrate limit" for mine Android devices til 320kbps. Det betyder i praksis at alt min mp3 musik streames direkte as-is, og musik i flac format automatisk bliver downsamplet ("transcodet") til højkvalitets gapless mp3 når der streames til mobile enheder. Det er egentlig smadder smart :-)

Men hvad kan sådan en ReadyNAS Ultra med LMS installeret egentlig trække? Jeg har haft alle mine 5 devices til at spille på én gang, og med mine to Android devices spillende flac filer "transcodet" til mp3 format (med bedste og mest cpu-krævende mp3 kvalitet af 10 i LMS settings). Musikken spillede i alle kanaler uden hakken eller pauser imellem numrene (såvidt jeg kunne bedømme - det var svært at være 100% koncentreret om alle kanaler på én gang;-)). Jeg monitorerede så cpu-belastningen på NAS'en, og gæt hvad?... NAS'en så ikke det fjerneste overbelastet ud. Det spiller bare!...

Og således blev en dårlig Squeezebox nyhed det, der gjorde jeg fik et bedre Squeezebox setup end nogensinde før. Trods at være entusiastisk fotonørd med masser af udstyr til den hobby, vil jeg stadig sige min Squeezebox i stuen har været min yndlingsgadget siden den blev anskaffet i starten af 2006. Og med opgraderingen af mit setup ser jeg ingen grund til at den ikke fortsat vil være det mange år frem. Jeg har dog stadig ikke fundet ud af hvad mit "panik-køb", den tredje Squeezebox enhed, skal bruges til i en 2-værelses lejlighed. Men det kan vel ikke skade at have en i reserve? :-)

Tidligere - og efterhånden meget gamle - relaterede indlæg:

Når man læser ovenfor linkede 3 gamle indlæg er det påfaldende at Squeezebox for mig i starten primært drejede sig om netradio. Først senere har "convenience" vundet, og mit setup bruges nu også som primær formidler af egen musiksamling.

PS. Måske er Squeezebox død for Logitech, men community og økosystem ser ikke ud til at dø foreløbig. Sidder du med en Squeezebox Touch og er stadig ikke lige så entusiastisk som jeg omkring fremtiden? Græd ikke, du kan formodentlig sælge den brugt i dag til en højere pris end du gav for den som ny. En brugt Squeezebox Touch på ebay ligger i øjeblikket et godt stykke over hvad mine kostede stykket som nye...

Update 19/10 2013: De gamle ReadyNAS Ultra modeller er vist ved at være endeligt udsolgt rundt omkring (eller bliver solgt til ublu høje priser). Men skulle jeg vælge NAS/medieserver i dag, så ser Vortexbox Appliance også ud til at være et rigtig godt valg for et LMS 7.8 setup med support for Triode's Spotify plug-in samt LAME/transcoding.

 

Jeg var i Colombia for nogle uger siden, og der fik jeg kontant at mærke hvor hurtige Nets og banker kan være til at lukke kreditkort hvis de bliver brugt i udlandet. Det var irriterende, men måske er det mest foruroligende den invitation til "scammere" som jeg synes Nets Danmark har lavet med deres nye sikkerheds-procedure?...

Jeg ankom sent om aften d. 10/2 til Cartagena, som var udgangspunktet for 2 uger i Colombia. Det første jeg gjorde i ankomst-lufthavnen var at hæve nogle kontanter i en automat på mit MasterCard. Næste morgen lå der så en sms fra Nets, der fortalte de havde lukket mit kort af sikkerhedsmæssige årsager, og et telefonnummer jeg skulle ringe til. Lidt skeptisk ("Scam?" var det første jeg tænkte) ringede jeg, og fik kortet åbnet igen. Samtidig fortalte jeg at jeg ville være i Colombia i 2 uger og bad dem også tjekke mit visa-kort var ok. Mener også damen fra Nets fortalte at det nu var noteret jeg var i Colombia så mine kort ikke ville blive lukket igen. Desuden fortalte hun at de godt nok godt kunne se jeg havde købt flybilletter et par uger tidligere på mit MasterCard, men de kunne ikke se destination og rejsetidspunkt på transaktionen. Hun foreslog at jeg næste gang sørgede for at bruge kortet i afgangs-lufthavnen, så man kunne se jeg var på vej et sted hen. Ok, godt så.

