Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

[Billede: Cambridge Circus]

Aften på Cambridge Circus, fredag d. 20 marts 2009 kl. 18:50 GMT.

Det mest oplagte var at udnytte "10 dages reglen" og poste endnu et af billederne fra en tur i London forrige weekend som ugens skud. Der går nok alligevel lidt tid før de kommer i galleriet (der er andre først i køen). Så billedet her er fra en pub på Cambridge Circus i London, hvor man kan sidde på første sal og åbne et vindue ud til pladsen. Her pladserede jeg mit kamera på en Gorillapod og legede lidt med natfotos og halv-lange eksponeringer af livet på pladsen. Valgte billede er fra "den blå time" (Efter solen er gået ned, men inden himlen bliver kulsort - Normalt fås de flotteste natbilleder på det tidspunkt). Strengt taget ses billedet nok bedst i stort format pga. de mange detaljer, men det må stadig vente til London billederne finder vej til galleriet.

Tekniske data: Canon EOS 50D med EF-S 10-22mm zoom (@13mm), 1,0 sek., f/4,5, 100 ISO. Kamera placeret på et Gorillapod stativ.

Se forrige uges skud.

"Ugens skud" er en lille udfordring til mig selv. Det går ud på at jeg hvert uge skal poste et billede her på bloggen som jeg har skudt i løbet af de sidste 10 dage (well, det er lidt mere end en uge, men var bange for at gøre det for svært for mig selv:-)). Ældre arkiv billeder er ikke tilladt! Idéen er at prøve at tvinge mig selv til at se flere billed muligheder i dagligdagen, eller være lidt flittigere til at tage ud på "små-ekskursioner" og fotografere. Ingen af delene noget jeg synes jeg er særlig god til. Skulle jeg for en gang skyld tage mig sammen til at bruge et af mine analoge (film) kameraer, så tæller de 10 dage fra jeg får billederne retur fra fremkaldelsen.

Kommentarer

skriv en kommentar 

 

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.