Rockland (gammel version)
Rockland er min stærkt subjektive musik-side med WWW-adresser og pladeomtaler. Rockland er udnævnt til et Cool Link af Yahoo.dk.
Rockland (gammel version)Rockland er min stærkt subjektive musik-side med WWW-adresser og pladeomtaler. Rockland er udnævnt til et Cool Link af Yahoo.dk. |
|
Erhvervet juli-december 1998 |
Portishead PNYC - Roseland NYC Live (1998)
Ginmann/Jørgensen Ginmann/Jørgensen (1998)
FatBoy Slim You've come a long way, baby (1998)
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 16 (okt/nov 98)
Placebo: Without you I'm nothing (1998)
Whale: All disco dance must end in broken bones (1998)
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 16 (okt/nov 98)
P J Harvey: Is this desire ? (1998)
Hole: Celebrity skin (1998)
Marilyn Manson: Mechanical animals (1998)
Nu har jeg ikke Hole's forrige album "Live through this" fra 1994, men
jeg husker i hvert fald det meste af pladen som en medrivende plade.
På den sidste trediedel var det dog vist som om albummet lidt tabte
pusten, eller i hvert fald melodien. Her er den nye
udgivelse meget mere homogen. Men desværre synes jeg så
til gengæld heller ikke den nå helt de samme højder
som forrige gjorde i dens bedste momenter. Det nye album virker
musikalsk lidt for upersonligt og glat. Produceren på albummet
hedder Michael Beinhorn, og det er skægt nok den samme som har
været i studiet med Marilyn Manson på deres nye udgivelse.
Og her er straks tale om et album der kradser meget mere, og det
selvom det lyder som om der er brugt en del tid på produktionen
i studiet. Den ret producerede lyd kan måske blive lidt
trættende i længden,... hmmm måske, men det er herligt
at høre en noget så provokerende og (trods alt)
hårdtslående udspil her i slutningen af 90'erne, hvor man
ikke er alt for forvent med den slags mere. For godt nok vil jeg kalde
albummet for meget produceret, og det er vist også Marilyn Manson's
mest poppede udspil til dato, men descideret pop kan man bestemt ikke
kalde det.
Mechanical animals høres bedst meget sent i sengen i total
mørke med høretelefoner på... GYYS !
Nick Cave & the Bad Seeds: The best of Nick Cave & the Bad Seeds (1998)
Første oplag indeholder en 9-track bonus live CD
"Live at the Royal Albert Hall", og det er lige så meget
pga. af den at jeg anskaffede albummet. Live-CD'en er da også
udemærket, omend jeg synes det er lidt underligt at høre
Nick Cave synge duet med en mand på "Where the wild roses grow".
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 15 (aug/sep 98)
Madonna: Ray of light (1998)
Min første Madonna plade, og jeg er stolt af den. Har endda selv
købt den :-) Første single "Frozen" gjorde mig nysgerrig,
og anden single, titelnummeret, slog nærmest benene væk under
mig. Hele CD'en er faktisk ret cool.
Red Hot Chili Peppers: Under the covers (US import 1998)
Angelfish: Angelfish (1993)
Shirley Manson fra Garbage forrige band. God, til tider lettere
gotisk, undergrunds rock.
 Courtesy of Rocktoons Image Library |
Smashing Pumpkins: Adore (1998)
Mere afdæmpet end de forrige plader fra bandet.
Drugstore: White magic for lovers (1998)
Et band som lidt uretfærdigt ikke rigtig slog igennem med debutten
i 1995. Andet album er en fin fortsættelse, men mangler nok stadig
lige dét nummer som kan gøre dem til bandet som er mere
end bare tæt på at få et rigtigt gennembrud og hit.
Cornershop: A brimful of asha (single 1998)
Sonic Youth: A thousand leaves (1998)
Et band jeg har været lige ved og næsten at købe plader
med talrige gange. Og nu skete det så., og ikke mindst pga. nummeret
Sunday der næsten lyder som noget der kunne blive et ægte
hit for det amerikanske undergrunds støjband.
