Lloyd Cole: Bad vibes (1993)
Hotel Hunger: Mars needs guitars (1996)
Manic Street Preachers: Everything must go (1996) ***
Lokket af iørefaldende og flotte radiohits har jeg investeret i
denne CD. Men på plade synes jeg nu de kommer til at virke
lidt kedelige og upersonlige.
Nerve: Nerve (EP 1996)
Diverse: ZOO Magazine CD Sampler 01 (juni/juli 96)
Diverse: WILD CD 06 (juni/juli/aug 96)
Bush: Sixteen stone (1994)
En CD der vist har stået på min ønskeliste i
næsten 2 år, men der var hele tiden noget andet jeg lige
skulle købe først. Nu er den så kommet i en ny
version med en bonus live EP, og så er de aktuelle til
Roskilde Festivalen 96, så det var egentlig et meget passende
tidspunkt endelig at få den købt. Selvom Bush er
engelske er de klart barn af Seattle og især Nirvana.
Ja det er vel egentlig en smule "yt" i dag, men stadig fedt :-)
Soundgarden: Down on the upside (1996)
Ikke så hit-orienteret som de to forrige albums. Men det
behøver jo ikke gøre det ringere. Det var dog
først tredie gang jeg hørte den at den for alvor
foldede sig ud, men det gjorde den så sandelig også
så !
Dette er et fedt album hvis man kunne lide de to forrige, og
specielt "Superunknown". Som sagt tror jeg ikke der ligger store
hits på den (Argh måske lige med "Burden in my hand" som en
undtagelse). Men albummet er efter min mening på højde
med "Superunknown" alligevel. Og det bliver stadig bedre og bedre...
Bel Canto: Magic box (1996)
En eksotisk og mystisk blanding af Björk og Cocteau
Twins tilsat et stænk etnisk inspiration. Kommer fra det
nordlige og tyndt befolkede Norge (Tromsø).
David Bowie: 1. Outside (1995)
Et rigtigt "koncept-album". Det er måske derfor jeg ikke har
fået hørt det så meget endnu. Den slags plejer at
tage tid, og det er da egentlig heller ikke et album jeg synes
fænger første gang. Dog rart at høre at Bowie er
ovre sin pop-periode :-).
Tricky: Maxinquaye (1995) ****+
En af dem der har stået på ønskeseddelen
meget længe. Det er ikke typisk for min musiksmag, og det er
måske derfor at jeg først har købt den nu. Jeg
kunne dog roligt have købt den for længe siden...
The Smashing Pumpkins: Siamese dream (1993)
Jeg er stadig vild forundret over hvor god "Mellon Collie and the
Infinite Sadness" er, og fatter ikke hvordan jeg har kunne overse
det band ind til nu. Så jeg er nu også gået
på jagt i deres bagkatalog.
"Siamese dream" svarer stilmæssigt meget til "Mellon...", men
det gør jo heller ikke noget når jeg nu er så
vild med det i øjeblikket. De mere afdæmpede og stille
numre som der er mange af på "Mellon..." er der dog langt
imellem på "Siamese dream".
Sort Sol: Unspoiled Monsters (1996) ****+
Et af de bands hvor jeg står i pladeforretningen på
udgivelsesdagen. Sort Sol var afgjort et af højdepunkterne
på Roskilde Festivalen 1994. Spændende at se hvad de kan
få ud af de nye numre live. Det er noget anderledes end det de
tidligere har lavet.
Supernova: Leave a message (1996) ****
Enormt charmerende mystisk pop. Man forelsker sig omgående i de
to piger.
Diverse: WILD CD 05 (marts/april 96)
The Smashing Pumpkins: Mellon Collie and the Infinite Sadness (1995)
******
Jeg havde ingen anelse om at de var så gode, dette er
virkelig et album ud over det sædvanlige, og meget varieret !
Jeg synes det er sjældent at man hører en dobbelt-CD
hvor der holdes et virkeligt højt niveau hele pladen igennem,
men det gør Smashing her i over 2 timer og gennem 28 numre.
Årets bedste plade 1995 ? Prissat som en almindelig enkelt-CD,
så køb den ! :-)
Tori Amos: Boys for pele (1996)
Billedet ude til højre er af Tori Amos og en lille gris.
Billederne på coveret må i øvrigt være et
studie værd i en dansk-time, de er til syneladende proppet med
symbolik. Ellers ingen kommentarer (endnu) :-)
Nick Cave and the Bad Seeds: Murder Ballads (1996)
Død, vold og markabre tekster. Ret "fedt" :-)
Salt: Auscultate (1995)
Svensk band. Så vidt jeg ved rimelig ukendte uden for Sverige.
Men tillad mig at spå at de bliver store engang !
(altså inden for den "alternative rock"). Jeg kommer til at
tænke lidt på Whale når jeg hører
dem, selvom Salt slet ikke befinder sig i det samme
hip-hop/trip-hop inspirerede univers. Man kan måske også
tænke på dem som en mere beskidt/rå/direkte udgave
af "indie-rock" a'la Veruca Salt o.lign.
Hmmm... Ovenstående er egentlig en ret dårlig beskrivelse, jeg vil prøve at komme på noget bedre. I Gaffa sammenligner de bl.a. med Nirvana's Nevermind (tjaa) og Hüsker Dü, og giver den så i øvrigt 5 af 6 gaffa-ruller (Det manglede bare).