Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Nye kopisikrede CD'ere

 11-02-2003 20:00

Mødte sent på arbejde i går, og benyttede at CD-shoppen på Hovedbanegården var åbnet da jeg kom forbi, til hurtigt at smutte ind og købe de helt nye udgivelser med Massive Attack og Carpark North mens jeg ventede på mit S-tog. Det var først på vejen videre til arbejde at jeg opdagede begge CD'ere var mærket som værende kopibeskyttede. Det var derfor med bange anelser at jeg lagde den første CD i min PC på arbejdet for at høre den. CD'en installerede hurtigt sit eget afspilningssoftware da jeg lagde den i drevet (Jeg har heldigvis rettighed til selv at installere software på min NT arbejdsstation, men det er ellers ikke en selvfølge der hvor jeg arbejder) og startede bagefter det installerede afspilningsprogram op. Så langt så godt (På privat-PC'en hjemme har jeg ikke autostart aktiveret på CDROM-drevet og vil aldrig kritikløst tillade en CD fra et paranoidt pladeselskab at installere software. Men det er så en anden sag...). Der var bare et problem,... Med det installerede software var lyden på de to CD'ere så forvrænget at det slet ikke var til at holde ud at høre på! Det skyldes måske manglende plads på CD'erne til at ligge de specielle computer-spor i ordentlig kvalitet ved siden af de "normale" lydspor. Jeg prøvede så lidt naivt synes jeg, at lukke det specielle afspilningsprogram ned og i stedet starte det ganske almindelige CD-player program som følger med til enhver Windows. Til min overraskelse virkede det faktisk, og jeg kunne nyde begge CD'ere på arbejdet i en ordentlig lydkvalitet!

Da jeg kom hjem og skulle prøve at gentage succes'en med CD-player på min egen PC gik det desværre ikke lige så godt. CD-player kunne godt afspille starten af CD'erne, men kom ikke særlig langt ind på pladen før det gik i kludder. Gætter på at det CDROM-drev jeg jeg har i hjemme-PC'en ikke er ligeså tilgiveligt som det på arbejdet. Gik så igang med forskellige CD-brænder og "ripper" programmer i et forsøg på at udtrække spor til MP3-filer og en ordentlig CD der kan høres alle vegne. Næsten alle programmer jeg prøvede (Audio Extract, Nero og WinOnCD) blev dog forvirret allerede da de forsøgte at læse CD'ens indhold, kun IsoBuster var i stand til korrekt at aflæse antal og længde af numrene på CD'en. Da det kom til at udtrække audio-filer måtte IsoBuster dog også umiddelbart (med standard indstillingerne i hvert fald) give fortabt på 2 ud af de 9 numre på Massive Attack pladen. Jeg har ikke prøvet med Carpark North pladen, men det ser ud til at være det samme kopibeskyttelsessystem de bruger, så formoder resultatet vil være tilsvarende.

Nu er det sådan at hvis jeg giver 150 kr. for en CD, så forlanger jeg også at kunne bruge den til almindelig personligt brug uden begrænsninger. I min terminologi inkludere dette alle følgende (Selvom jeg ikke selv har brug for alle nævnte muligheder i øjeblikket):

  • Afspilning på alle CD-afspillere, både i HIFI-systemer og i computere (inkl. f.eks. på Linux-systemer).
  • Mulighed for at lave en CD-kopi til f.eks. bil eller fritidshus.
  • Mulighed for udtræk af audio-filer til afspilning i f.eks. en "MP3-mand".

Som disse to kopisikrede CD'ere er konstrueret, er ovenstående ikke fuldt muligt for den almindelige forbruger. Selv er jeg udover CDROM-brænderen i PC'en også indehaver af en HIFI-brænder, og med denne kan jeg snildt kopiere CD'erne via de analoge ind- og udgange. Og når det først er gjort er det også ligetil at udtrække f.eks. MP3-filer fra disse kopier. Der er selvfølgelig et lille tab i denne kopiering selvom det sker via et godt HIFI-anlæg, men til sekundær brug og specielt til MP3-filer og tilsvarende hvor lydkvaliteten i forvejen forringes er det vel acceptabelt. Men havde det ikke været fordi jeg var indehaver af denne HIFI-brænder var begge CD'ere nu hurtigt røget retur, ikke tale om jeg ville give 150 kr for CD'ere med så begrænsede anvendelsesmuligheder (Man kan selvfølgelig også bruge den analoge indgang på et almindeligt lydkort og brænde på PC'en, men jeg er for kræsen lydmæssigt til at lade lydkortet i en PC stå for analog til digital konverteringen).