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 14 (juni/juli 98)
Garbage: Version 2.0 (1998)
Ikke revolutionerende i forhold til debutten, men ganske solid plade selvom
der måske ikke er helt så store hit på som på 1995
albummet. Jeg synes måske at det virker som om den samme opskrift dog
bliver brugt på lidt flere end et par af numrene. Noget med en opbygning
der siger et lidt enslydende arrangeret ret larmende refrænd og så
også et obligatorisk break med støj og underlige lyde på
undervejs. Første single, det i øvrigt ellers glimrende,
Push it er et af numrene jeg her tænker på.
Garbage: Push it (single 1998)
Mens vi venter på albummet, vis distribution til butikkerne
er blevet forsinket pga. arbejdsmarked konflikten, kunne jeg ikke
holde nalderne fra singlen da jeg fandt den på tilbud.
Mark Hollis: Mark Hollis (1998)
Air: Sexy Boy (single 1998)
Beck: Deadweight (single 1997)
Tori Amos: From the choirgirl hotel (1998)
Musikalsk det mest eksperimenterende album fra Tori til dato. En udgivelse
der ikke rigtig fangede mig lige i starten, men nu virkelig åbner sig
op.
Massive Attack: Mezzanine (1998)
Ligger ud med nogle helt suveræne numre, men er måske en smule
ensformig i længden. Efter min mening nu et bedre og væsentlig
mere homogent album end forgængeren Protection som godt nok
havde nogle meget stærke højdepunkter, men efter min mening
også mange ligegyldige numre.
Tori Amos: Mixed Up Girl (Bootleg)
En samling af nogle af de talrige remix der er lavet gennem tiderne.
Jeg husker flere fremragende, selvfølgelig bl.a. "Professional
Widow" som også er med. Desværre er alle numrene
herpå "extended versions" (7 numre fordelt på 72 min.)
som ærlig talt er ret kedelige og ensformige efter min mening.
En ret stor skuffelse.
Bernard Butler: People Move On (1998)
Smuk og forholdsvis afdæmpet plade fra den tidligere guitarist i Suede.
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 13 (apr/maj 98)
Bleeder: Psycho Power (1997)
Guitarspade som sparker røv. En stor overraskelse. Jeg
købte den nok mest fordi det er ex Sort Sol guitaristen Peter
Peter's nye band. Havde ventet en rå, grim og larmende heavy
punk-plade, og gæt hvad ? Det er det vel egentlig også !
De mest larmende og rå passager vil måske også
umiddelbart skræmme nogen væk, men der er faktisk masser
af "pop-apeal" og gode melodier på pladen, og det uden på
noget tidspunkt at lyde af "langt hår og stramme
læderbukser".
Og trods punk-elementer er pladen aldrig simpel punk, men faktisk meget
legesyg, f.eks. har også samplinger og moderne elektronik fundet
vej til pladen. Allerede første nummer varsler at det ikke er
en helt ordinær plade; "Goodbye Cruel World" er et meget
melodiøst nummer, ja nærmest en glad melodi. Men så
kommer Peter Peters vokal, og den ekstrem hæs på det nummer,
og synger bl.a. "Goodbye cruel world, goodbye to you all, goodbye my
guitar, goodbye lucky star". En sær blanding af dystert,
opløftende, pop og grimt... og det er ekstremt fængende.
Første gang jeg hørte det nummer troede jeg det var en
eller anden klassiker de havde genindspillet, men det er så vidt
jeg kan se Peter Peter selv der har skrevet nummeret.
Pulp: This is hardcore (1998)
Måske ikke umiddelbart en plade med helt samme hitpotentiale
som forrige, men en plade som bare vokser og vokser og vokser...
Baal: Karaoke (1998)
Knap så stort og pompøst anlagt som deres debut. Klart mere
i min smag nu.
Oasis: Be here now (1997)
Jeg har tøvet længe med at anskaffe dette tredie Oasis album.
