Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Mozilla 1.0 frigivet

 05-06-2002 20:00

Web-browseren Mozilla er i dag frigivet i den længe ventede version 1.0, og det har udviklet sig til at være en fremragende browser som jeg på det allervarmeste kan anbefale. Nogle af grundene til at jeg selv har brugt Mozilla "milestone releases" (en slags beta-versioner) som min standard-browser over det sidste halve års tid er:

  • Generelt bedre support af standarder end nogen anden browser tilbyder. Herunder bl.a. HTML, XHTML, XML, CSS og DOM standarder, men også en række mere "eksotiske".
  • Multiplatform support. Kører både under Windows, Linux, OS/2, MAC og andre systemer. Det er dog desværre (stadig) ikke muligt at dele profil på tværs af platforme.
  • "Tabbed browsing". Man kan vælge at åbne flere sider på en gang i faneblade fremfor i seperate vinduer. En feature man kommer til at elske.
  • Større tryghed (Der bliver fundet lidt for mange sikkerhedshuller i Internet Explorer efterhånden, og Microsoft er noget langsommere til at stoppe hullerne end Mozilla.org er).
  • Features for webudvikleren som JavaScript Console, JavaScript Debugger og ikke mindst DOM Inspector som er praktisk til DHTML udvikling, og mig bekendt ikke findes til andre udbredte browsere.
  • Avancerede opsætningsmuligheder (inkl. blokering) for popups, cookies og images/ads. Ikke mindst den "intelligente" popup-blokering er genial (Fjern markeringen i "Open unrequested windows").
  • De fleste af de seneste "milestone releases" og "release candidates" har været mere stabile på min PC end Internet Explorer er.
  • Det er et "open source product" og det er ikke på nogen måde tilknyttet Microsoft :-)

Netscape forbereder i øvrigt Netscape 7.0 baseret på Mozilla 1.0, og har nylig udgivet en "Preview Release" version af denne baseret på Mozilla 1.0 Release Candidate 2.

PS. Lad ikke Mozilla 1.0 dele profil med tidligere udgaver af Mozilla eller med browsere baseret på tidligere udgaver af Mozilla (Dette inkluderer Netscape 6.x og Netscape 7 Preview Release 1). Det skulle så vidt jeg forstår være i orden at dele profil med andre Mozilla 1.0 baserede browsere som f.eks. den kommende endelige udgave af Netscape version 7.

Links: Mozilla.org og Mozilla 1.0, A Guide to Mozilla 1.0, Netscape 7 Preview Release 1, Anmeldelse af Netscape 7 PR1

Kommentarer

skriv en kommentar 

 

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.