Jeg tror jeg nåede at bruge mine kort én gang til, men tredje gang jeg ville hæve penge, d. 13/2, var begge mine kort blevet lukket igen...

Denne gang har jeg ikke fået en sms fra Nets, og ringer derfor i stedet til Danske Banks Kortservice som åbner begge kort. Og dernæst forbliver de heldigvis åbne resten af turen.

Det var selvfølgelig voldsomt irriterende, og det kostede mig så faktisk også lige i alt kr. 337,50 i opkald fra udlandet at få mine kort åbnet de to gange!...

Mine opkald til Nets og DB Kortservice kunne muligvis godt have været udført lidt mere effektivt, men når man får lukket sine kort, vil man meget gerne lige høre lidt om omstændighederne først. Og jeg skulle i øvrigt også lige overbevises om at første sms ikke var et "scam".

Og jeg synes faktisk netop at sms'en fra Nets Early Warning er en invitation til fremtidig scam. Specielt nu hvor mobilselskaber begynder at lave abonnementer hvor sms-forbrug er helt frit, og du kun betaler for størrelsen af dataabonnementet. Jeg kunne tilrette sms'en fra Nets som følgende, og ramme rimelig bredt på en troværdig udseende måde skulle jeg mene. Mig bekendt starter kortnummeret på alle Danske Banks VISA/Dankort med "4571" (og Mastercard med "5471"), men det ved almindelige kunder nok ikke:

"Nets har i dag blokeret dit VISA kort på baggrund af transaktioner, som vi gerne vil have dig til at bekræfte. Af sikkerhedsmæssige årsager er dit kortnummer her krypteret: 4571cvRfkwPtMWc. Vi beder dig kontakte Nets Early Warning snarest muligt på tlf. +45 87654321 - åben 24 timer i døgnet - så vi enten kan ophæve blokeringen eller udskifte dit kort. Vi beklager ulejligheden. Venlig hilsen Nets Danmark A/S."

Og så lige en dygtig "scammer" til at besvare telefonen, og der skulle nok være nogen der kunne lokkes til at give fuldt kreditkort nummer og andre følsomme oplysninger...

...eller måske lade telefonnummeret være overtakseret og bare lade opkaldere stå i kø i "al evighed"? Så sparer man også en mand til at tage telefonen og de pinlige episoder der kunne opstå...

...hmmm, og man kunne evt. krydre pausemusikken med en besked om hurtigere ekspedition hvis man lige "indtaster kreditkort informationerne"?...

Tjaaae, muligheder er der nok af. Måske det faktisk også er på tide jeg overvejer mig at finde et nyt "job"?...

 

Har du tjekket konfigurationen af din Facebook "About" side for nylig?

Gad vide hvor mange der egentlig har opdaget at Facebook for et halvt års tid siden tildelte og indsatte @facebook.com email-adresser på alle brugeres profiler, og samtidig ændrede synligheden af alle eksisterende email-adresser på profilerne, til kun at være synlig for ejeren selv?

Hovedparten af mine kontakter på Facebook har deres @facebook.com email adresse stående som den eneste synlige på deres profil. Måske nogle enkelte der er bevidst om det og synes det er i orden, meeen så mange?...

 

[Billede: Knippelsbro]

Knippelsbro, 28. okt. 2012 kl. 16:30.

Alt var ikke helt som det plejede da jeg passerede Knippelsbro i går eftermiddag...

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm @ 10mm, 1/250s, f/6.7, 800 ISO (Note: Voldsomt undereksponeret original, men overrasker gang på gang hvad man kan redde fra RAW fil. Jep, en del støj hvis man klikker sig ind på stor størrelse, men stadig...)

 

Facebook har - med rette - fået meget ballade for at give folk tvungne facebookId@facebook.com email-adresse og angive den i deres profil i stedet for den email folk oprindelig selv har sat ind. Og dét helt uden at spørge brugerne først, eller bare orientere folk da de gjorde det. Har du ikke rettet din email-adresse tilbage endnu i din profil, så tjek dine profil indstillinger.

