Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Våde øjeblikke fra Island

 23-07-2008 20:41

Okay, det kom måske til at lyde lidt lummert, men det er det nu altså ikke:-) Overskriften dækker såmænd bare over et par serier af billeder taget med mit kompaktkamera i undervandshus. Jeg var ikke ude at dykke på ferie i Island, men fandt to andre lejligheder til at bruge det medbragte undervandshus. Første gang til et aftenbad i Myvatn Nature Baths, som er et geotermisk udendørs bad ved Myvatn i det nordlige Island (samme slags bad som den lidt mere kendte Blue Lagoon nær Reykjavik), og dernæst på White Water Rafting på Austari-Jökulsá floden (East Glacial River) ca. 100 km længere mod vest.

Myvatn Nature Bath

Det varme vand fra undergrunden er fyldt med mineraler, silikater og geotermiske mikroorganismer(?). Det skulle efter sigende være rigtig godt for huden, men en flot blå farve har det i hvert fald også.

[img] [img]

Alt efter hvor man bevægede sig hen i badet gik temperaturen fra behagelig varmt til brændende varmt.

[img] [img] [img] [img]

White water rafting

Iført tørdragter var vi på en ca. 16 km lang tur. Vandet i floden er gletscher smeltevand og er iskoldt.

Det sværeste sted på vores rafting tur var klassificeret som 4+ (ifølge vores guides). Jeg har nu ikke personlige erfaringer at relatere dét til, da det var min første rafting. Vores båd kom som den første igennem i fin stil på det sværeste stykke, og vi kunne så gå på land og iagttage de efterfølgende. Den anden båd kommer også fint igennem, men besætningen på tredie og sidste båd måtte en tur i vandet...

[img] [img] [img] [img] [img] [img] [img] [img] [img] [img]

Men det var bare tyskere i den sidste båd, så skidt med dem;-) (og da der var EM fodbold finale senere på dagen kunne de ligeså godt vænne sig til det med at blive dukket...).

Billeder følger selvfølgelig senere i større versioner i mit galleri. Men som det efterhånden er blevet en vane at påpege, så går der nok lidt tid...

Kommentarer

skriv en kommentar 

31-07-2008 10:53 

Stiggur, keglur, jeg glæder mig til at se flere billeder fra Island og Færøerne. Men hvad med Mozambique billeder?

- Kommenteret af El Erik

31-07-2008 12:01 

Erik, jeg tror snart jeg sætter et spam-filter op som blokere alle kommentarer om Mozambique fra dig:-)
Men rolig jeg skal nok starte på dem snart...

- Kommenteret af Stig (http://www.rockland.dk/)

skriv en kommentar 

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.