Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

[Billede: Knippelsbro]

Knippelsbro, fredag d. 2. april 2009 kl. 17:15.

Det ligner et af mine gamle fotos, og det er da reelt også opstået i et forsøg på at tage det samme billede igen, bare en dag hvor himlen var helt ren blå. Sort/hvid er ikke en genre jeg har dyrket meget i mine "nyere foto-hobby tid". Første gang jeg dyrkede foto som hobby, tilbage i teenage årene, synes jeg at jeg havde let ved at se verden grafisk som den ville gøre sig sort/hvid, men jeg synes aldrig rigtig det er en evne jeg helt har fået igen efter at genoptaget hobbyen for 5-6 år siden. Måske er problemet at man ikke er tvunget til at tænke enten sort/hvid eller farve, når man tager billedet i den digitale tidsalder. Det er en beslutning man altid kan tage i efterbehandlingen i stedet. På den anden side gør det jo også at jeg har en stor billedsamling jeg kan udforske mulighederne i, så det burde jeg nok få gjort på et tidspunkt. Håber i hvert fald at få postet lidt flere S/H billeder med tiden, da det er en genre jeg egentlig ret godt kan lide.

Se billedet i stort format på sort baggrund.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm zoom (@10mm), 1/180 sek., f/11, 100 ISO. Meget let beskåret, og div. justeringer i forbindelse med S/H konverteringen.

Se forrige uges skud.

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.

Kommentarer

skriv en kommentar 

03-05-2009 14:57 

Oi, det er spændstigt komponeret! Nu får man helt lyst til selv at forsøge sig med noget sort/hvid.. Du er generelt pænt sej til småavangardistiske arkitektur-ting. Arkitektur er godt. :D

Btw, smider også lige et gigantisk TAK for Mr. Lumix, som jeg allerede er blevet ganske afhængig af. Jeg er da ligeglad med hvor relativt uhandy, han er, han er med mig overalt nu! (Har døbt ham Jason. Don't ask, har det bare med at navngive alle mine hi-tech genstande) Well, hvis du har lyst, kan du suse forbi min Flickr-konto, jeg har fået fyret nogle ting derind, både fra Jason og mine Hewlett Packard'ere fra fordums tid. Jeg hedder 'Lynafleder'. :)

Merry shooting!
//Amy

- Kommenteret af Amy Holst

03-05-2009 19:14 

Hej Amy. Tak tak. Og også nok engang tak for tegningen som jeg synes er noget af det bedste jeg har set du har lavet. Flot hår, lækker lyslægning og gode pa... ja, osv...

Du ser i øvrigt ud til at have en meget legesyg tilgang til fotografering, så Jason skal nok hygge sig i det nye selskab:-)

Ser du var til My Bloody Valentine koncert på Roskilde sidste år. Fantastisk koncert. Ville have troet du var for ung til at have hørt om dem?

- Kommenteret af Stig (http://www.rockland.dk/)

03-05-2009 21:11 

Oh, hvor godt, at du kan lide hende, jeg gjorde mig jo også umage. :D

Legesyg er nok ganske godt betegnende. :p Det bliver man også næsten nødt til, hvis man ikke er skide skarp til at gennemskue selve det tekniske ved fotografering, hvilke gadgets, der gør ting bedre og hvilke funktioner, som gør sig bedst dér og dér.. Well, det lærer man vel hen ad vejen, og thank God for the internet, det kan bringe gode tutorials til de nysgerrige.. :)

Well, jeg var jo ikke helt ved bevidstehed i Valentine's storhedstid, så sandt. Kan faktisk ikke helt huske, hvornår jeg først fik kendskab til dem, men det er nu ikke vildt længe siden, så jeg er ingen ekspert. Men reunion-koncerter fra mastodont-legende-band-ting skál da opleves, når man får chancen, synes jeg. Oh, og det VAR også en fantastisk koncert! I det hele taget var det sej musik-overload det år :O

- Kommenteret af Amy Holst

skriv en kommentar 

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.