Skriftstørrelse: A A A A

Kommentarer i weblog:

Kommentarer i galleriet:

  • (Midlertidigt ude af funktion)

Kontakt

ROCKLAND
ved Stig Nygaard

- ikke kun om musik

<< | Forside | * | Indeks | >>

Lidt løst og fast om musik

 26-05-2002 20:00

Hole er opløst ! Der er nogen der mener at Courtney Love og co. kun fik den opmærksomhed de fik fordi Love var Curt Cobain's enke, men jeg har altid synes det var et kraftigt undervurderet band uanset om Love er lidt medie-liderlig eller ej. Det lader dog til at Love har gang i et nyt projekt kaldet Bastard, sammen med Louise Post (Veruca Salt), Patty Schemel (ex-Hole) og Gina Crosley (Rockit Girl). Kunne måske blive interessant ?

Curve's album "Gift" udkommer tilsyneladende imorgen i Europa, eller i hvert fald i England. Det er så et halvt år efter den engelske duo udgav albummet i USA. I øvrigt et glimrende album. Skal se om jeg får taget mig sammen til at skrive en af mine efterhånden sjældne anmeldelser snart. Kan også anbefale deres "Open Day at the Hate Fest" album, som er en samling af numre der har været udgivet som MP3-filer på deres website over de sidste år. Mere info om disse ting på deres website hvor jeg iøvrigt også kan se at de udgiver endnu en "samler-CD" i begrænset oplag i disse dage.

Mens vi er ved albums jeg har måtte bestille hjem fra udlandet, så modtog jeg for nylig albummet "#1" med Kim G. Hansen's projekt Antenne. Jeg havde i første omgang bestilt albummet hos Rough Trade (www.roughtrade.com), men efter at have ventet et halvt år afbestilte jeg det der igen, og bestilte istedet hos Music Non Stop (www.musicnonstop.co.uk) som også er stedet at bestille Curve's specialudgivelser. De leverede Antenne's album på et par uger eller mindre... Er man til trip-hop'et electronica, så er det et fremragende album. Og så er det dansk (selv om det ikke er dansk udgivet) og Marie-Louise Munch fra Amstrong synger så smukt!

Links:
NME om Hole's opløsning, Curve, Music Non Stop Online Store, Antenne

Kommentarer

skriv en kommentar 

 

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

<< | Forside | * | Indeks | >>

All posts on Rockland by Stig Nygaard.