Carpark North skriver selv bag på deres CD-indlæg at "CD-kopiering slår dansk musik ihjel". Jeg er ikke overbevist om dette er et problem, men frygter i hvert fald at kopibeskyttelse er den helt forkerte vej at gå for at løse det eventuelle problem. I virkeligheden risikerer man vel kun at forbrugerne hellere vil have en uoriginal kopi uden brugsbegrænsninger end en original kopibeskyttet CD med med alle dens brugsmæssige begrænsninger. Selvom jeg nok beholder disse to anskaffelser, så vil jeg næste gang overveje mit køb lidt grundigere når jeg står i butikken med kopisikret CD i min hånd.

Og hvis der i øvrigt sidder nogen og får ondt i røven, og mener jeg er kriminel fordi jeg forsøger at omgå kopisikringerne, ja så må de jo sagsøge mig langt ind i helvede...

Links:
Carpark North, Massive Attack, IsoBuster (version 1.2 var tæt på, så hold evt. øje med opdateringer), Initiativet Digitale ForbrugerRettigheder, Mit tidligere indlæg om den nye lovgivning omkring digital kopiering

Kommentarer

skriv en kommentar 

05-03-2003 10:25 

Hej Stig!

Faldt lige over din side... To ting til kopisikring:
1) Problemet er stort, meget stort.
2) Man skal dog stadig kunne afspille sine Cder når man vil og hvor man vil. Et godt program til den slags er MusicMatch (http://www.musicmatch.com).

Og så styrer Zitilites iøvrigt for hårdt (har lige hørt den igennem for første gang) :-D

Mkkl.

- Kommenteret af Mikkel Staunsholm

05-03-2003 23:44 

Hej Mikkel

Mnjae nogle undersøgelser siger problemet er stort. Andre undersøgelser siger at der godt nok koiperes meget, men at kopieringen (og specielt muligheden for at kunne høre et nummer på nettet) kun får folk til at købe endnu flere plader. Hvis alle var som mig og hovedparten af min omgangskreds, så tror jeg bestemt det sidste er mere korrekt end det første, men jeg skal ikke kunne sige hvor typisk min omgangskreds er. Måske er gruppen der aldersmæssigt ligger midt i tyverne til starten af trediverne ikke er den gruppe der giver problemer? Jeg tror måske det har noget at gøre hvordan man ser på musik. For mig betyder det meget at have et fuldt originalt *værk* i hånden, og den må da også meget gerne lugte lidt frisk fra trykken ;-) Der er ikke meget prestige i at stå med en billig kopi. Måske den yngre generation er mindre højtidlige omkring musik, og måske pladeselskaberne også selv er lidt ude om dét ved primært at have satset på stort markedsførte døgnflue hitsamlinger med kort levetid. Der er sgu ikke nogen særlig stor følelse ved at stå med en absolute hits nr. 67 i hånden.

Jeg spekulerer i øvrigt også på om nuværende kopisikringer ikke risikerer at have den omvendte effekt? Normale købere bliver utilfredse med at købe-produkterne har fået begrænsede anvendelsesmuligheder og begynder måske at se sig om efter kopier i stedet, og dem der plejer at gå efter kopier skal nok finde dem alligevel (Carpark Norths album kunne efter sigende downloades allerede dagen efter udgivelsen i dk.binaer.musik).

Men siden du formulerer det som et ubestrideligt fact at problemet er meget stort, så fristes jeg i øvrigt til at spørge om du arbejder i musikbranchen? :-)

Kender ikke programmet MusicMatch. Men vil det gøre det muligt at afspille kopisikrede CD'ere på min PC og trække MP3-filer ud til den transportable MP3-spiller?