For nogle ser konsekvenserne endda ud til at have været ekstra slemme, selvom jeg ikke helt kan gennemskue alle detaljerne i historien:
http://news.cnet.com/8301-1023_3-57464415-93/facebook-e-mail-mess-address-books-altered-e-mail-lost/

Men jeg tror slet ikke vi har set det værste endnu. For selvom man fjerner email-adressen fra sin Facebook profil, så er email adressen stadig funktionel, og der er så vidt jeg kan se ikke noget du kan gøre for at ændre det(?). Og selvom adresserne ikke står synlige på folks Facebook sider, så findes den ofte inddirekte i links til folks Facebook profiler, f.eks. på hjemmesider eller profiler på andre tjenester på nettet. For findes der et link til en webadresse af typen www.facebook.com/facebookId, så er det let at regne tilhørende Facebook email-adresse ud:
www.facebook.com/facebookId -> facebookId@facebook.com

Med andre ord, hvis ikke Facebook i en fart får rettet op på det her, så kan det næsten kun være et spørgsmål om tid før spam og scams vælter ind i vores Facebook beskeder :-(

Jeg har rettet de links der peger til min profil jeg lige kunne komme i tanke om, om til at bruge den gamle form med numerisk id (http://www.facebook.com/profile.php?id=nnnnnnnn) eller slettet dem helt. Men selv med det gamle numeriske id, kan jeg se at jeg forwardes til adressen med det nye facebookId. Så det er nok kun første generation af "email harvest robots" der ikke fanger den alligevel. Så bør nok fjerne alle links. Og der er stensikkert nogle jeg har overset/glemt...

Udover det utilgivelige i at pille ved profil uden at spørge, så ligner dette et amatøragtigt sikkerhedshul for mig. Flot Facebook.

Update 3/7: Det gamle numeriske facebook id fungerer ligegodt som mailid som det nyere facebookId... :-/

 

[Billede: Skater med grønne sokker]

Kongens Nytorv, 11. marts 2012 kl. 15:05.

Var på photowalk med photo_cph gruppen på meetup i dag. Temaet var motiver med røde, grønne og gule farver. Jeg er ikke færdig med at behandle alle billederne fra turen endnu, men er temmelig sikker på at min favorit er dette kun halv-skarpe og lidt "mislykkede" skud af en skater med grønne sokker.. :-)

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF 70-300mm @ 300mm, 1/500s, f/5.6, 400 ISO.

 

Google+ er blevet et stort hit hos mig. Jeg har brugt alt for meget af min fritid der, og jeg har pludselig fået over 3000 "followers" på Google+. Men hvordan kunne det ske på et site, der af andre beskrives som en øde ørken uden liv? Efter min overbevisning er det fordi mange går ind på sitet med helt forkerte forventninger til hvad tjenesten er og kan...

Google+ bliver hele tiden sat op mod Facebook i medierne, og spørgsmålet der stilles igen og igen, er hvor mange der har skiftet fra Facebook til Google+. Det er efter min mening en helt misforstået vinkel. Jo, Google+ kan ses som en konkurrent til Facebook (på længere sigt), men der er så meget andet potentiale i tjenesten og jeg tror heller ikke Google har tænkt deres nye tjeneste som en direkte Facebook konkurrent eller afløser. Google har mange forskellige tjenester på nettet, og deres forretningsmodel afhænger af at kunne skabe en profil på brugere så der kan annonceres mere målrettet (og dermed mere indbringende) igennem Google's reklamenetværk. Og Google+ tjenesten er en del af Google's plan om at kende mere til dig som bruger. Enten på direkte baggrund af de aktiviteter du har på Google+, eller ved - gennem Google+ - at lokke dig til at bruge flere services fra Google der efterhånden alle bliver integreret dermed. Det lyder måske ikke umiddelbart fedt for dig som bruger, men det gælder alle gratis tjenester på nettet, at selvom de ikke koster noget i din pengepung, så har de stadig en "pris". Om du så kommer til Google+ som alternativ til Facebook eller af helt andre årsager, er ikke spor vigtigt for Google.

