Tårnet i Tivoli, søndag d. 26 april 2009 kl. 21:05.
Det var lidt i sidste øjeblik da jeg søndag aften måtte ud og tage et billede til min "udfordring" inden ugen var omme. Jeg havde nogle "lys i bevægelse" idéer prøvet af med et kompaktkamera i Tivoli om fredagen, men jeg fik dem ikke rigtig til at fungere tilfredsstillende om søndagen heller, og endte så med bedst at kunne lide dette simple billede af det japansk(!) inspirerede tårn, kendt som Det Kinesiske Tårn i Tivoli.
Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 17-55mm zoom (@17mm), 1/15 sek., f/2.8, 400 ISO.
"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.