Jeg er meget begejstret for deres første album, men var allerede
så småt begyndt at føle Oasis-trætheden ved det
andet album, hvor jeg synes de var lidt for pæne og ensformige. F.eks.
synes jeg et nummer som "Some Might Say" lød som et lidt
idéforladt søgt hit. Jeg kunne godt tænke mig at se
Oasis udvikle sig i lidt mere rå retning, a'la f.eks. "Columbia" og
"Cigarettes and Alcohol" fra første album. Har dog efter singlen
"All Around The World" besluttet mig for at også tredie album skulle
have en chance. Og det er da faktisk ikke så ringe endda, omend der
også er nogle ting derpå jeg umiddelbart synes lyder som lidt
halv-ligegyldigt fyld. Den engelske "ligeså stor som The Beatles"
hype kan jeg i hvert fald ikke følge.
The Verve: Urban Hymns (1997)
Curve: Come clean (1998)
Et comeback-album som jeg har ventet meget spændt på. Deres to
første albums fra tilbage i starten af 90'erne, står stadig
som nogle af de bedste plader i min samling, og jeg synes det var ret
sørgeligt da de opløste duo'en. Lyden er nok blevet lidt mere
"techno-fiseret" nu, omend generelt ikke i samme grad som første
single "Chinese burn" kunne antyde, og det er stadig let at genkende stilen.
Jeg har nok været lidt tilbageholdene med det nye album lige til
at starte med, men nu kan jeg mærke at den stille og roligt æder
sig ind på mig.
Selvom Curve aldrig har haft den voldsomt store kommercielle succes med
deres musik, så har de inspireret mange bands, heriblandt Garbage.
Første gang jeg hørte den nye single "Push it" fra det
kommende Garbage album, slog jeg direkte over på det i radioen,
efter at have hørt det nye Curve album, og så er
slægtskabet endda meget slående.
Mazzy Star: So tonight that I might see (1993)
The Dandy Warhols: ...The Dandy Warhols Come Down (1997)
Se jeg har lidt svært ved at beskrive og bedømme denne plade.
Jeg kan godt lide den, men jeg er lidt i tvivl helt præcis om hvorfor,
for reelt er det vel musikalsk ikke det mest revolutionerende, men den har
sin charme.
Hvis jeg skal prøve at beskrive den så synes jeg at jeg
hører elementer af Oasis, House of Love og Kula Shaker på den
(For Kula Shakers vedkommende så minus den direkte indiske inspiration,
hvis man ellers kan forestille sig det ?). Bandet er godt nok amerikansk,
selvom det er engelske navne jeg sammenligner med nu, men det skyldes nok at
jeg vist ikke er så stærk i de amerikanske musikrødder.
Men ok, sammenligningerne er nok også lidt tynde. De har det med ind
imellem at trække numrene lidt langt ud i rimelig monotone forløb,
lange introer osv, men alligevel holder pladen mig fanget. Til sidst hvor der
er to numre som begge lyder som noget der kunne være glimrende små
et minuts forspil til et andet nummer er de dog ved at gå over stregen.
Det er ikke små forspil, det ér selve numrene og de er
hhv. 6 og 9 minutter lange og er begge rimelig monotone hele vejen igennem !
Pladen er trods alt over 66 minutter lang, så ingen ville have klaget over længden hvis de to sidste numre ikke havde været med. Det virker
lidt som fyld, selvom det dog også er lidt syret.
Nå men hvis nogen ikke kan placere gruppen, selvom de alligevel synes
navnet lyder lidt bekendt, så er det dem med "Not if you were the last
junkie on earth" som er blevet et stort MTV-hit og også er
inkluderet på albummet (I newer thought you be a junkie, cause heroine is
so passé...). Det kan godt være det nummer er en anti-heroin sang, men
jeg tror nu nok de har været på et eller andet da de skrev nogen
af numrene på pladen.
Jeg købte pladen som US-import, men den skulle vist være kommet
officielt ude i Danmark siden.
Kent: Isola (1997)
Taja Sevelle: Toys of vanity (1998)
Lois: Stranger in a strange land (1998)
Luksus: Repertoire (1998)
Det umiddelbare indtryk er at det er en interessant plade, men dog
ikke med helt den samme umiddelbare hit-appeal som 1997-EP'en.
