Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

For et stykke tid siden blev det annonceret at en fremtidig version af Firefox (samt Thunderbird og andre relevante Mozilla-baserede applikationer) vil have indbygget support for Digital Signatur. Det generelle indtryk var nok at det først ville ske fra og med Firefox version 1.1 der forventes i løbet af sommeren, men nu skulle en version 1.0.2 være på trapperne som såvidt jeg kan læse i bug #271585 og specielt attachment dertil fra 28/11 inkluderer "TDC Internet Root CA", dvs. den danske Digitale Signatur fra TDC.

Såvidt jeg ved er den Digitale Signatur endnu ikke(*) inkluderet i Microsofts programmer som standard, selvom TDC også har indgået en aftale med Microsoft? Hvis det er rigtigt at Firefox og Thunderbird kommer før Internet Explorer og Outlook, gad så vide om det kunne få TDC til at give lidt positiv omtale af Mozilla-produkterne på deres hjemmeside eller måske ligefrem sende dem med ud på den CDROM nye internet-abonnenter får? For Firefox og andre Mozilla-produkters udbredelse ville det jo nok ikke være en dårlig ting hvis danmarks største ISP tog sådan et skridt.

Nå, det var så månedens smånørdede Mozilla-indlæg (argh, måske jeg klemmer et enkelt mere ind inden måneden er omme) ;-)

(*)Update: Digital Signatur skulle allerede være inkluderet i de seneste opdateringer til Windows. Well, så er der jo nok ikke så meget PR-værdi i det alligevel hvis "Root certificate" for Digital Signatur er inkluderet i Firefox 1.0.2.

Update 24/3: Falsk alarm:-/ Firefox 1.0.2 er frigivet og den tilføjer tilsyneladende kun et par få sikkerhedsrelaterede rettelser. Anyway, Digital Signatur kan installeres manuelt, men PR-værdien havde nok været bedre hvis det var inkluderet.

Update 31/3: Og dog - som Henrik Gemal også antyder i en kommentar til dette indlæg, så er TDC OCES CA og TDC Internet Root CA faktisk inkluderet med Firefox 1.0.2, som man selv kan kontrollere på en ny installation ved at gå ind i Firefox' Options -> Advanced -> Certificates -> Manage Certificates -> Authorities.

Kommentarer

skriv en kommentar 

29-03-2005 15:27 

"TDC OCES" samt "TDC Internet" rod certifikater ER med i Mozilla Firefox 1.0.2 og Mozilla Thunderbird 1.0.2

- Kommenteret af Henrik Gemal (http://gemal.dk/)

12-05-2005 23:46 

Hvordan tilføjer man Digital Signatur i den danske version af Mozilla 1.0.2?

- Kommenteret af Maltesen (http://maltesen.com)

15-05-2005 13:22 

På trods af min umiddelbart store interesse for den digitale signatur må jeg med skam indrømme at jeg ikke har prøvet at bestille og installere den selv endnu. Jeg bliver ved med at sige til mig selv at det er noget jeg ordner "imorgen":-)

- Kommenteret af Stig Nygaard (http://www.rockland.dk/)

skriv en kommentar 

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.