Et par røde neon pile, lørdag d. 7. marts 2009 kl. 21:20.
Har ikke rigtig fået fotograferet i denne uge (udover et par "fuldemands skud"), så jeg måtte reddes af min "10 dages regel" og finde dette skud frem fra forrige weekend. Og ja, det blev et af de simple i denne uge:-) Pilene er fundet på The Irish Rover på Strøget.
Tekniske data: Canon EOS 50D med EF 50mm f/1.8 II, 1/125 sek., f/1,8, 200 ISO. Roteret og beskåret en del i forhold til den oprindelige udgave.
Se sidste uges skud.
"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.