Jeg synes iøvrigt også at Zitilites er et meget interessant bekendtskab :-)

Stig

- Kommenteret af Stig Nygaard (http://www.rockland.dk)

06-03-2003 00:06 

Hæhæ. Næh, jeg er nu ikke i musikbranchen.

Jeps, MusicMatch kan både afspille og konvertere beskyttede CDer. Og iøvrigt bruges som erstatning for WinAmp o.l.

Uden at jeg er ekspert på området har jeg lagt mærke til at debaten om kopisikring mangler lidt seriøs kildekritik (mit eget udsagn inkl. :-). En undersøgelse om CD-kopiering på USAs vestkyst har ikke så skide meget relevans for det danske marked. Og det er et faktum det danske pladesalg er faldende, efter i mange år at stige hvert år er der pludselig sket et dyk på (så vidt jeg husker) ~20%...

Jeg har mest ondt af de små grupper. En gruppe hvis 1. album måske før i tiden solgte 5000 stk., sælger måske lige pludselig kun 1000 fordi den ikke er lige så god som det bedste inden for genren og det er jo nemt lige at hente den. Og så vil pladeselskabet ikke satse på en opfølger :-(

Det er et svært emne. Uden den store gang big brother overvågning kommer man jo aldrig problemet helt til livs. Og, som du selv nævner, så er kopisikringen for tiden hamrende irriterende... Måske indhenter teknologien problemet i forbindelse med at CD mediet jo nok om et par år står for fald?
Tja...

Mkkl.

- Kommenteret af Mikkel Staunsholm

17-03-2003 22:02 

MusikMatch virkede ikke i første forsøg her, men efter en opgradering af "firmware" i mit CDROM-drev spillede den fint. Har ikke prøvet om denne opgradering også gør det muligt for andre programme at afspille og læse CD'en, men det lyder egentlig meget logiskt at firmwaren er den vigtigste faktor for om det kan lade sig gøre.

Har fundet lidt flere relaterede links. Først en side om kopiering inkl. links til en række kopiprogrammer:

http://www.sikkopi.dk/

Dernæst en række links til seneste relaterede diskussioner i gruppen dk.kultur.musik på det danske usenet (nyhedsgrupper)...

Brev til Sony Danmark:
http://groups.google.com/groups?dq=&hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=b51qfs%241soe%241%40news.cybercity.dk&rnum=1&prev=/groups%3Fdq%3D%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26selm%3Db51qfs%25241soe%25241%2540news.cybercity.dk

Kopibeskyttede CD-ere:
http://groups.google.com/groups?dq=&hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=3e742fb3%240%24195%24edfadb0f%40dread15.news.tele.dk&rnum=1&prev=/groups%3Fdq%3D%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26selm%3D3e742fb3%25240%2524195%2524edfadb0f%2540dread15.news.tele.dk

Carpark North - Anmeldelser:
http://groups.google.com/groups?dq=&hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=3e6b9431%240%24142%24edfadb0f%40dread11.news.tele.dk&rnum=1&prev=/groups%3Fdq%3D%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26selm%3D3e6b9431%25240%2524142%2524edfadb0f%2540dread11.news.tele.dk

Omgå kopibeskyttelse:
http://groups.google.com/groups?dq=&hl=da&lr=&ie=UTF-8&threadm=b4ccbr%24or%241%40news.cybercity.dk&rnum=1&prev=/groups%3Fdq%3D%26hl%3Dda%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26selm%3Db4ccbr%2524or%25241%2540news.cybercity.dk

Kopisikret CD:
http://groups.google.com/groups?dq=&hl=en&lr=&ie=UTF-8&threadm=3e608f82%240%2425849%24ba624c82%40nntp03.dk.telia.net&rnum=1&prev=/groups%3Fdq%3D%26hl%3Den%26lr%3D%26ie%3DUTF-8%26selm%3D3e608f82%25240%252425849%2524ba624c82%2540nntp03.dk.telia.net

(er ikke sikker på at ovenstående lange web-adresser vil blive vist som links, men så kan man vel cut-and-paste...)

