Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Jeg var i Colombia for nogle uger siden, og der fik jeg kontant at mærke hvor hurtige Nets og banker kan være til at lukke kreditkort hvis de bliver brugt i udlandet. Det var irriterende, men måske er det mest foruroligende den invitation til "scammere" som jeg synes Nets Danmark har lavet med deres nye sikkerheds-procedure?...

Jeg ankom sent om aften d. 10/2 til Cartagena, som var udgangspunktet for 2 uger i Colombia. Det første jeg gjorde i ankomst-lufthavnen var at hæve nogle kontanter i en automat på mit MasterCard. Næste morgen lå der så en sms fra Nets, der fortalte de havde lukket mit kort af sikkerhedsmæssige årsager, og et telefonnummer jeg skulle ringe til. Lidt skeptisk ("Scam?" var det første jeg tænkte) ringede jeg, og fik kortet åbnet igen. Samtidig fortalte jeg at jeg ville være i Colombia i 2 uger og bad dem også tjekke mit visa-kort var ok. Mener også damen fra Nets fortalte at det nu var noteret jeg var i Colombia så mine kort ikke ville blive lukket igen. Desuden fortalte hun at de godt nok godt kunne se jeg havde købt flybilletter et par uger tidligere på mit MasterCard, men de kunne ikke se destination og rejsetidspunkt på transaktionen. Hun foreslog at jeg næste gang sørgede for at bruge kortet i afgangs-lufthavnen, så man kunne se jeg var på vej et sted hen. Ok, godt så.

Jeg tror jeg nåede at bruge mine kort én gang til, men tredje gang jeg ville hæve penge, d. 13/2, var begge mine kort blevet lukket igen...

Denne gang har jeg ikke fået en sms fra Nets, og ringer derfor i stedet til Danske Banks Kortservice som åbner begge kort. Og dernæst forbliver de heldigvis åbne resten af turen.

Det var selvfølgelig voldsomt irriterende, og det kostede mig så faktisk også lige i alt kr. 337,50 i opkald fra udlandet at få mine kort åbnet de to gange!...

Mine opkald til Nets og DB Kortservice kunne muligvis godt have været udført lidt mere effektivt, men når man får lukket sine kort, vil man meget gerne lige høre lidt om omstændighederne først. Og jeg skulle i øvrigt også lige overbevises om at første sms ikke var et "scam".

Og jeg synes faktisk netop at sms'en fra Nets Early Warning er en invitation til fremtidig scam. Specielt nu hvor mobilselskaber begynder at lave abonnementer hvor sms-forbrug er helt frit, og du kun betaler for størrelsen af dataabonnementet. Jeg kunne tilrette sms'en fra Nets som følgende, og ramme rimelig bredt på en troværdig udseende måde skulle jeg mene. Mig bekendt starter kortnummeret på alle Danske Banks VISA/Dankort med "4571" (og Mastercard med "5471"), men det ved almindelige kunder nok ikke:

"Nets har i dag blokeret dit VISA kort på baggrund af transaktioner, som vi gerne vil have dig til at bekræfte. Af sikkerhedsmæssige årsager er dit kortnummer her krypteret: 4571cvRfkwPtMWc. Vi beder dig kontakte Nets Early Warning snarest muligt på tlf. +45 87654321 - åben 24 timer i døgnet - så vi enten kan ophæve blokeringen eller udskifte dit kort. Vi beklager ulejligheden. Venlig hilsen Nets Danmark A/S."

Og så lige en dygtig "scammer" til at besvare telefonen, og der skulle nok være nogen der kunne lokkes til at give fuldt kreditkort nummer og andre følsomme oplysninger...

...eller måske lade telefonnummeret være overtakseret og bare lade opkaldere stå i kø i "al evighed"? Så sparer man også en mand til at tage telefonen og de pinlige episoder der kunne opstå...

...hmmm, og man kunne evt. krydre pausemusikken med en besked om hurtigere ekspedition hvis man lige "indtaster kreditkort informationerne"?...

Tjaaae, muligheder er der nok af. Måske det faktisk også er på tide jeg overvejer mig at finde et nyt "job"?...

Kommentarer

skriv en kommentar 

08-02-2016 19:33 

Jeg har lige prøvet det samme, var glad for at finde dit indlæg, fordi det virker nemlig rigtig, rigtig meget som et scam.

- Kommenteret af Frede

09-02-2016 18:31 

Tak for kommentaren. Og rart at vide at det ikke kun er mig der paranoid, og synes den besked netop er lidt uheldig :-)

- Kommenteret af Stig (http://www.rockland.dk)

16-02-2016 20:46 

jeg har lige været udsat for det samme. og fået bekræftet af min bank at den er reel nok. det er noget nyt nets er startet op med fra 8.2. 2016. men panikkede sgu godt nok da jeg lige læste dette indlæg, da jeg i panik oplyste mit cpr nr. nåede dog at få trkket penge på mit kort :-( . men hende i kundeservice Nordea læste det samme tlf op som det i sms'en. n

- Kommenteret af mette

24-05-2016 00:09 

Tak for dit indlæg, jeg prøvede det samme her den anden dag og syntes bestemt SMSen var meget foruroligende og nemt kunne forveksles med Scam.
Dog kan man ved at søge på nettet finde frem til at nummeret passer med Nets early Warnings adresse, samt der er heller ikke de links i smsen som der tit bliver råbt op om er så farlige, men trods det så ja.... kan klart forveksles med SCAM.

- Kommenteret af Niels

04-07-2016 16:50 

Godt at læse dette. Mente også at denne sms lugtede lang væk af scam. Ringede til hovednummer til Nets (turde ikke ringe på det fra SMSen) og fik oplyst at der eksisterede en sådan afdeling. Der var forsøgt to hævninger på kortet af 19.000 og 16.000 som ikke var gået igennem - heldigvis! Nu er kortet spærret og et nyt på vej. Tak til nets som fremadrettet meget gerne må oplyse om nye afdelinger :-)

- Kommenteret af Søren

skriv en kommentar 

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.