Republica: Republica (1997)
Pop-rock-techno. Måtte måske godt være lidt mindre pop for min skyld,
men numre som "Ready to go" og "Drop dead gorgeous" er altid et hit. Min er en speciel-
udgave med en 6-track live bonus CD.
The Wind Horse #1: Stamina - Vita Nuevo (EP 1997)
Der er vist gået en eller anden EP-syge i mig på det sidste.
Jeg er foretrækker normalt at høre hele albums, og er
bestemt ikke en stor single-køber. På den anden side synes
jeg også det er meget sjovt at have noget som ikke så mange
andre også har, så der falder EP'erne ind som et godt kompromis.
Denne EP er mig lidt af en gåde. Jeg faldt tilfældigt over den i
Baden Baden. Det fangede mig at Aud Wilken og Troels Bech begge var
nævnt på forsiden af coveret. To der tidligere har arbejdet
sammen i The Poets, et band som efter min mening deler æren af at
have været Danmarks bedste rockband sammen med Sort Sol. Nå men
min nysgerrighed var vagt, og for at det ikke skal være løgn
medvirker også trommeslageren Tomas Ortved fra Sort Sol på
pladen. Er der nogen der har flere informationer om hvad dette er for
noget, så er jeg meget interesseret i at høre det.
Umiddelbart ligner det et Troels Bech projekt med diverse gæster,
men jeg er ikke sikker. Jeg er i øvrigt heller ikke sikker på
hvad der er bandet/projektets titel, og hvad der er pladens titel.
Psyched Up Janis: Where the lights won't shine (EP 1996)
Psyched Up Janis: I died in my teens (EP 1994)
Bleeder: Psycho Power EP (EP 1997)
Speaker Bite Me: Recorded (EP 1997)
"Punk The Pam" er et for genialt nummer. Seks stjerner alene til det.
Meget anbefalesværdig EP.
Psyched Up Janis: Enter the super peppermint lounge (1998)
Psyched Up Janis har, igen, store ambitioner. Sidst skulle kanonerne have
været kørt i stilling i England, men det glippede. Nok ikke
mindst fordi pladeselskabet lukkede og albummet aldrig kom ud i England :-/
Denne gang er det efter sigende USA, og specielt den lidt alternative
"college-scene" de går efter. Nu skal der noget helt specielt til et
internationalt gennembrud, og selvom jeg efterhånden er blevet meget
glad for Psyched Up Janis, så tvivler jeg dog på de kan opnå
det helt store. Dertil mangler der i mine øre nogle hit-kvaliteter,
først og fremmest i form af nogle mere iørefaldende melodier.
Det er ret trist, for Sune Wagner har udtalt at hvis det ikke lykkedes denne
gang, så gider de nok ikke mere. Når det så er sagt, så
bliver jeg alligevel nødt til at fremhæve et enkelt nummer på
pladen, nemlig "I think you suck"... Allerede titlen smager af det jeg forbinder
med et collegehit i sporene på numre som Nirvana's "Smells like teen
spirit", Radiohead's "Creep", Beck's "Looser" og Nada Surf's "Popular". Alle
numre som jeg forbinder med typiske hit på den amerikanske college-scene.
Okay, Psyched Up Janis når nok ikke samme højder som lige Nirvana,
Radiohead og Beck, men nummeret lever ellers fint op til den lovende titel, og
med den rigtige video, så kunne det måske godt ske. Hvis du
spørger mig, så må det være netop det nummer som skal
bære et eventuelt gennembrud frem. Og får de først hul,
så er det jo gerne meget lettere at få opmærksomhed for andre
numre, og kvaliteter er der jo masser af i bandet.
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 12 (feb/mar 98)
Pearl Jam: Yield (1998)
I modsætning til de fleste som vist synes at deres første album
"Ten" er det bedste, har jeg nu altid synes at det efterfølgende som
bare hed "Pearl Jam" er mesterværket. Siden har de dog haft lidt
svært ved at leve op til det album, men "Yield" kommer nu rimelig
tæt på, og er efter min mening klart det bedste af deres tre
sidste albums.