- Kommenteret af Stig Nygaard (http://www.rockland.dk/)

21-03-2003 22:44 

Ok, jeg var lidt for hurtig med ovenstående kommentar. Efter opgradering af Firmware i mit CDROM-drev fik jeg trukket wav-filer fra Carpark North CD'en, men Massive Attack driller stadig. Så det er nok ikke helt samme kopibeskyttelse de bruger til begge CD'er alligevel.

- Kommenteret af Stig Nygaard (http://www.rockland.dk/)

31-03-2003 17:53 

Hej Stig

Ang. dine problemer med bl.a. Carpark North.

Jeg har lige været ude og købe den. Jeg havde samme problemer som dig - men har nu fundet løsningen på problemerne.

Du skal bruge programmet clonecd, som kan hentes på http://home.t-online.de/home/CloneCD/download/SetupCloneCD.exe

Jeg vil råde dig til også at installere virtual clonedrive, da det kan bruges til at teste din cd, inden den brændes.

Efter installering gøres følgende.

1) start CloneCd

2) Vælg dansk sprog ( tools - settings - language )

3) Vælg læs til imagefil (herved kopieres cd'en til harddisken)

4) Vælg det drev cd'en sidder i og tryk næste

5) Vælg multimedia cd. Højreklik på denne og vælg Rediger.

6) Under indstillinger for læsning af musik sættes "kvalitet af rippet musik" til bedst og "Læs subchannel data fra musikspor" aktiveres.

Hvis du ønsker at fjerne kopisikringen helt fra cd'en skal du også aktivere "Læs kun den første session". Hvis du blot vil lave en eksakt kopi skal denne ikke aktiveres. Tryk herefter "OK".

7) Tryk gennemse for at vælge navn og placering. Tryk herefter Ok

8) Når læsningen er slut kan du forsøge at afspille kopien. Åbn denne computer og højreklik på Virtual clonedrive. Vælg virtual clonedrive - og derefter navnet på din kopi.

9) Hvis Cd'en virker som den skal kan den nu brændes. Åbn igen CloneCD. Tryk på "brænd fra imagefil". Hvis din kopi ikke er valgt skal du trykke på gennemse og vælge din fil. INdsæt en tom cd i din brænder og Tryk herefter næste.

10) Tryk næste igen og igen. Herved begynder brændingen. Når brændingen er overstået har du en virkende kopi - af den kopisikrede cd.

OBS. Ønsker man ikke at kontrollere Cd'en kan man i starten vælge kopier CD. Der skal laves de samme indstillinger "Multimedia Audio CD" som beskrevet ovenfor. Laves en kopi direkte spares en del tid.

Mvh

Michael Jespersen

- Kommenteret af Michael Jespersen

06-04-2003 12:01 

Jeg kan godt lave "kopier" af Carpark North og Massive Attack CD'erne med CloneCD. Resultatet er bare ikke særlig godt. Mine software afspillere går i baglås hvis jeg forsøger at afspille fra Virtual CloneDrive, og hvis jeg alligevel brænder en CD deraf er lyden rent forfærdelig. CloneCD har dog fundet alle numrene og i kopieret dem med rigtig længde, så lidt på sporet er vi da. Og jo, jeg har husket at sætte "kvalitet af rippet musik" til "bedst".

Nu har Plextor mig bekendt altid været kendt for at lave nogle af det bedste CDROM-drev, men det kan være at det alligevel ikke er optimale drev når det gælder aflæsning af kopi-sikrede CD'ere :-/ Eller også skal jeg bare have mig en nyere model... (Nuværende er en UltraPlex 40X SCSI fra 1999).

- Kommenteret af Stig Nygaard (http://www.rockland.dk/)

22-03-2004 22:56 

Synes lige at jeg vil nævne at jeg har løst alle mine kopieringsproblem efter at have opgraderet CloneCD til seneste version fra http://www.slysoft.com/ (version 4.3.2.2)

- Kommenteret af Stig Nygaard (http://www.rockland.dk/)

03-04-2005 22:22 

Hej Stig,
Jeg har erfarring med audiograbber hvis jeg vil kopiere en kopisikret cd til bilen.
Programmet er gratis på nettet.
VH
FH

- Kommenteret af FH

skriv en kommentar 

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.