Diverse: WILD CD 04 (dec/jan 95/96)
Garbage: Garbage (1995) *****+
Du synes måske det lyder lidt "søgt" at tre kendte
amerikanske producere danner en gruppe sammen, og spørger en
pige de har set og hørt på MTV med en halv-ukendt
skotsk gruppe om hun vil være med som forsanger ? Så
synes du nok det lyder endnu mere søgt når jeg siger at
pladen ind i mellem kan lyde lidt overproduceret :-) Det kommer nu
meget an på hvornår jeg hører den. For det meste
fungerer den rigtig godt og så er det en suveræn plade
jeg kun kan anbefale. Garbage må være et af fremtidens
store navne.
Pulp: Different class (1995)
Jeg har et svært definerbart forhold til poppet "brit-pop"
a'la Blur og lignende. Blur har lavet nogle fede hits
der fungerer godt i radioen, men jeg er aldrig blevet så
fanget af deres plader. Pulp fungerer væsentlig bedre
end Blur på plade synes jeg. Når man er i
humør til den slags, er det en ganske god plade. Ja og efter
at have hørt den lidt mere, hælder jeg faktisk til den
er genial.
Morrissey: Southpaw grammar (1995)
Jeg har vist altid været lidt en skabs-fan af Morrissey. Denne er
noget mere electrificeret og rock'et end hans tidligere plader, og
det var lige den undskyldning der skulle til for at jeg anskaffede
mig min første Morrissey.
Jo mere jeg hører denne plade, desto mere begejstret bliver jeg. Det irriterer mig bare at det skal forestille at være en soloplade fra en kendt sangskriver og sanger. Det lyder overhovedet ikke sådan ! Der er lange guitar-dominerede musikalske forløb hvor Morrissey ikke synger et eneste ord, og en godt 2 minutter lang indledende hårdtpumpet tromme-solo på "The Operation". Jeg ved ikke om Morrissey selv spiller guitar, trommer, eller andet, men ifølge cover-noterne gør han det i hvertfald ikke på pladen. Men principielt kan det selvfølgelig også være ligemeget om produceren eller en af musikerne har mere end en hånd med i spillet. Det er en feeeeed plade ! (Undskyld naboer og underboere, men denne plade skriger om fuld volume).
Clawfinger: Use your brain (1995) *+
En gang i mellem har man brug for lidt hjerne-død
underholdning af den slags :-) (Men det er vist kun til fester og
så'n, for:... )
Pladen holder ikke i længden, og tåler efter min mening absolut ikke nærlytning. De ligger ud med en sang der rakker ned på folk som er "politisk korrekte". Men når det kommer til stykket er deres egne tekster støvsuget for ethvert optræk til holdninger der kunne være farlige eller "politisk ukorrekte". Alle meninger er noget så korrekte at det er på grænsen til det pinlige.
Nå den var billig :-)
Alanis Morissette: Jagged little pill (1995) ****
Tjaa, da jeg købte denne var hun stadig ikke særlig
kendt. Det må man sige at hun er blevet i mellemtiden. En
ganske god plade, meeen hysteriet har taget lidt overhånd
efterhånden synes jeg.
Så kraftigt som pladeselskabet har malket hendes succes tror jeg også kun det kan give bagslag på lang sigt.
| |
[Hjem][Musik][Jan-Juni 97][Juli-Dec 96][Jan-Juni 96][Okt-Dec 95] | 17. sept. 97 - Stig Nygaard |