Katharsis: Earth... Hey (A Soundscaping Key to youth Symbol of Unity) (1997)
Jeg er kommet i kartoteket hos Element-X,
og det er vel nok den største hæder der er tilfaldet mig og min
musikside hidtil :-) Element-X er en organisation som hjælper lovende
danske bands med markedsføringen, og de har nu sendt mig denne CD.
(lidt flere kommentarer på vej).
Supernova: Call now (1994)
Dubstar: Goodbye (Speciel version 1997) *****
Jeg har længe skulet lidt til Dubstars to første albums og
deres lette, iørefaldende og charmerende pop og med hits som "Stars",
"Just a girl she said", "No more talk", "I will be your girlfriend", og
"Not so manic now". Men hver gang jeg har stået og lyttet til det i
pladebutikken, har jeg været i tvivl om det nu ikke alligevel var
lige lidt for let og poppet. Først da jeg fandt denne specielle
version af "Goodbye" som i virkeligheden nærmere er en opsamling
med numre fra de to første Dubstar plader slog jeg til. Udover
titlen har den også coveret til fælles med den normale udgave
af gruppens anden album. Det er vist kun en nuanceforskel i farven på
coveret der umiddelbart gør forskellen, og så altså indholdet.
Ialt 14 herlige popnumre plus 3 remix er der samlet på albummet som
fylder mine højttallere med glad vellyd. Jeg har bestemt ikke fortrudt
at jeg endelig invisterede i et Dubstar album, men jeg har lidt fortrudt at
det ikke var den normale udgave af "Goodbye" jeg købte, for nu ville
jeg egentlig gerne have haft begge deres originale albums.
Herlig og makaber coverkunst iøvrigt :-)
Radiohead: No surprises / Running from demons (Japansk EP 1997) ***
Japansk import EP med "No surprises" samt 5 non-album tracks.
Björk: Celebrating wood and metal (EP 1997) ***+
MTV Unplugged 1994. Limited edition for fan club members. Meget fed at
have på CD, men det er nu stadig sjovest når man også
kan se hende hoppe rundt i bare tæer og skriggul kjole :-)
Ride: Nowhere (1990)
Tori Amos: Tori and her mask (Live bootleg, recorded 1994)
Massive Attack: Blue lines (1991)
Massive Attack v Mad Professor: No protection (1995)
Whale: Pay for me (EP 1995) ***
"Pay for me" samt fire numre som ikke fik plads på det
efterfølgende album "We care".
Nick Cave and the Bad Seeds: Let love in (1994) *****
Beck: Mellow gold (1994)
I'm a looser baby, so why don't you kill me ? :-)
Björk: Big time sensuality (US single 1993)
Jeg er normalt ikke den store single-køber, men jeg er faldet
pladask for "The Fluke Mini Mix" versionen af "Big time sensuality".
Det mix er at finde på denne amerikanske udgave af singlen.
Tak til Ole Eskildsen fordi han langt om længe opklarede for mig
hvilken version der bliver brugt i videoen hvor jeg havde hørt
den :-)
Jewel: Pieces of you (1994) ****+
Curve: Pubic Fruit (1992) *****
Endelig. Curves 3 første EP'er som de udgav før
debut-albummet er samlet på dette album. Dem har jeg
været ude efter længe.
Radiohead: My iron lung (EP 1994) ****+
Denne EP er efter hvad jeg har hørt i virkeligheden en samling
numre som oprindelig var tænkt som B-sider til singlerne fra
det efterfølgende album (og mesterværk) The Bends. Men
Radiohead sendte dem ud her, for så havde de også en
undskyldning for at optage nogle nye numre til B-siderne. Det er
nu ret imponerende at numrene kun har været tænkt som
B-sider, for det er efter min mening en klart stærkere udgivelse
end deres debut-album, Pablo Honey, som blev udsendt året
før.
Caroline Henderson: Cinemataztic (1995)
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 11 (dec.97/jan.98)
Sort Sol: Black Box - 5CD Set 1978-89 (boxset 1997)
Langt om længe er de fire første
Sort Sol (og Sods)
albums genudgivet, og det på CD i remastered versioner med talrige
ekstranumre. Køb dem alle i denne boks, som må være
et must for enhver rigtig Sort Sol fan.
