[Billede: Svingkarrusellen]

Svingkarrusellen i Tivoli, mandag d. 28. december 2009 kl. 16:00.

Tog turen igennem det julepyntede Tivoli i dag med kamera og stativ, og legede lidt ved Svingkarrusellen. En meget fotogen attraktion når mørket falder på, men også en karrusel der desværre kun bliver sat op ved juletid. Ville egentlig være blevet hængende til fyrværkeriet (ligesom sidste år) men havde hverken varmen eller tålmodigheden i dag. Men jeg synes jeg kom hjem med nogle gode billeder alligevel. Og der er da et par dage endnu til at tage billeder af fyrværkeriet, hvis jeg kan tage mig sammen...

Se billedet i stort format på sort baggrund.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm zoom (@10mm), 1/15 sek., f/8.0, 400 ISO. Stativ.

 

[Foto: Færøerne - Det første glimt]

Nej, jeg er ikke død og det er Rockland heller ikke. Der er langt i mellem indlæggene her på bloggen i øjeblikket, men jeg har bare ikke følt jeg har haft så megen tid og overskud til Rockland (eller mit fotogalleri for den sags skyld) i et stykke tid. Men for lige at give et livstegn, så er her et lille "slideshow" af billeder fra 2,5 dag på Færøerne i sommeren 2008. I betragtning af at vi kun var der lidt mere end et par dage, synes jeg egentlig det er en fin "lille" serie. Anbefales at se i "fullscreen mode".

Besøget på Færøerne var et stop på vejen til Island, hvor vi var ca. 1 uge. Jeg gik igang med at poste Islands billeder i mit galleri i slutningen af juni i år, men gik i stå efter 2/3 del var postet i slutningen af august. Jeg er ikke kendt for at være hurtig til at behandle og uploade mine billeder, men dette er nok lidt ekstremt. Men jeg føler jeg er ved at få lidt tid og energi til det igen, så regner snart med at færdiggøre det Islands sæt også:-)

 

Canon har annonceret et nyt fristende spejlreflekskamera i en ny produktserie placeret over den mit nuværende Canon EOS 50D ligger i. Det nye Canon EOS 7D introducerer en masse nye teknologier og features, og læner sig meget tæt op af at være et decideret professionelt kamera selvom det "kun" er et APS-C format kamera. En udsalgspris på ca. kr. 11.700 for huset alene er umiddelbart mange penge. I hvert fald for mig. Men i forhold til hvad kameraet er og det generelle prisniveau, forekommer det mig faktisk at være rimelig aggressivt prissat. Tydeligvis tiltænkt et direkte angreb på Nikon D300s' marked.

Nu synes jeg ikke at jeg er typen der altid skal opgradere når der kommer noget nyt på markedet. Synes egentlig folk der altid skal have det nyeste og bedste kamerahus er lidt fjollede. Og min bare ét år gamle 50D'er er stadig et kamera jeg meget glad for. Men jeg kan ikke komme udenom at det Canon EOS 7D jeg drømmer om for tiden. Kan man retfærdiggøre at købe allernyeste avancerede 4-hjulstrækker, når man allerede har en kun et år gammel velkørende sedan, og kun skal bruge den til at køre på vejene i Danmark? Jeg vil så gerne, så gør lige forsøget:-)...

