Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Har du, som jeg, efterhånden mange gange prøvet at skaffe overblik over den generelle bus-, tog- og metro-drift fra din mobil når du er ude? Jeg har gjort det nogle gange, og selvom det altid er lykkedes efter lidt tid, så har jeg hver gang bandet og svovlet over hvor tunge og upraktiske siderne er jeg skal igennem først for at finde den relevante information. Jeg har hidtil ikke kendt en enkelt mobil-egnet side der samler en status for både tog, bus og metro, og havde derfor faktisk sat mig for at lave min egen side der gjorde det automatisk og præsenterede det i en simpel (måske wap-)side som let kan læses af de fleste mobiltelefoner (jvf. forrige indlæg). Men tænk sig,... forleden stødte jeg så på www.trafikinfo.dk/her_nu/forside.asp... En forholdsvis simpel side som samler en overordnet status om al den kollektive trafik i hovedstaden. Jeg havde måske lavet den endnu mere simpel hvis jeg havde designet siden, men den ses i hvert fald fint på min mobil. Et godt bogmærke til browseren i mobilen der er rar at have næste gang der er vrøvl med de offentlige transportmidler.

PS. Har du en java-telefon bør du prøve Opera Mini, en mobil udgave af Opera-browseren der virker i næsten alle moderne mobiltelefoner. Den kom i sidste måned ud i version 1.0 og den er god... og gratis.

Kommentarer

skriv en kommentar 

 

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.