Men skynd dig, for boksen er kun udgivet i 1000 eksemplarer. Hvis man ikke
er så stor fan at man synes det er værd at give over 500
for et sæt hvoraf nogle CD'er eller numre måske ikke helt
holder i dag og mest er af historisk interesse, men er stadig stor fan
af f.eks. "Flow my firetear" albummet, så bør man afgjort
anskaffe sig "Everything that rises must converge" hvis det ikke
allerede er i samlingen. For det er virkeligt et suverænt album,
og så får du tilmed en bonus-EP, "The Violent bear it away",
med med yderligere 7 fremragende numre fra samme periode. EP indeholder
bl.a. to af Sort Sols måske bedste numre nogensinde; Genindspilningen
af "As she weeps" (oprindelig fra "Dagger and guitar" albummet), samt Sort
Sols suværene fortolkning af C.V. Jørgensens "Indian Summer".
Ellers finder man på EP'en bl.a. også "Hurricane fighter plane"
som jeg stadig med gys husker som et hyptoniserende højdepunkt
første gang jeg så Sort Sol live til Roskilde Festivalen 1994.
Et nummer jeg den gang aldrig havde hørt før. Anskaffer man
hele boksen er der i alt 20 bonus numre sammen med de fire første
udgivelser.
The Boo Radleys: Everything's alright forever (1992/1996)
Sinead O'Conner: The lion and the cobra (1987) *****
Debut-pladen som ikke blev det store kommercielle hit tilbage i 1987
(Det var først hendes andet album som indeholdte "Nothing
compares to You"). Men det var en meget vigtig plade for mig dengang
hvor den blev anskaffet på vinyl. Var det ikke for
Sinead O' Conner
så lyttede jeg måske til noget helt andet og mere poppet
musik i dag, for pladen åbnede dengang op for musikken på
en hel ny måde for mig. Det er stadig en rigtig god plade, og
efter min mening klart den irske piges bedste; Hun er mere arrig og rockende
på denne, end på de efterfølgende plader. Så
da jeg faldt over et tilbud på CD'en kunne jeg ikke lade
være med at købe den, for jeg får alt for
sjældent taget mig sammen til at høre den når jeg
kun har den på LP.
Black Grape: Stupid stupid stupid (1997) ****
Herlig politisk ukorrekt "partyrock".
Politikens Dansk Rock (Leksikon 1997)
Ja dette er jo primært et sted hvor jeg omtaler nyanskaffede plader,
men jeg følte en stærk trang til at gøre reklame for
Politikens nye leksikon med dansk rock 1956-1997. For det er nemlig en
ekstremt vellykket udgivelse, synes jeg. Der er blevet plads til de fleste
navne man kunne ønske og "biografierne" har ofte mere karakter af
artikler end sædvanlige leksikon-biografier, og det gør dem
som regel til meget spændende læsning.
Skal der dryppes lidt malurt i bægeret, så synes jeg nok
diskografierne er lige skrabede nok. Det er i orden de er lidt selektive,
og at singler generelt ikke er med, men jeg savner udgivelsesmåned,
og angivelse af om det f.eks. er et album eller EP er i der i hvert fald
heller ikke altid kommet med.
D:A:D: Simpatico (1997) ***
D:A:D har droppet den rigtige hårde
rock fra "Helpyourselfish", og er returneret til stilen fra "No fuel for
the pilgrims" og "Riskin' it all". Det skuffer mig lidt, for godt nok fik
man ikke meget fornøjelse af D:A:D's
humor på "Helpyourselfish", men på en eller anden måde synes
jeg alligevel det var sjovere at høre D:A:D
på den måde. Ikke fordi at jeg ikke kunne lide "No fuel left for
the pilgrims" og "Riskin' it all". Faktisk var specielt "No fuel..." et
virkelig fedt album. Det er bare som om den stil er gennemtærsket nok,
og så når "Simpatico" iøvrigt heller ikke helt de
højder som de gjorde på de to, i hvert fald ikke som på
"No fuel...". Alt i alt er jeg nok umiddelbart lidt skuffet, men vil da straks
understrege at det da alligevel ikke er noget dårligt album.
