Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

Panono photosphere camera

 20-11-2016 19:11

Det er gadget tid. Om ikke bevidst, så har jeg i hvert bestilt eller modtaget en del forskelligt på det seneste, og seneste skud er mit Panono kamera. Det er godt nok lang tid siden jeg investerede i den via en crowdfunding kampagne, og leverancen har trukket ud - Faktisk var den cirka 2 år forsinket i forhold til de helt oprindelige planer, men vist mere af finansielle end tekniske grunde. Men nu er legetøjet altså endelig landet, og et eksempel på hvad den kan ses herunder, og flere andre fra min første tur med "dyret" kan findes i mit galleri på Panono's site.

36 kameraer sidder der i bolden, og de tager alle et billede på én gang som sammensættes til en "equirectangular sphere" af samme type som kan tages med f.eks. Google's Android kamera og diverse andre smartphone kameraer. Før så jeg nok lidt åndssvag ud når jeg snurrede 6-7 gange rundt om mig selv med min smartphone for at tage alle de billeder der skulle til for at lave en "photosphere". Jeg bilder mig ind at jeg ser lidt mindre dum ud nu med min Panono, men som det ses på flere af billederne vækker jeg dog stadig lidt opmærksomhed og undrende blikke når jeg stikker den i vejret. Men i hvert fald er det en hel del lettere for fotografen med en Panono, der nu kun behøver at trykke på udløseren én gang.

Alle billeder på første tur er taget med bolden monteret på en medfølgende stav. Men kameraet kan også udløses ved at blive kastet op i luften. Den skulle så tage billedet på højeste punkt, lige inden den begynder at falde ned igen. Men det må jeg lege med en anden dag...

Kvaliteten? Well, de små kameraer der sidder i kuglen har tydeligvis meget begrænset dynamic range, og på en solskins dag tager kuglen klart bedst billeder i HDR-mode hvor man undgår de udbrændte højlys. Men i HDR-mode (som bygger på multiple exposures for at eksponere efter både højlys og skygge) er der uundgåeligt problemer når der er bevægelse i omgivelserne, som f.eks. folk der går rundt. Det ses som "ghosting" på flere af billederne fra min første tur. Convinience er dog en faktor der er svær at komme udenom, og det er både nemt at sjovt at skyde photospheres med Panono, så jeg regner med at der er meget mere på vej herfra...

De postede billeder er i øvrigt de "rå" billeder inden min sædvanlige efter-justering for finpudsning af lys, kontrast og farver. Så senere når jeg har udvalgt og færdig-redigeret nogle stykker af de bedste, ryger de i galleriet på Flickr hvor visning af equirectangular fotos også er understøttet.

Panono kan købes på nettet i dag. Dog til en lidt pebret pris, så jeg er glad for at jeg fik den til ca. 1/4 af det, i deres crowdfunding kampagne.

"Gadget tid"? Hvad har jeg dog ellers anskaffet? Well det er godt nok meget lang tid siden jeg modtog den, men det er først få måneder siden jeg endelig tog mig sammen til at lege med min Astro. Og derudover har jeg også på det seneste fået eller bestilt bl.a. gps-ur, Pulse, Pixel og Daydream samt OnagoFLY. Astro, Pulse og Panono er i øvrigt alle resultater af rimeligt vellykkede (omend ind i mellem ret forsinkede) crowdfunding forløb. Et fjerde crowdfunding projekt som jeg nyligt har modtaget resultatet af, levede måske ikke helt op til mine forventninger. Men stadig har jeg dog fået lidt sjov ud af min OnagoFLY, og ville sikkert have haft endnu mere, hvis det ikke var for det danske efterårsvejr og det faktum at jeg efterfølgende har bestilt en anden drone som jeg forventer mig meget meget mere af. For da DJI Mavic nyligt blev annonceret vidste jeg øjeblikkeligt at det var den drone jeg i årevis havde gået og ventet på som kombinerede praktisk rejsevenlig størrelse med ordentlig foto kvalitet og flyve egenskaber. Mon ikke jeg vender tilbage til den senere? :-)

Men nu står den så foreløbig også på vand og brød det næste års tid...

Last.fm Album Linkr...

 19-11-2016 17:05

[screenshot]

Hvis du er på last.fm, så check mit userscript...

Fixing Flickr...

 27-08-2015 14:16

[Full English introduction in the Flickr Hacks forum]

Jeg har på det seneste siddet og nørdet lidt med et såkaldt browser userscript der retter nogle af de problemer jeg mener der er med Flickr i øjeblikket. Så for de 3-4 mennesker der kan finde på at forvilde sig herind på Rockland i ny og næ, kan jeg nu forsigtigt annoncere … TA-DAAA…:

Stig’s Flickr Fixr!