Jeg er faldet pladask for Google+, men det har ikke ændret noget på at jeg også er Facebook bruger, da det stadig er der jeg finder de fleste af vennerne. Men der er andre former for social computing end den type jeg dyrker på Facebook, og for at give en idé om mulighederne, så er her nogle tanker om hvad Google+ har betydet for mig i forhold til andre "social computing" tjenester jeg er eller har været aktiv på:

Google+ og Facebook
Facebook er det sted hvor jeg holder forbindelse til mine venner. Og det er så i øvrigt også det eneste jeg rigtig har haft lyst og behov for at bruge Facebook til, da vennerne i mine øjne er det eneste aktiv servicen har. Interesse-baserede netværk har jeg altid primært koncentreret mig om andre steder. Men ja, jeg har berørt emnet allerede: Google+ bygger på et framework der sagtens kan udvikle sig til en alvorlig konkurrent for Facebook. Men selvom det er oplagt at tjenester som f.eks. Google Calendar og Google Groups også bliver integreret med Google+ på et tidspunkt, så er de det endnu ikke. Og uden f.eks. egentlige grupper eller kalender event understøttelse, så er det nok begrænset hvor mange der er parat til at slippe Facebook for Google+. Og selvom Google+ måske på sigt kan afløse Facebook som folks primære valg af tjeneste til at pleje "venne-netværk", så siger al erfaring fra tidligere at en sådan proces vil tage år, ikke måneder. Indtil videre har Google+'s fremkomst da heller ikke betydet noget for min brug af Facebook. Kun at jeg bruger væsentligt mindre tid på Facebook, da Google+ er blevet noget af en tidsrøver.

Google+ og Twitter
Twitter er et site jeg måske aldrig 100% har fattet. Men dog var mit brug kraftigt opadgående i nogle måneder lige op til jeg fik min invitation til Google+. Det er meget få venner jeg har som poster opdateringer på Twitter, så jeg har primært brugt tjenesten til interesse-netværk og nok mest som "passiv bruger" der bare fulgte opdateringer fra enkelte andre brugere, incl. nogle enkelte kommercielle brugere der har min interesse. Min trang til at følge med på Twitter faldt dog meget hurtigt efter at have fået foden ind hos Google+. Og efter at der for nylig er åbnet op for kommercielle "pages" på Google+, har jeg svært ved at se noget som helst formål med et site der er begrænset til 140 tegns opdateringer (historisk bundet i at man skulle kunne opdatere sin Twitter profil med en sms), og hvor det er hundesvært og uoverskueligt at have eller følge en egentlig konversation. Spørger du mig, så spår jeg at Google+ vil slå Twitter af banen og at det måske endda vil gå overraskende hurtigt. Som jeg ser det, så skal Twitter i hvert fald have nogle gode kort på hånden at spille i nærmeste fremtid, og turde lave nogle grundlæggende ændringer på tjenesten hvis ikke de skal løbes over af Google's nye satsning. Men så på den anden side, måske har jeg bare aldrig 100% fattet pointen med Twitter :-)...

Google+ og FriendFeed
FriendFeed er måske ikke den mest kendte tjeneste, men var et sted jeg i nogle år brugte til at følge med i emner der interesserer mig, ved at følge opdateringer og links fra andre med samme interesse som mig (it/web, musik og foto). En slags Twitter, bare uden dennes 140 tegns begrænsning, meget mere overskuelig at føre konversationer på, og med bedre multimedia integration end Twitter har og specielt havde på dét tidspunkt. Tjenesten fungerede rimelig godt og havde nogle interessante brugere, indtil Facebook købte sitet i 2009 (hvilket de nok mere gjorde for at bruge nogle af FriendFeeds "realtime stream" teknologier på Facebook end for at videreudvikle FriendFeed selv). Derefter forsvandt mange af de interessante personligheder fra sitet, og min interesse dermed også stille og roligt. Google+ er gået lige ind og udfyldt et tomrum jeg har haft her efter FriendFeed, og Google+ er tilmed meget bedre end FriendFeed nogensinde var...