Sorten Muld: Mark II (1997) *****
En plade med nordiske middelalder folkeviser indpakket i moderne teknologi !
Jeg vil nærmest karakterisere det som stille og smuk techno, og det
selvom hverken "smuk" eller "stille" ellers normalt er det første der
falder mig ind hvis jeg hører techno, men det kan dog godt være det
er fordi jeg ikke har nok forstand på techno :-) I hvert fald forekommer
det mig en hel del mere elegant, varieret, melodisk og smagsfuldt end techno
plejer at være for mig. De fleste numre på pladen er relativt stille og
afdæmpede, men der er også mere hårdtpumpede numre som hittet
"Ravnen" og i særlig grad "Mylardater". Det kan ikke være så
dårligt endda når et band kan få mig til at invistere i en
plade som nærmest må betegnes som techno, som normalt ikke er det
jeg dyrker, og så tilmed baseret på gamle nordiske folkeviser. Okay,
det tog så også lidt tid før jeg havde vænnet mig til
teksterne, men nu lyder det ganske naturligt, ja de ofte dramatiske tekster
må jeg nok efterhånden karakterisere som en af pladens (mange) store
aktiver. Selvom musikken mest er forholdsvis afdæmpet er den ikke uden
dramatik og spænding, der bruges bare mere diskrete virkemidler end jeg er
vant til at høre i techno. En plade som jeg er glad for at have
fået i min samling, fordi der ikke rigtigt er andet der ligner i den. Og
nogen gange er det dét, og kun dét, jeg har lyst til at lytte til.
Og så skal jeg i øvrigt aldrig mere associere folkeviser med
pensionister og bondeknolde i træsko og grimme dragter som danser en
latterlig dans.
Speaker bite me: Inner speed (1997)
Nirvana: Unplugged in New York (1994)
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 10 (okt/nov 97)
Suede: Sci-fi lullabies (1997) ****+
Samling af single B-sider og den slags. Overraskende mange gode numre på, så
bestemt ikke kun for "hardcore fans".
Mulu: Smiles like a shark (1997) ***
Junkster: Junkster (1997) ***
Lifes Addiction: Inner shade (1997) ***
Jeg gik lidt amok forleden og købte 5 CD'ere, men det er nu dejligt en
gang imellem :-) Iblandt var disse 3, som egentlig ikke er så forfærdelig
langt fra hinanden i stil. Alle synes i hvert fald til tider lidt inspireret af
trip-hop, men måske nok i en lidt poppet retning. Mulu
spiller nok den mest laidback afdæmpede variant mens
Lifes Addiction er den mest aggressive
gruppe af de tre. Der er rigtig gode numre på alle tre plader, f.eks.
single-udspillene "Pussycat", "Slide" og "Jesus coming in for the kill". Men ind
imellem kan Mulu og Junkster lyde lidt halvkedelige
på numre hvor de bevæger sig lige på kanten af noget der kunne
lyde lidt supermarked muzak agtig. Ok, avanceret supermarked muzak :-)
Lifes Addiction virker til gengæld ofte lidt
for smarte og bombastiske i deres virkemidler, og albummet er nok bare mere
til fest og farver end til nærlytning. Jeg har lidt svært ved at
finde ud af hvordan jeg egentlig skal bedømme de tre plader. Jeg har
forbehold for alle tre, men set i bakspejlet må jeg konstatere at jeg
har hørt i hvert fald Mulu ganske meget.
Spiritualized: Ladies and gentlemen we are floating in space (1997)
Portishead: Portishead (1997) *****
Björk: Homogenic (1997) ******
Der er dem der mener at Björk er en islandsk troldepige. Det passer naturligvis ikke. Det er en alt for banal teori. Den nye plade er så original og anerledes, at jeg er overbevist om at hendes rødder og inspirationskilder ikke er jordiske. Björk må have set og hørt ting som ingen jordboer ellers har set eller hørt om, altså må hun komme fra en fremmed civilitation.