Motivationen for at lave mit userscript har været at Flickr ikke inkluderede fotos fra før 1. marts 2012 da de samme forår introducerede nye "browsing sizes" på 1600px og 2048px til at supplere det hidtidige max. på 1024px., samt at Flickr's design i dag er så ensidigt fokuseret på allerseneste uploads, at man stort set aldrig "inviteres" til at gå på opdagelse i andet.

Et userscript er et lille stykke javascript installeret i webbrowseren som automatisk bliver aktiveret når man surfer på nogle bestemte sider eller sites. Det kræver normalt en extension installeret i browseren til at håndtere disse (Typisk Greasemonkey til Firefox, Tampermonkey til Google Chrome eller Violentmonkey til Opera). Stig’s Flickr Fixr gør overordnet det samme som de fleste andre userscripts man kan finde rundt omkring: Det laver lidt om på udseende og funktionalitet på nogle sider, bl.a. ved i baggrunden at hente anden relevant indhold fra webservices eller relaterede sider.

Hvis du vil prøve mit userscript, så sørg først for at have en browser extension installeret der kan køre userscripts, og gå derefter til Greasy Fork og klik på "Install this script":

Stig’s Flickr Fixr på Greasy Fork

Features:

  1. Vis fotografens albums på photostream sider
    Der tilføjes en kolonne til højre for photostreams som teaser 10 af fotografens albums.
  2. (*) Forøg størrelse og opløsning på ældre fotos
    Hvis et billede kun har defineret "browse-størrelser" op til 1024 pixel høje eller brede, så opskaleres dette først til at fylde et evt. større browser-vindue. Dernæst kigges også efter om en original større version er tilgængelig, og i fald erstattes 1024px version med originalen for optimal kvalitet.
  3. Fotografens andre billeder med samme tag
    I dag peger et foto's tag-links på en side der gør det muligt at finde andre fotos med samme tag som enten er dine egne, dine kontakters eller en global flickr-søgning på fotos med angivne tag. Men der savnes mulighed for at se flere fotos fra den fotograf du kom fra. For at rette bod på dette, tilføjer Stig's Flickr Fixr et ekstra link direkte på foto's tags, som kommer frem når musen føres henover et tag. Dette link peger direkte på andre fotos fra samme fotograf - med samme tag forstås...
  4. Vis geotaggede billeder på Flickr's kort med præcis position
    Et lille "bonus fix". Når du i dag klikker på et geotagget foto's kort-link på Flickr, åbnes kort over det område hvor billedet er taget. Men da kortet som regel kun viser nyeste eller mest "interessante" billeder i området, er billedet du kom fra som regel ikke med på kortet. Du må bare gætte dig til at det er taget cirka midt i viste område. Det er formodentlig en bug, men har været sådan længe. Med Stig's Flickr Fixr implementeres et 90% bugfix. Når du åbner kortet fra et geotagget billede vil du få billedet inkluderet og "åbnet" i den "image-strip" der i bunden af kortet. For at få en stjerne-markering på kortet der viser præcise position af billedet, skal man dog lige klikke to gange på billedet i image-strip for at lukke og gen-åbne det.

Jeg har lavet et lille blandet Flickr-album af billeder uploadet før d. 1. marts 2012. Man kan evt. prøve at bladre igennem dette med og uden Stig's Flickr Fixr aktiveret (lav en re-load af flickr-sider efter deaktivering for virkelig at deaktivere scriptet) for at se effekten af skalering og udskiftning med originalt foto. Eller endnu bedre, prøv i "lightbox mode". Man skal nok regne med at det mest er folk med 24+ tommer desktop monitor, der for alvor får gavn af denne feature. Nogle - selv mindre - laptops leveres i dag med ultrahøjt opløste displays, men så er operativsystemet som regel også konfigureret til at opskalere indhold, og dermed reelt emulere en lavere opløsning...

(*) A few additional notes regarding the scaling feature:
Currently the script only do upscaling and potentially replacement on a standard photopage and on a photopage in "lightbox mode". It does not touch the "slideshow mode". But Flickr already do upscaling in slideshows. In a future version of the script I might try to add the possibility to replace with original also in slideshows.
Original photo files can be pretty big (megabytes). On my system it often only takes a second or two to replace with original, but if you are on a slow connection the experience might be less appealing. In a future version of the script I might make it possible to turn off unwanted features individually.
Flickr's zoom-feature does not work as expected on a photopage when the script has upscaled/replaced the photo. I might try to fix that in later version of the script.

Roskilde Festival 2015

Et slideshow af mine billeder fra Roskilde Festival 2015.

Skulle lige prøve Flickr's seneste udgave af deres "html embed" kode for gallerier. Ingen fullscreen option, ingen autoplay, store grimme bladre-knapper og Flickr logo. Dog god ting med angivelse af licens i hjørnet, men det virker ikke som link? Der kræves ikke Flash eller anden 3rd parts teknologi, meeen... room for improvement. Måske de får det justeret til med tiden?...