Google+ og Flickr
Efter at Yahoo overtog Flickr i 2005 har innovation og videreudvikling af sitet været på et meget lavt niveau. Alligevel er Flickr grundlæggende stadig langt mere fleksibel end Picasa som foto-delen af Google+ bygger på. Og det selvom Google+ på dette punkt ellers må siges at være lysår foran verdens største fotosharing site, Facebook. Men jeg ser også fordele ved Google+ fremfor Flickr, for trods det at Flickr har grupper og fælles foto-pools som Google+ (endnu) ikke har, så har Google+ med deres stream en meget stærkere community vinkel end det nogensinde er lykkedes Flickr at bygge op. Og det er måske sammen med flot præsentation af billeder, netop dét der har gjort Google+ til det hotteste og sjoveste sted på nettet for fotografer og fotointeresserede at være i øjeblikket. Jeg har dog ikke nogen planer om at skippe Flickr foreløbig, selvom jeg også er frustreret over den manglende udvikling på sitet. Eksempelvis dét, at det samme foto på Flickr kan tilhøre flere "sets" på én gang inkl. tilhørende kommentarer og faves, er en fleksibilitet som jeg ikke kan undvære, og et område der udstiller det lidt stivbenede fundament Google+ bygger sin photo-sharing på. Så Google+ vil i hvert fald ikke lige nu overtage Flickrs rolle som stedet jeg gemmer alle mine billeder. Men jeg har i længere tid følt jeg manglede et egnet sted til et galleri fokuseret alene på mine bedste billeder, og der har jeg endelige fundet svaret med Google+. Samtidig med dette "best-of" galleri, bruger jeg også Google+ til at poste "previews" af serier jeg ikke føler jeg klar til at blive postet i komplet form på Flickr endnu. Dette poster jeg dog kun til udvalgte cirkler, da andet jo så ville "tilmudre" min "best-of" galleri stategi.

Google+ og min blog, Rockland
Lad det være sagt med det samme, jeg kan vanskeligt forestille mig at droppe Rockland helt som en personlig blog. Jeg nærmest identificerer mig med dette site;-) Men når det så er sagt, så må jeg også konstatere at Google+ har "stjålet" en del indlæg de sidste måneder, som nok ellers ville have været postet på Rockland. Hvordan jeg vil fordele indlæg fremover er jeg ikke helt sikker på. Men nogle ting vil nok være mest oplagte at poste på den dansk målrettede (og dansk sprogede) Rockland, andre mere internationalt/neutralt orienterede emner vil måske være mere oplagte at behandle på Google+. Nogle indlæg vil måske blive postet i en dansk version på Rockland, og engelsk på Google+. Jeg har ingen anelse om hvor mange der ser et tilfældigt indlæg på Rockland, men med over 3000 "followers" på Google+ har jeg på fornemmelsen af at jeg faktisk kan nå langt bredere ud på Google+...

Google+ og Last.fm
En tjeneste det er lidt op og ned hvor social aktiv jeg er på. Men siden jeg har haft konto på den siden 2004, synes jeg lige den skal nævnes. Og det selvom jeg pt. stort set kun bruger den til at "scrobble" til. Men nogle af de musik-relaterede sociale features en tjeneste som last.fm har at tilbyde sine brugere, synes også på vej til Google+ i form af integrationen til det netop lancerede Google Music. Men pt. har Google+ ikke betydning for mit brug af last.fm, og Google Music er i øvrigt også en US-only service indtil videre.

Jeg tror min pointe med det her indlæg, er at hvis du går til Google+ med forventninger om at finde en afløser for Facebook, så kan du næsten ikke undgå at blive skuffet. Om ikke af andre årsager, så i hvert fald fordi du kun finder en lille brøkdel af dine venner der. Står du på den anden side og godt kunne tænke dig et (nyt) sted at dyrke et interesse baseret netværk, så kan Google+ være interessant at give et forsøg. For selvom foto nok er et af Google+'s største succesområder, så er der også andre områder der er vokset et stort og spændende netværk op på sitet. Og Google+ er lige nu en platform i rivende udvikling. Dels hvad angår antallet af brugere, men der introduceres næsten også ugentligt nye features på sitet.