Det er en teori jeg har udtænkt en lørdag på min posttur i Rødovre. Forleden tog jeg discmand'en på og hørte Homogenic et par gange på sidste del af min tur, som er i et fredeligt villakvarter. Det var en meget stor, men også skræmmende oplevelse. Der ligger nogle stærke kræfter i den plade der trækker i mig og lokker; Prøver at forføre eller hypnotisere mig, tror jeg. Jeg måtte i hvert fald kæmpe hårdt imod, for jeg var lidt bange for hvad der ville ske med mig og posten, hvis jeg lod mig opsluge helt af musikken. Jeg kunne faktisk allerede se overskrifterne for mig: "Postbud sporløst forsvundet på sin rute i Rødovre" og nedenunder "Storm på postkontoret - Bud forsvundet med 100 lønchecks".
Men hvad vil hun ? Er det bare en rejse og oplevelse hun vil give med sin nye plade. Jeg tror det ikke, den lyder af meget mere. Måske vil hun gøre os alle til bedre mennesker ? Det er lige før at jeg tror man vitterlig kan blive det af at lytte til den. Ja, måske er hun en ny Messias ? Men hvad nu hvis hendes hensigter ikke er reelle ? Hvad nu hvis det hele er et stort komplot, hvor hun først skal lægge hele kloden for sine fødder, for dernæst, når hun har os i sin hule hånd, at... for dernæst at hvad ? Måske er hun en snedig psykologisk fortrop for en fremmed civilitation som vil udslette os, eller gøre os alle til deres slaver ? Strategien er klar nok. Først har hun skabt opmærksomheden og nysgerrigheden med pladerne fra Sugarcubes og hendes første soloplader. Og nu, hvor vi næsten har overgivet os, så sættes det endelige angreb ind med Homogenic som vil hypnotisere og opsluge os alle !
Jeg har i hvert fald stadig ikke rigtig turde slippe fuld kontrol endnu når jeg lytter til Homogenic, men jeg bliver nødt til at prøve det snart, for det trækker for meget i mig. Gad vide om den gamle Stig stadig vil bestå bagefter ? Er jeg langt ude ? Ja, det er jeg vist, men den CD gør underlige ting med mig. Og nej, jeg har ikke
røget noget, det er kun Björk jeg har været høj på.
Ud over Björks stemme, er pladens to største kendetegn de meget flotte
stryger arrangementer og nogle sære larmende rytmer. Ikke en kombination jeg
på forhånd ville have troet meget på. Og det lyder da heller ikke
som noget der er hørt før, men Björk får det alligevel til
at lyde som den mest selvfølgelige kombination af alt i verden. Faktisk er
nok netop kontrasterne det der gør pladen så god. Under den flotte og iørefaldende overflade gemmer sig en faktisk til tider ret sort plade, og
måske er det netop derfor det både kan være skræmmende og
fascinerende hvis man fordyber sig meget i den.
Men trods de mange kontraster må man ikke tro at det er en usammenhængende
plade som stikker ud til alle sider. Det er faktisk, som navnet også antyder, en
meget homogen plade.
Forresten var jeg næsten en time hurtigere den lørdag på min
posttur, end jeg plejer at være forholdene (postmængden) taget i
betragtning. Det forstår jeg bare ikke - Jeg synes ikke jeg havde skyndt mig
specielt.
Primal Scream: Vanishing point (1997) ***
Der er nogle fede numre på, men umiddelbart synes jeg det har en tendens til at blive
lidt for syret i længden. Jeg tør dog bestemt ikke afvise at det kunne
være en plade jeg kunne blive væsentlig mere begejstret for når jeg har
fået hørt den lidt mere. Meget få egentlige sange på pladen.
Massive attack: Protection (1994) ***+
En plade af meget varieret kvalitet, synes jeg.
Diverse: ZOO Magazine CD sampler 09 (aug/sep 97)
Se kommentarer og karakterer til mange af mine lidt ældre anskaffelser:
|
| |
| [Hjem] | 26. dec. 98 - Stig Nygaard |