  1. Indbygget trådløs flashcontroller. Jeg havde overvejet at anskaffe en ST-E2 flash transmitter til min 50D. Men funktionaliteten er indbygget i 7D, så jeg kan "spare" ca. kr. 1500.
  2. Fleksibel og hurtigt professionel autofocus. Et totalt nyudviklet og ambitiøst AF-system introduceres på 7D. Til action-fotografering vil det sikkert være et stort plus. Jeg skal forsøge at glemme at min et år gamle 50D kun har været til en enkelt fodbold kamp, men måske jeg vil gøre det mere flittigt med en 7D :-) AF systemet skulle i øvrigt efter sigende være så hurtigt at man ved håndholdt makro-fotografering i AI Servo mode kan bruge det som en ekstra "image stabilizer dimension" der lynhurtigt korrigerer for at man ikke kan holde afstanden til makro-objektet helt konstant ved håndholdt fotografering. Og på så kort afstand er selv den mindste afvigelse kritisk.
  3. Camera User Setting 3 (C3) på programvælgeren. Okay, det er umiddelbart en detalje i småtings afdelingen, men det er også mere et spørgsmålet om signalet i forhold til kameraets målgruppe. I forhold til 40D så blev C3 ofret på 50D'eren til fordel for en Creative Auto (CA) mode der primært henvender sig til begyndere. Det fortæller mig at Canon ikke tænker på 50Ds målgruppe som alene erfarne/avancerede fotografer som jeg ubeskedent betragter mig selv som. 7D har godt nok også CA-mode, men Canon har så skrottet "scene modes" som jeg heller aldrig har brugt, så der er plads til den savnede C3-mode på programvælgeren.
  4. Og alle de andre lækre detaljer i kameraet såsom stor 1x/100% søger, osv.
  5. Video. Jeg har aldrig brugt video-funktionaliteten i mine digitalkameraer. Har bare ikke interesseret mig. Men måske mulighederne for at lege med lille skarphedsdybde i et spejlrefleks kunne vække lidt interesse? De første videoer skudt med pre-produktion udgaver af 7D ser da lidt fascinerende ud.
  6. Jeg har også kig på Canons nye EF-S 15-85mm IS USM zoom som et muligt allround objektiv når jeg ikke gider slæbe på hele fototasken. Der er godt 1000 kroners rabat ved at købe det i et kamerakit sammen med 7D.

Men er det nok til at retfærdiggøre brug af 12.000-17.000 kr på kamera , ekstra batteri (selvfølgelig ikke samme type som til 50D) og evt. et nyt objektiv? Jeg synes jeg bliver nødt til at finde på noget mere...

  1. Det sker ind i mellem at jeg har ambitioner om at stå tidligt op i weekenden og være ude og fotograferer inden solen er stået op. Men ambitionerne rækker aldrig længere end til når vækkeuret ringer. Måske kunne 7D være den lille ekstra motivation der kan få mig til at komme ud af fjerene om morgenen? ;-)
  2. Kamerahus i "aerodynamisk design" (wauw!). Canons egen beskrivelse i øvrigt...
  3. Penge er kun noget værd når de bliver brugt (sagt af en klog ven).
  4. Det er finanskrise, og man bør vel også give sit bidrag til at sparke verdensøkonomien igang igen?
  5. Man kan stadig godt sidde i min sofa i stuen selvom der er store huller i betrækket.
  6. Der er ikke nogen af mine venner der har et kamera der kan tage 8 billeder i sekundet ("min er større end din" argumentet).
  7. Med anskaffelsen af 7D vil mit samlede udstyr kvalificere mig til et medlemskab af CPS (i hvert fald indtil jeg sælger min 50D'er).
  8. Jeg kunne lave et forum/site kaldet Planet7D?

Jeg var i øvrigt til et arrangement hos Canon i mandags hvor jeg fik lejlighed til at lege lidt med et pre-produktions eksemplar af det nye kamera, samt de nye objektiver der ligeledes introduceres her i efteråret. Og det ER altså lækkert udstyr. Ud over som sagt 7D og 15-85mm zoom'en, så så Canons nye 100mm makro L-objektiv med "hybrid IS" også ret interessant ud. Men jeg behøver selvfølgelig ikke nødvendigvis en 7D for at anskaffe objektiverne;-)

Men hvis der er nogen der kan finde flere argumenter/undskyldninger der kan retfærdiggøre at opgradere fra den kun ét år gamle 50D'er til den nye 7D, så tager jeg imod dem med kyshånd:-)

 

[Billede: Vindmøller ved Middelgrunden]

Vindmøllevinger, Øresund mandag d. 27/7 2009, kl. 9:20.

Var ude at sejle i starten af ugen. Det lyder måske lidt grotesk at vi kørte fra Kbh. til Vallensbæk, for derefter mandag morgen at sejle op rundt om Amager og ind i Københavns Havn og ligge til der for en overnatning lige ved Nyhavn, inden vi sejlede retur til Vallensbæk næste eftermiddag. Men det var en mægtig hyggelig tur - og ganske sjovt at ligge som turister i "egen" havn :-)

Billedet er taget fra båden ved Middelgrunden ud for Prøvestenen og Amager Strandpark, på vej op til Københavns Havns nordlige indsejling.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF 70-300mm @300mm, 1/1000 sek., f/5.6, 100 ISO. Lettere beskåret og konverteret til sort/hvid. Desuden er noget af en vindmøllevinge retoucheret væk i forgrunden for at give en mere tilfredsstillende rolig komposition.