Har man noget på hjerte man gerne vil dele med så mange som muligt, så gælder det bare at få foden ind og skabt sig et navn hurtigst muligt. For ingen tvivl om det er lettere nu end når sitet har fået 100 gange så mange brugere. Er ikke i tvivl om at det i hvert fald for min "follower-statestik" har haft stor betydning at jeg forholdsvis tidligt etablerede mig på Google+. Nu bruger jeg som sagt Flickr og Google+ på forskellig vis, men jeg synes alligevel det kan være lidt interessant at sammenligne hvor mange der følger mig på de to sites. Efter 6½ år på Flickr er der i dag godt 400 brugere der følger mig. Efter blot 2 måneder var jeg allerede halvvejs til samme antal på Google+. Så skete der det at Google introducerede "circle sharing", og så voksede antallet af "followers" endnu hurtigere. Specielt da jeg havde æren af at blive delt i blogger, fotograf og social community "kendis" Thomas Hawk's "1000 kick-ass Google+ photographers circle", var der på en enkelt dag 550 nye brugere der valgte at følge mine updates. Men "circle sharing" har selvfølgelig også devalueret værdien af en "follower", da der næppe er mange der tjekker hver enkelt profil i en delt cirkel med flere hundrede kontakter, for at håndplukke dem man vil følge. Det er nok alle eller ingen. Så helt blindt sammenligne sådan statistik med andre sites kan man nok ikke rigtig mere.

Men er jeg ikke ved at sælge min sjæl til Google, med alle de sociale aktiviteter jeg koncentrerer omkring Google+? Joe måske, men jeg trøster mig med at min gmail ikke er min primære email-adresse, at jeg ikke bruger Google Chrome når jeg browser på nettet og at jeg trods alt kan forestille mig dem der er værre at sælge sin sjæl til hvis det nu endelig skal være :-)

Pheeew, det blev et alt for langt indlæg. Er der nogen der kom helt herned? Jeg vil slutte af med at citere Tom Anderson, grundlæggeren af MySpace, fra et af hans mange indlæg på Google+. Skal for en god ordens skyld sige, at "sparks" var en feature på Google+ som nu er fjernet igen fordi den ikke var nogen stor succes. "Sparks" gik ud på automatisk web-søgning af emner der interesserer en, men det er egentlig ikke så vigtigt. Det sjove for mig er at lige netop grundlæggeren af MySpace kommer med sådan en kærlighedserklæring til G+ og dens brugere:

I have a confession to make: I've only clicked on "Sparks" once or twice. Also, I am addicted to G+. The content people are sharing here is so much more interesting to me than what I saw in Sparks. This sorta relates to an issue I made on a Techcrunch post last week: http://bit.ly/pBZo5Y about user control vs algorithms. More than anything, I'm just having fun looking at what people are sharing. I never had that sense of fun on Facebook or Twitter, or MySpace for that matter -- but that wasn't why I was using those platforms. For my own use case, I think Facebook is mostly about staying in touch with a network of 400 or 500 people I know via "weak ties." Twitter is kind of a fun distraction when I'm on my phone and have a few seconds to kill in low bandwith conditions (like waiting in an elevator, ha!). But G+ is basically replacing all my free time -- I've watched less movies, reading books less, less attention devoted to SF Giants baseball (gasp!) G+ has just become the most entertaining thing for me right now, and that's because of all you people sharing cool stuff. Thanks!

- en update fra Tom Anderson på Google+.

Min Google+ profil:
https://plus.google.com/105584766690422580666/

 

[Billede: Hovedmotivet?, Amager 2011]

Brysselgade, Amager, 5. juli 2011 kl. 13:30.

Jeg har lige glemt hvad hovedmotivet egentlig var på dette billede...

Tekniske data: Canon PowerShot G12, 1/200s, f/4.0, 80 ISO. Redigeret i Photoshop.