Men efter lang tids tørken, poster jeg nu igen billeder jævnligt på min Flickr side (Både nyt og opsamling på gamle ting). Så hvis du plejede at følge med der, men stoppede da der ikke rigtig skete så meget, så er der nok kommet en del nyt siden du sidst var forbi...

Jeg lavede for et stykke tid siden en lille joke-udgave af et spørgeskema af den type, som har helt styr på hvad brugeren ender med at svare. Prøv det selv:

[Et spørgeskema om et spørgeskema]

Jeg synes det ville være synd hvis skemaet kun gjorde "nytte" en enkelt gang, så jeg åbnede op for at andre kan konfigurere skemaet til eget brug. Man kan derfor angive sit eget spørgsmål, og selv styre om Helt enig eller Helt uenig er den "sticky" svar-mulighed. Besvar skemaet og klik på det lille blå spørgsmålstegn på resultatsiden, for at konstruere et link til din eget skræddersyede version af et spørgeskema...

For at få folk til at tro det var et "officielt" spørgeskema da jeg oprindelig lancerede det, var designet lavet så det lignede noget der blev brugt internt på min arbejdsplads. Men hvis man gerne vil ændre på udseendet, så har man faktisk også mulighed for at angive en URL til et eksternt "supplerende stylesheet" på konfigurationssiden. Men man skal nu vide hvad man gør hvis man vælger at bruge den mulighed, da ændringer i dimensioner og layout på siden kan ødelægge skemaets "effekter".

Gadestemning en søndag aften i San Juan. Vist første gang jeg har optaget video med mine kameraer. Video interesserer mig generelt ikke så meget, men her var det ligesom det der skulle til for at fange gadernes stemning i Puerto Ricos hovedstad søndag aften før jul (Teknisk note: Og så er det lige en lejlighed til at få sat mime-type opsætning rigtigt op på mit webhotel og afprøve html5 video embedding).

San Juan, Puerto Rico. Optaget d. 21/12 2014 kl. 20:20 (Canon PowerShot S100. MOV-format konverteret til MP4).

Where in the World?...

 02-07-2014 21:15

[Billede: ???]

???, 28. juni 2014 kl. 16:40.

En "selfie". Men hvorfra?...

Tekniske data: Canon EOS 50D med Samyang 8mm fisheye, 1/60s, f/?, 100 ISO.

Lille teknisk update...

 31-05-2014 20:11

Når dette indlæg kan ses, er min hjemmeside og rockland.dk domæne hostet hos en ny udbyder. Jeg formoder skiftet af webhotel er gået glat og uden særlige forstyrrelser på hverken hjemmeside eller min email (knock-knock).

Der er lavet lidt oprydning og mindre tekniske justeringer ved lejligheden, og et par småting på hjemmesiden virker nok ikke fra dag 1... Men det skulle virkelig være småting... håber jeg :-)

...men grundlæggende stadig samme 12 år gamle teknik og design :-/ Det er nu kun 8 år siden jeg første gang overvejede en renovering af det...

Det er altid rart med en undskyldning til at studere et Sports Illustrated Swimsuit Girls photo shoot. Og her en rigtig god en :-)

Jeg er i gang med en en masse updates omkring min musik samling i øjeblikket. Det er lige fra alfabetisk sortering af de fysiske CD'ere i reolen (check!), registrering af min samling på Discogs (95% done), til ripping af hele min musik samling i flac-format. I øjeblikket er jeg i gang med at rippe den ældre halvdel af min CD-samling, som aldrig er blevet rippet før, og i den forbindelse er jeg hele tiden på jagt efter cover-art i høj kvalitet og opløsning. Og med den fart der er på udvikling af højere og højere opløste displays på alverdens devices, kan det næsten ikke bliv høj nok opløsning i disse tider.

dBpoweramp og MuvUnder Cover er tools der kan hjælpe lidt, men oftest har jeg held til at finde noget meget bedre med diverse "manuelle" søgeteknikker. Til de "manuelle søginger" har jeg nu udarbejdet en lille "bookmarklet" (eller "favelet") som hjælpe-værktøj til at finde de højopløste original-udgaver af de nedskalerede coverart billeder der vises på sites som bl.a. AllMusic, Bandcamp, iTunes/MusicDiner(*), Last.FM, MusicBrainz og SoundCloud. Der er også delvis support for enkelte andre sites, men det er de her nævnte sites jeg primært har haft fokus på, med:

[ Bigger coverart ] Version 2.1, 24. jan. 2015

Hvis du synes det lyder som noget du kan bruge, så træk eller kopier ovenstående "Bigger coverart" link til dine bookmarks eller tool/linksbar. Fremgangsmåden er dernæst:

  1. Når du står på en side på et af nævnte sites, med et cover du godt kunne tænke dig at vide om findes i stort format, så aktivér bookmarklet...
  2. Du skulle derefter få en orange ramme omkring billeder hvor værktøjet prøver at hente en større version, og rammen skifter til rød når det større billede er indlæst. Som oftest vil billedet ikke umiddelbart blive vist større på selve siden, men nu vil der som regel ligge noget større bagved alligevel...
  3. Kør nu musen hen over et af de rød-rammede billeder. Du skulle nu se en lille "mouseover tekst" der fortæller de virkelige dimensioner på det bagved liggende billede...
  4. Hvis du ser noget du vil se i fuld størrelse, så højreklik på billedet og vælg "View Image" (eller hvad det nu hedder i den browser du bruger). Du skulle nu få billedet i fuld størrelse, lige til at gemme eller trække over på din desktop.

Prøv f.eks. på www.last.fm/music/Depeche+Mode/Violator/+images. Ikke helt dumt, vel? :-) <- Pr. medio august er last.fm opgraderet til helt nyt design. De kalder det stadig "beta" og jeg venter til sitet er stabiliseret før jeg opgraderer min bookmarklet dertil. Prøv f.eks. at teste bookmarklet på Soundcloud i stedet.

I stedet for at højreklikke på billedet og vælge "View Image", kan du i nogle situationer også bare klikke på billedet for at åbne det i fuld størrelse. Men om dét virker, afhænger lidt af hvilken side og site du er på. Så ovenstående trin 4 er den generelle fremgangsmåde.

Bookmarklet er primært testet med Firefox, men jeg vil tro at den virker med nyeste udgaver af alle populære desktop browsere. Udover førnævnte sites er der i øvrigt også noget delvis (sparsomt testet) support for CD Baby, Jamendo, Magnatune, 45cat samt Amazon sites.

Udover min egen bookmarklet her, bruger jeg i øvrigt også flittigt et Greasemonkey script kaldet Amazon Hi Res Cover Art. Det er et fremragende værktøj til at finde højopløselig coverart via søgninger i mp3 musik sektionerneAmazon US og Amazon UK. Men måske PictureFox Firefox add-on er et endnu stærkere Amazon-værktøj jeg burde prøve en dag?

Kredit: Min bookmarklet bygger i høj grad på de fine tips der kan findes på wiki.musicbrainz.org/User:Nikki/CAA.

Bookmarklet changelog:
v2.1: Virker igen med iTunes.
v2.0: Soundcloud virker igen efter der var lavet nogle ændringer på sitet, og Google Play Music Store er tilføjet listen af supporterede sites. Det virker langt fra overalt på Google Play Music siderne, men på f.eks. en album-side ser det ud til at virke fint. Tidligere versioner af dette tool var delvis supporteret i IE8 og IE9, men fra version 2.0 er dette opgivet.
v1.8: Tilføjet support for MusicDiner, der er en websearch "gateway" til iTunes Music Store's websider (og som ikke selv tilbyder velfungerende søgemuligheder i webbrowseren).
v1.7: Behave Nice Edition! En fejl i version 1.6 gjorde at den på nogle sites var alt for aggressiv i hvad den forsøgte at hente. Dette er rettet, samtidig med at man nu bliver bedt om at bekræfte at man vil hente flere billeder for hvert 20. billede. Det skulle gerne mindske risiko for at gøre sig upopulær på sites, og måske i værste fald kunne blive udelukket derfra. Det anbefales kraftig at opgradere!
v1.6: Support for lokaliserede last.fm domæner (lastfm.de, lastfm.fr,...), og droppede brugen af showModalDialog() der (bl.a?) ikke virker i Opera.
v1.5-1.53: Stædighed. Fik slanket koden lidt så den lige overholder IE8/9's 2083 tegn i URL begrænsning. Hurtigt testet, og det virker nu "en lille smule" på IE8 også. Rammen bliver aldrig rød på billederne og der er ingen dimensioner i mouseover tekst. Men efter kørsel kan man gemme stor/original version med højreklik og "Save picture as...". Enkelte andre små generelle justeringer også.
v1.3-1.4: Nogle forsøg med IE8 understøttelse for de stakkels WinXP brugere. Det virkede bare ikke i praksis alligevel.
v1.2: Orange ramme imens billeder loades.
v1.1: MusicBrainz site support tilføjet (Finder ikke noget du ikke kunne klikke dig frem til alligevel, men kan bruges som smutvej).
v1.0: Første version.

(*) På iTunes fås nogle gange lettere uskarpe 1200 pixels brede covers som vist i virkeligheden er opskalerede 600 pixels brede covers.

<<< | Forside | Indeks | >>>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.