 

[Billede: Solnedgang over Furesø]

Båd i solnedgang på Furesøen, sommeren 1988.

Bare fordi jeg har stoppet min "ugens skud" serie har jeg ikke tænkt mig helt at stoppe med at poste billeder her på bloggen. Og når der nu ikke mere er nogle selv-definerede regler om at de billeder jeg poster skal være taget inden for de seneste 10 dage, hvorfor så ikke gå i den anden grøft og poste et billede jeg tog for 21 år siden? Jeg anskaffede mig for nogle år siden en film-scanner med det formål at indscanne min samling af negativer og dias jeg tog i mine unge dage (billeder fra før jeg flyttede væk hjemmefra, væk fra det grønne område ved Furesøen, og derefter reelt holdt mange års pause med min foto-hobby). Jeg er desværre ikke for alvor kommet i gang med at scanne de gamle billeder, men da min stationære PC i dag var blokeret for almindelig brug - og dermed også adgang til de digitale billeder der ligger derpå og afventer behandling - så tilsluttede jeg film-scanneren til den bærbare og fandt mapperne med gamle dias frem i stedet...

Billedet her er fra sommeren 1988 og er taget fra broen over indsejlingen til Mølleåen ved Frederiksdal fribad. Jeg husker tydeligt da jeg tog billedet, og hvor stressende det var. Jeg kunne se robåden var på vej ind i solstriben, og jeg skulle nå at montere min tele, indstille eksponering, stille skarpt (det var før autofokus var almindeligt på spejlreflekskameraer), komponere og tage billedet, inden båden var forbi solstriben. Jeg nåede efter min mening ikke at komponere billedet optimalt, men er stadig meget glad for resultatet. Billedet er ikke justeret det mindste digitalt. Det ser fuldstændigt ud som på diaset. Det sjove er at et digitalkamera nok ikke ville have fanget solnedgangen ligeså rød og flot da den ville korrigere en del for det varme lys. Så for at skabe denne stemning med et digitalkamera skulle der nok lidt efterbehandling til (eller manuelt valg af farvetemperatur på kameraet). Jeg var i øvrigt tæt på at ødelægge diaset ved indscanningen da jeg kom til at sprøjte kontaktspray (opløsningsmiddel!) på det, i den tro at det var en tryklufts dåse til at puste støv væk med. Lidt dumt at stille de to spraydåser ved siden af hinanden. Men fik i en fart skyllet diaset og scannet det ind. Så selvom diaset nu evt. skulle gå i opløsning i nat, så har jeg da billedet på digital form nu :-)

Tekniske data: Minolta X-500 med Tokina 400mm tele. Fujichrome 400 diasfilm. Lukkertid og blænde ukendt.

PS. Skulle der i øvrigt være nogen som er interesseret i gammelt analogt spejlrefleksudstyr, så kontakt mig gerne for at høre mere og evt. give et bud på to kamerahuse (Minolta X-500 og X-300), 50mm, 35-135mm, 200mm, 400mm, mellemringe, flash og en taske der kan rumme det hele (men som nok ikke er i tidens mest populære modefarve).

 

[Billede: Pariserhjulet på Roskilde Festival]

Pariserhjulet på Roskilde Festival, Dyrskuepladsen søndag d. 5. juli kl. 22:20.

Et af de nye tiltag på festivalen var det 30m høje "grønne pariserhjul" opsat af Tuborgfondet. En fed tilføjelse som vel næsten har potentiale til at blive et slags varetegn for Roskilde Festival hvis den bliver en fast bestandel. Før man kunne få en tur, skulle man selv producere energi til at trække den, ved at træde nogle minutter på en cykel påmonteret en dynamo. Men så fik man også tre ture rundt hvor man fra toppen bl.a. har en fantastisk udsigt ud over området ved Orange Scene. Billedet her er taget søndag aften kort efter at Coldplay var gået på Orange. På det tidspunkt var køen lang som de fleste andre gange man kom forbi, så er glad for at jeg var deroppe som noget af det første da de åbnede pladsen om torsdagen. Jeg tog selvfølgelig også billeder deroppe fra om torsdagen og poster nok nogle stykker i et andet indlæg en af de kommende dage...

Se evt. udsigten fra hjulet når Master Fatman præsenterer attraktionen.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm zoom (@13mm), 6 sek., f/16, 100 ISO. Kamera monteret på en Gorillapod (mini-stativ).

Ja nogen har måske opdaget at min "ugens skud" serie har holdt en lille "ferie", og jeg har nu besluttet at dette er det sidste skud i serien. Jeg formåede alligevel at holde udfordringen kørende i 4 måneder uden pause, hvilket jeg vist ikke selv havde regnet med da jeg startede - men det holdt også hårdt ind i mellem:-) Formålet var at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, samt være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Det sidste synes jeg bestemt jeg har, men det første har det knebet noget med. Men en halv succes blev det da i hvert fald...

Se forrige "Ugens skud" (som altså er en måned gammel;-)).

 

[Billede: Simon Kvamm (Nephew)]

Nephew på Start! Festival, Vesterbro torsdag d. 4. juni kl. 23:30.

Det var ikke officielt, men rigtig mange havde vist gættet/hørt at bandet annonceret som "The Descendants of King Canute" på den store Air scene om torsdagen på årets Start! Festival sandsynligvis ville være Nephew. Det kryptiske bandnavn er nemlig også titlen på et af numrene på Nephews nye album, der havde officiel udgivelsesdato fredag. De mange tilskuere der ventede foran scenen inden koncerten, fortalte i hvert fald tydeligt at folk ikke forventede et eller andet nyt ubeskrevet band ville gå på scenen. Jeg syntes dette billede af Simon Kvamm lige før han drukner i røg, var ret fedt lige da jeg tog det, men var dog noget mere i tvivl om billedets værdi i dag da jeg skulle udvælge et billede som ugens skud. Problemet er måske - i hvert fald når billedet ses i denne størrelse - at det er lidt svært at genkende Simon Kvamm. Det blev dog mit valg alligevel, også fordi der ikke var vanvittigt meget andet at vælge imellem (Jeg tog en del billeder på festivalen, men nok lidt halvhjertet - brugte ikke den store energi på interessante vinkler osv.).

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 17-55mm zoom (@55mm), 1/250 sek., f/3.5, 1600 ISO. "Over-the-head shot" (Ganske praktisk i den slags situationer at nye spejlrefleks kameraer har fået "live-view"). Let beskåret.

Se forrige uges skud.

PS/Update 22/6 09: Jeg lader lige denne serie holde et par ugers pause. Nu har jeg holdt den konstant kørende i 4 måneder, så det går sgu nok...:-)

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.

 

[Billede: Birketræs stammer]

|||s - Birketræer, Sverige lørdag d. 23. maj kl. 09:00.

Crap? Jeg har set andre lege med vertical panorering i skove, og syntes det så spændende ud. Synes også jeg her har fået en meget god effekt her. Mystisk, drømmende og lidt maleri-agtigt? Så det er så altså mit billede af det Sverige jeg oplevede 4 dage i Kr. Himmelfarts ferien. Muligvis drak vi lidt for meget på den tur;-)

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF 70-300mm zoom (@70mm), 1/30 sek., f/5.6, 100 ISO. "Panoreret" lodret under eksponeringen.

Se forrige uges skud.

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.

 

[Billede: Københavns Hovedbanegård]

Københavns Hovedbanegård, søndag d. 17. maj 2009 kl. 21:15.

Det har længe stået på min liste at lege lidt med rulletrapperne på hovedbanegården, og forrige søndag tog jeg så en lille serie hvorfra dette foto er udvalgt. Der er brugt split-toning i et forsøg på at give et mere "spacy" og natligt udseende.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm zoom (@10mm), 1/8 sek., f/5.6, 800 ISO. Split-toning i Adobe Camera RAW. Let beskåret.

Se forrige uges skud.

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.

 

[Billede: Insekt på et blad]

Insekt i silhuet på et blad, Brorfelde lørdag d. 9. maj kl. 20:30.

Endnu et skud fra den workshop jeg var på forrige weekend. Bemærk kloen på halen... Hvis ikke det bare var et lille insekt, kunne man nok godt blive lidt nervøs for den:-) Hvis nogen i øvrigt har biologisk viden til at artbestemme bæstet, så giv meget gerne et tip!

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 60mm makroobjektiv, 1/90 sek., f/6.7, 800 ISO. Håndholdt og kraftigt beskåret.

Se forrige uges skud.

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.